Kapitel 3 Bestemmelser om særlige poster i balancen
Balancens aktivside i årsregnskabet skal indeholde en post benævnt »Investeringsaktiver tilknyttet livrente med markedseksponering«. I posten skal opføres de investeringsaktiver, der er knyttet til bestanden af livrenter med markedseksponering jf. § 6, stk. 2.
Stk. 2 Aktiverne, jf. stk. 1, skal specificeres efter art i balancen eller i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset og benævnt »note«. Aktivernes sammenhæng til bestanden af livrenter med markedseksponering jf. § 6, stk. 2, skal specificeres i en note.
Balancens passivside i årsregnskabet skal indeholde en post benævnt »Garanterede ydelser«, som skal opgøres i overensstemmelse med det hensættelsesgrundlag, som ATP har anmeldt til Finanstilsynet.
Stk. 2 Balancens passivside i årsregnskabet skal indeholde en post benævnt »Livrente med markedseksponering«, som skal opgøres i overensstemmelse med det hensættelsesgrundlag, som ATP har anmeldt til Finanstilsynet.
Stk. 3 Balancens passivside i årsregnskabet skal indeholde en post benævnt »Risikojustering«, som skal opgøres i overensstemmelse med det hensættelsesgrundlag, som ATP har anmeldt til Finanstilsynet.
Balancens passivside i årsregnskabet skal indeholde en post benævnt »Ufordelte midler«, som skal opgøres til det beløb, som svarer til den regnskabsmæssige værdi af de samlede aktiver med fradrag af posterne i § 6 og summen af den regnskabsmæssige værdi af øvrige forpligtelser.
Stk. 2 Posten i stk. 1 skal indeholde posten »Langsigtet supplerende hensættelse«, som skal opgøres i overensstemmelse med det hensættelsesgrundlag, som ATP har anmeldt til Finanstilsynet.