Bekendtgørelse om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 20 af 12. januar 2011,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 211 af 08. marts 2011

§ 7

Nævnet kan af egen drift indlede en disciplinærsag, jf. § 1, stk. 1, mod en beskikket bygningssagkyndig. Endvidere kan fysiske og juridiske personer med retlig interesse heri indgive anmodning om, at der indledes en disciplinærsag mod en beskikket bygningssagkyndig.

Stk. 2 Klage over en tilstandsrapport, jf. § 1, stk. 2, kan indgives af køberen eller sælgeren af den ejendom, som tilstandsrapporten vedrører. Klage kan dog ikke indgives af erhvervsdrivende, der har solgt eller købt ejendommen som led i deres erhverv.