Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1600 af 12. december 2023

§ 26

Har ATP en politik for dataetik, skal ATP supplere ledelsesberetningen med en redegørelse herfor.

Stk. 2 Redegørelsen skal indeholde oplysninger om politikken og ATP’s arbejde med dataetiske spørgsmål. Har ATP ikke en politik for dataetik, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring af baggrunden herfor.

Stk. 3 Det er tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1 gives for koncernen som helhed. En dattervirksomhed, som indgår i koncernen, kan undlade at medtage oplysningerne i sin ledelsesberetning. Anvendes undtagelsen i 1. pkt., skal dattervirksomheden oplyse dette, herunder hvilken modervirksomhed der har medtaget redegørelsen, og hvor denne er offentliggjort.

Stk. 4 For redegørelsen efter stk. 1 finder § 22, stk. 2, tilsvarende anvendelse.