Bekendtgørelse om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber § 24

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1018 af 25. august 2015,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1168 af 31. oktober 2017

§ 24

Finanstilsynet kan helt eller delvist inddrage forsikringsselskabets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed gennem en filial, hvis

  • 1) betingelserne for at få tilladelse, jf. § 2, ikke længere er opfyldt, eller

  • 2) filialen groft tilsidesætter forpligtelserne i henhold til lov om finansiel virksomhed samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.

Stk. 2 Ved inddragelse af et forsikringsselskabs tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed gennem en filial træffer Finanstilsynet afgørelse om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der udøver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden måde skal søge forsikringsbestanden afviklet. For forsikringsselskaber, der udøver forsikringsvirksomhed omfattet af bilag 8 i lov om finansiel virksomhed gennem en filial, kan Finanstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden tages under administration i overensstemmelse med kapitel 16 i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3 Finanstilsynet kan i forbindelse med inddragelse af et forsikringsselskabs tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed gennem en filial forbyde forsikringsselskabet at råde over filialens aktiver eller begrænse dets rådighed herover i overensstemmelse med § 251 i lov om finansiel virksomhed.