Bekendtgørelse om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 20 af 12. januar 2011,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 211 af 08. marts 2011

§ 2

Nævnet kan tildele en beskikket bygningssagkyndig, der har tilsidesat de i § 1, stk. 1, nævnte pligter, en påtale eller en advarsel eller pålægge denne en bøde på maksimalt 100.000 kr.

Stk. 2 Ved grov eller oftere gentagen overtrædelse af de i § 1, stk. 1, nævnte pligter kan nævnet i en periode fra 6 måneder til 3 år eller indtil videre frakende en beskikket bygningssagkyndig retten til at udøve sin virksomhed som bygningssagkyndig, hvis der er grund til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil udøve sin virksomhed som bygningssagkyndig på forsvarlig måde.

Stk. 3 Nævnet kan ved klage over en tilstandsrapport, jf. § 1, stk. 2, træffe afgørelse om, at den bygningssagkyndige, der har udfærdiget tilstandsrapporten, skal betale erstatning til klager, hvis der er fejl i tilstandsrapporten, og de erstatningsretlige betingelser i øvrigt er opfyldt.