14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Bekendtgørelse om dokumentation af omsætningens størrelse m.v. i henhold til § 5 i lov om detailsalg fra butikker m.v. § 1

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af denne bekendtgørelsen og bygger på bekendtgørelse nr. 1171 af 08. December 2011. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§1 Indsendelse af erklæring
Erklæringen, der skal indsendes efter § 5, stk. 2 og 3, i lov om detailsalg fra butikker m.v., er en standarderklæring fra en godkendt revisor. Erklæringen skal indsendes digitalt af den godkendte revisor som anvist på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Indsendelse sker ved anvendelse af digital signatur.

•••

Stk. 2 Standarderklæringens form fastsættes af Erhvervsstyrelsen. Standarderklæringen skal indeholde oplysninger om følgende:

  • 1) Butikkens navn, adresse, CVR-nummer og P-nummer.

  • 2) Periode som erklæringen vedrører.

  • 3) Den erklærende revisors navn.

  • 4) Dato for erklæringens afgivelse.

  • 5) Revisors erklæringstekst affattet som anført i bilag 1.

•••

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen offentliggør hvilken butik og hvilken periode, der er indsendt erklæring for. En offentliggørelse slettes, når en efterfølgende erklæring er indsendt og offentliggjort. For nye butikker slettes en offentliggørelse dog senest 3 måneder efter udløbet af den periode, erklæringen vedrører. For eksisterende butikker slettes en offentliggørelse senest 15 måneder efter udløbet af den periode, erklæringen vedrører.

•••
profile photo
Profilside