Kapitel 3 Under ophold på tilbuddet
Modtagelseskommunen fører det personrettede tilsyn med borgeren fra det tidspunkt, hvor borgeren tager ophold i tilbuddet.
Stk. 2 Tilsyn efter stk. 1 føres efter reglerne om personrettet tilsyn i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende.
Modtagelseskommunen skal underrette afgørelseskommunen, hvis modtagelseskommunen i forbindelse med tilsynet efter § 9 eller på anden måde bliver opmærksom på, at den iværksatte indsats ikke opfylder sit formål, eller der i øvrigt er grundlag for at formode, at indsatsen ikke imødekommer borgerens behov.
Modtagelseskommunen skal én gang årligt afgive en redegørelse til afgørelseskommunen vedrørende borgeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 For børn under 18 år skal modtagelseskommunen afgive en redegørelse én gang halvårligt.
Stk. 3 En redegørelse efter stk. 1 eller 2 skal indeholde oplysninger om borgerens forhold, herunder ændringer heri, indsatsen og ydelserne, som borgeren modtager, samt modtagelseskommunens personrettede tilsyn.
Der kan alene anvendes magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for borgeren efter bestemmelserne i lovgivningen i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende.
Stk. 2 Er kommunalbestyrelsen i den lovgivning, som finder anvendelse vedrørende magtanvendelse, tillagt kompetence til at træffe afgørelse om magtanvendelse, er det kommunalbestyrelsen i modtagelseskommunen, der har afgørelseskompetencen, jf. dog stk. 3. Modtagelseskommunen skal snarest muligt orientere afgørelseskommunen om en sådan afgørelse.
Afgørelseskommunen kan efter aftale med modtagelseskommunen træffe afgørelse om ændringer i indsatsen for borgeren, herunder ændringer i de ydelser borgeren modtager i tilbuddet. Såfremt ændringerne ikke er i overensstemmelse med handleplanen efter § 8, må ændringerne ikke iværksættes, før der foreligger en ny handleplan. Såfremt særlige omstændigheder gør det påkrævet, kan ændringerne dog iværksættes, inden der foreligger en ny handleplan.
Stk. 2 Afgørelse efter stk. 1 træffes efter lovgivningen i det land, hvor afgørelseskommunen er beliggende. Der kan dog ikke træffes afgørelse om ydelser, som ikke tilbydes efter lovgivningen i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende.
Stk. 3 Afgørelseskommunen og modtagelseskommunen kan i aftalen efter § 7 bestemme, at modtagelseskommunen kan træffe afgørelse vedrørende borgerens ophold i tilbuddet på vegne af afgørelseskommunen. Afgørelse efter 1. pkt. træffes efter lovgivningen i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende.
Modtagelseskommunen kan træffe midlertidig afgørelse om ændring af indsatsen til borgeren, hvis der foreligger en risiko for borgerens sikkerhed eller sundhed, eller hvis det er af afgørende betydning af hensyn til borgerens øjeblikkelige behov for støtte. Den midlertidige afgørelse træffes efter lovgivningen i det land, hvor modtagelseskommunen er beliggende.
Stk. 2 Modtagelseskommunen skal uden unødigt ophold give afgørelseskommunen meddelelse om en midlertidig afgørelse efter stk. 1, med henblik på at afgørelseskommunen kan træffe afgørelse efter § 13.
Stk. 3 En midlertidig afgørelse efter stk. 1 forbliver i kraft indtil det tidspunkt, hvor afgørelseskommunen har truffet afgørelse efter § 13, eller indtil det tidspunkt hvor borgerens ophold i tilbuddet ophører som følge af en afgørelse efter § 15.
Afgørelseskommunen kan efter lovgivningen i det land, hvor afgørelseskommunen er beliggende, træffe afgørelse om, at borgerens ophold i tilbuddet skal ophøre. Afgørelseskommunen skal underrette kommunalbestyrelsen i modtagelseskommunen om afgørelsen uden ugrundet ophold. Borgerens ophold i tilbuddet kan ikke ophøre, før modtagelseskommunen har modtaget underretningen.
Stk. 2 Afgørelseskommunen og modtagelseskommunen kan i aftalen efter § 7 fastsætte nærmere bestemmelser om ophør, herunder om varslingsfrister. Der kan ikke fastsættes bestemmelser i aftalen, der fraviger regler om varsling og opsættende virkning i lovgivningen i det land, hvor afgørelseskommunen er beliggende.