Bekendtgørelse om ferie § 18

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om ferie er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 940 af 06. september 2019

§ 18

En lønmodtager skal udfylde en af FerieKonto udstedt blanket, når lønmodtageren anmoder om at få udbetalt feriebetaling efter lovens § 23, stk. 1, 2. pkt., efter ferieårets udløb, § 24, stk. 1, 2. pkt., efter ferieafholdelsesperiodens udløb og § 26, stk. 1, ved fratræden.

Stk. 2 En lønmodtager, der anmoder om at få udbetalt ferie med løn eller ferietillæg, jf. § lovens 23, stk. 1, 2. pkt., efter ferieårets udløb og § 24, stk. 1, 2. pkt., efter ferieafholdelsesperiodens udløb, skal sende blanketten til arbejdsgiveren.

Stk. 3 En lønmodtager, der anmoder om at få udbetalt feriegodtgørelse, jf. lovens § 23, stk. 2, efter ferieårets udløb, § 24, stk. 2, 2. pkt., efter ferieafholdelsesperiodens udløb eller § 26, stk. 1, ved fratræden, skal via Feriepengeinfo sende blanketten til feriepengeudbetaleren.

Stk. 4 Hvis lønmodtageren på blanketten har erklæret at have modtaget offentlige ydelser, som nævnt i lovens § 27, stk. 1, skal lønmodtageren sende blanketten til FerieKonto senest den 30. september.

Stk. 5 Lønmodtageren skal oplyse, hvor mange dage lønmodtageren har modtaget offentlige ydelser for i ferieåret, jf. lovens § 23, i ferieafholdelsesperioden, jf. lovens § 24 eller § 26, stk. 1, ved fratræden.