Bekendtgørelse om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1300 af 15. december 2011

§ 1

Kapitalværdien af en brugs-, rente- eller indtægtsnydelse opgøres efter reglerne i §§ 2 og 3.

Stk. 2 Afgiften beregnes af det opgjorte beløb, dog højst af værdien af de midler, hvorpå retten hviler.

Stk. 3 Har en person, der er tillagt en brugs-, rente- eller indtægtsnydelse, adgang til at forbruge af de midler, hvorpå retten hviler, eller ret til at råde over disse i levende live eller ved testamente, beregnes afgiften af værdien af midlerne.

Stk. 4 Ved succession i fideikommisser eller dele af sådanne beregnes afgiften for den tiltrædende besidder af værdien af midlerne.