Bekendtgørelse om det Centrale TilskudsRegister (CTR) § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 532 af 18. maj 2017

§ 5

Apotekere og personale på apoteker har adgang til alle de i § 3, stk. 1, nævnte oplysninger. Oplysningerne må kun anvendes til beregning af tilskud, kommunalt helbredstillæg og egenbetaling i forbindelse med udlevering af lægemidler. Oplysningerne må derudover kun anvendes til information til personer om køb af tilskudsberettigede lægemidler i de pågældendes aktuelle og forrige tilskudsperiode samt til brug for apotekets vurdering af, om der kan indgås aftale om en henstandsordning, jf. bekendtgørelse om henstandsordning for borgere med store udgifter til køb af tilskudsberettigede lægemidler.

Stk. 2 Læger har adgang til de i § 3, stk. 1, nr. 7-10, og stk. 2, nr. 1, nævnte oplysninger, når lægen har patienten i aktuel behandling.

Stk. 3 Lægemiddelstyrelsen og en eventuel operatør, der på Lægemiddelstyrelsens vegne fører CTR, har adgang til alle oplysninger i registret. Oplysningerne må kun anvendes med henblik på at sikre registrets drift og datakvalitet.