Bekendtgørelse om en indskyder- og investorgarantiordning § 12

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1483 af 02. december 2016,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1657 af 18. december 2018

Bidragspligtens ophør i restruktureringsafdelingen
§ 12

Institutternes kontante indbetalinger eller indeståelser ophører på det tidspunkt, hvor instituttet ophører med at drive virksomhed i henhold til lov om finansiel virksomhed, jf. dog stk. 2. Efter ophøret kan et institut ikke pålægges yderligere indeståelser, men instituttet kan pålægges at indfri den i medfør af § 11, stk. 3, beregnede indeståelse over for Garantiformuen.

Stk. 2 Fusionerer et institut med eller overdrager et institut aktiviteter til et andet af Garantiformuen omfattet institut inden for samme afdeling, anses instituttets indeståelse ikke for ophørt. Det fortsættende eller erhvervende institut indtræder i det ophørende eller overdragende instituts rettigheder og forpligtelser over for Garantiformuen.