A-kassen skal i god tid før, medlemmets ret til dagpenge udløber, vejlede om medlemmets samlede mulige forlængelse af dagpengeretten efter bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere. A-kassen skal videre før, medlemmets forlængede ret til dagpenge udløber, vejlede om medlemmets samlede mulige forlængelse på baggrund af de løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.
Stk. 2 A-kassen skal kun vejlede et medlem efter stk. 1, der aktuelt får ydelser fra a-kassen eller er ansat med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.