Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole

Bekendtgørelsen gælder for Den Danske Filmskole.

Den Danske Filmskole har til opgave at udbyde uddannelser, der er kunstnerisk og teknisk baserede.

Stk. 2 Uddannelserne har til formål at uddanne dimittender med viden, færdigheder og kompetencer inden for film-, tv- og computerspilsproduktion. Uddannelserne skal kvalificere den studerende til at fungere på professionelt niveau inden for film-, tv- og computerspilsproduktion.

Følgende uddannelser er omfattet (på et fastsat antal ECTS-point - European Credit Transfer System):

• 1) En instruktøruddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point.

• 2) En fotografuddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point.

• 3) En tonemesteruddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point.

• 4) En klipperuddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point.

• 5) En produceruddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point.

• 6) En animationsuddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ETCS.

• 7) En manuskriptuddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point.

• 8) En dokumentarinstruktør-/tilrettelæggeruddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point.

Stk. 2 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Stk. 3 Kulturministeriet godkender institutionens udbud af uddannelser, herunder uddannelsesretninger og specialer.

Stk. 4 Kulturministeriet fastsætter antallet af studenterårsværk i finansåret.

Uddannelserne på Den Danske Filmskole består af uddannelsesforløb og produktioner, som tilsammen giver grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner inden for film-, tv- og computerspilsområdet.

Uddannelserne på Den Danske Filmskole skal,

• 1) give de studerende kunstnerisk baseret viden, færdigheder og kompetencer inden for de enkelte fagområders praksis, metodik og metoder,

• 2) sætte den studerende i stand til at forstå og reflektere over egen kunstnerisk praksis, metoder og hvor relevant videnskabelig teori,

• 3) sætte den studerende i stand til at kunne anvende kunstneriske og håndværksmæssige metoder, teknik og udtryksformer i forskellige professionelle sammenhænge, og

• 4) sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne formulere centrale kunstneriske spørgsmål i en original form, og derved udvikle et personligt sprog og kunstnerisk udtryk.

Stk. 2 Institutionen fastsætter nærmere regler om de enkelte uddannelser i studieordninger, jf. § 25, stk. 1.

Uddannelser afsluttes med et afgangsprojekt svarende til minimum 30 ECTS-point.

Stk. 2 Institutionen fastsætter nærmere regler om afgangsprojektet i studieordningerne, jf. § 25, stk. 2, nr. 3.

Gennemførelse af uddannelserne på Den Danske Filmskole giver ret til følgende betegnelse:

• 1) Instruktøruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen instruktør DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Film Director.

• 2) Fotografuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen fotograf DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Cinematographer.

• 3) Tonemesteruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen tonemester DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Film Sound Designer.

• 4) Klipperuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen klipper DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Film Editor.

• 5) Produceruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen producer DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Producer.

• 6) Animationsuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen animationsinstruktør DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Animation Director.

• 7) Manuskriptuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen manuskriptforfatter DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Screenwriter.

• 8) Dokumentarinstruktør-/tilrettelæggeruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen dokumentarinstruktør/ tilrettelægger DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Documentary Director.

Der afholdes optagelsesprøve til uddannelserne. Afgørelse om optagelse træffes af institutionen efter en konkret bedømmelse af ansøgerens evner og færdigheder på baggrund af skriftlig ansøgning, indsendte materiale, samtale og optagelsesprøve.

Stk. 2 Optagelsesprøven afholdes af et optagelsesudvalg, som består af rektor eller en stedfortræder udpeget af rektor, et antal undervisere og minimum 1 ekstern censor. Optagelsesudvalgets medlemmer skal under voteringen gøre notater om præstationen til personlig brug ved udarbejdelse af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

Stk. 3 De eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke, eller kun kortvarigt, er ansat på institutionen i undervisningsåret.

Stk. 4 Ansøgere kan kun indstille sig til optagelse på en uddannelse ved samme ansøgningsopslag.

Institutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer nærmere regler om optagelsesprocedurer.

Stk. 2 Reglerne skal omfatte,

• 1) adgangsgrundlag,

• 2) optagelsestal,

• 3) fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse,

• 4) bedømmelse, og

• 5) dispensations- og klageadgang.

Institutionen skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til uddannelseselementer, herunder om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Institutionen kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye elementer og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Reglerne skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Stk. 2 Hvis institutionen har fastsat et tilmeldingskrav efter stk. 1, kan den studerende frameldes et eller flere elementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet.

Stk. 3 Hvis en studerende er frameldt et eller flere elementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 2, vil institutionen kunne beslutte, at elementerne skal indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i studerendes følgende studieår eller semester.

Institutionen kan fravige regler, der er fastsat i medfør af § 10, stk. 1, hvis den studerende er iværksætter, jf. stk. 2, eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet.

Stk. 2 For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. anerkendte inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer.

Stk. 3 Institutionen fastsætter interne regler for hvilke studerende, der er iværksættere efter stk. 2, og kan samtidig fastsætte, at perioden for fravigelse af regler fastsat i medfør af § 9, stk. 1, afgrænses tidsmæssigt for disse studerende.

Stk. 4 Regler fastsat efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Elementer af uddannelserne kan erstattes med gennemførelse af praktik i Danmark eller i udlandet. Praktikken kan være lønnet eller ulønnet.

Stk. 2 Institutionen fastsætter nærmere regler om praktik i studieordningerne, jf. § 25, stk. 2, nr. 7.

Stk. 3 Praktikopholdet skal give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk virksomhed.

Stk. 4 Den studerende kan under ulønnet praktik i Danmark og i udlandet modtage en erkendtlighed, hvis

• 1) den studerende ikke indgår som arbejdskraft under opholdet i en offentlig eller privat virksomhed,

• 2) den studerende selv – eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen – fastlægger rammerne for opholdet,

• 3) der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse,

• 4) erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage,

• 5) det er frivilligt for virksomheden, hvorvidt den vil give den pågældende en erkendtlighed, og

• 6) beløbet ikke er højere end svarende til 3.000 kr. om måneden.

Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af institutionen, jf. dog § 14.

Stk. 2 Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i bedømmelser eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på uddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel.

Stk. 3 Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 11 i lov om forsvarets personel.

Stk. 4 Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Institutionen skal fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære evalueringer (1. evaluering) og til omevalueringer (2. og 3. forsøg).

Stk. 2 Institutionen fastsætter, om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til evalueringerne, herunder om tilmelding til et uddannelseselement samtidig er tilmelding til evaluering og omevalueringer, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 3 Institutionen fastsætter, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en evaluering eller omevaluering, herunder eventuelle frister herfor, jf. dog stk. 5. Den studerende har brugt et evalueringsforsøg, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding.

Stk. 4 Institutionen kan i reglerne, jf. stk. 1, fastsætte krav om tilmelding til evalueringerne opgjort i ECTS-point. Ud over evalueringer fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet for evalueringer fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår.

Stk. 5 Institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler, jf. stk. 1-4, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Stk. 6 Institutionen kan fravige de fastsatte regler, jf. stk. 1-4, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. § 11.

Stk. 7 Institutionens internt fastsatte regler efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Institutionen kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå evalueringer opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til evalueringer med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Institutionen skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 evalueringsforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav.

Stk. 2 Institutionen kan tillige fastsætte efter stk. 1, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. § 11, stk. 1.

Stk. 3 Institutionen kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Stk. 4 Regler fastsat efter stk. 1 og 2 skal være offentligt tilgængelige på institutionen hjemmeside.

Der foretages en evaluering af den studerende ved afslutningen af hvert studieår. Evaluering af midtvejs- og afgangsbedømmelser skal være skriftlig, og der skal deltage minimum en ekstern censor. Den eksterne censor beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. En censor betragtes kun som ekstern, såfremt vedkommende ikke eller kun kortvarigt, er ansat på institutionen i undervisningsåret.

Stk. 2 Evalueringen foregår ved en samtale mellem underviseren og den studerende.

Stk. 3 Evalueringen skal indeholde en vurdering af den studerendes,

• 1) kunstneriske og faglige udvikling,

• 2) indsats på produktioner mv., og

• 3) færdigheder og udtryk.

Stk. 4 Evalueringen skal indeholde konkrete råd vedrørende arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende undervisningsforløb.

Stk. 5 Såfremt underviseren vurderer, at den studerende ikke opfylder institutionens krav om kunstnerisk og faglig udvikling skal evalueringen gives skriftligt.

Stk. 6 Institutionen fastsætter nærmere regler om evalueringerne i studieordningen jf. § 25, stk. 2, nr. 5.

Hvis gentagne skriftlige evalueringer viser, at den studerende ikke opfylder institutionens krav til kunstnerisk og faglig udvikling kan rektor efter samtale med den studerende træffe afgørelse om relegation.

Institutionen kan i forbindelse med evalueringer tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved evalueringen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af evalueringsniveauet.

Institutionen indbyder repræsentanter for film- og tv-branchen til at se de studerendes afgangsfilm/projekter.

Det påhviler institutionen, at orientere de studerende om,

• 1) generelle eksamensregler,

• 2) specielle eksamensregler for hvert enkelt fagelement m.v., herunder eventuelle regler om automatisk eksamenstilmelding,

• 3) mulighed for at aflevere individuel opgavebesvarelse, hvis den skal indgå i bedømmelsen,

• 4) retningslinjer i forbindelse med sygdom,

• 5) følger af ikke at overholde regler om bedømmelse, og

• 6) mulighed for at klage over bedømmelse.

Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den studerende i hænde senest 2 måneder efter, at den sidste bedømmelse er afsluttet, og resultatet af bedømmelsen er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2 Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn, CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive,

• 1) den betegnelse, som uddannelsen giver ret til,

• 2) de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point,

• 3) de opnåede bedømmelser ved midtvejs- og afgangsbedømmelserne, som vedlægges beviset,

• 4) meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point,

• 5) bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk, og

• 6) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk.

Stk. 3 Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 4 Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet, UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsernes faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 5 Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen, jf. § 19.

Stk. 6 Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret.

Stk. 7 Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og gennemførte dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.

Har institutionen godkendt, at beståede uddannelseselementer for en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres overføres bedømmelsen som bestået.

Institutionen skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver.

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsernes indhold i hver uddannelses studieordning.

Stk. 2 Studieordningerne skal indeholde bestemmelser om følgende:

• 1) Adgangskrav og optagelsesprøver.

• 2) Faglig profil, der beskriver,

  • a) uddannelsens formål,

  • b) uddannelsens mål for læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, og

  • c) en beskrivelse af alle uddannelseselementer med angivelse af mål, indhold og omfang angivet i ECTS-point, undervisnings- og arbejdsformer og tidsmæssig placering.

• 3) Deltagelse i produktioner, herunder afgangsprojekt.

• 4) Samarbejdet mellem de enkelte uddannelser.

• 5) Evalueringer, antal form og placering.

• 6) Merit.

• 7) Praktik.

• 8) Orlov.

• 9) Mødepligt.

Stk. 3 Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv.

Stk. 4 Studieordningerne og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisningsårets begyndelse.

Stk. 5 Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele på den uddannelse, som den studerende er optaget på. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 2 For uddannelser, der ikke er opdelt i uddannelseselementer og som kun har optag hvert andet år, kan der udelukkende gives merit for hele års uddannelse og minimum to års uddannelse svarende til 120 ECTS.

Stk. 3 For ansøgere, der optages på en uddannelse sikrer uddannelsesinstitutionen, at der snarest muligt træffes afgørelse om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau, jf. stk. 1.

Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

Stk. 2 Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Den studerende kan ikke være indskrevet ved mere end én heltidsuddannelse ad gangen medmindre,

• 1) den studerende er indskrevet på fag- og uddannelseselementer med henblik på merit i anden uddannelse, eller

• 2) den studerende er gæstestuderende.

Stk. 2 Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Institutionen udgiver og ajourfører en studievejledning om uddannelserne. Studievejledningen skal indeholde en bredere redegørelse for uddannelserne mv., en praktisk vejledning for de studerende og oplysning om andre forhold af betydning for de studerendes planlægning af deres uddannelse.

Institutionen kan tilrettelægge uddannelseselementer i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Institutionen kan udbyde kortere efteruddannelseskurser til imødekommelse af faglige behov inden for film- og tv-produktion.

Institutionen kan forlange, at udenlandske ansøgere inden studiestart skal dokumentere kundskaber i dansk på et niveau fastsat af institutionen selv.

Institutionen ledes af en rektor, der har det overordnede ansvar for institutionens virksomhed.

Stk. 2 Rektor er ansvarlig for den daglige ledelse af institutionens administration og personale.

Stk. 3 Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov, andre retsregler eller bestemmelser i denne bekendtgørelse er henlagt til andre myndigheder.

Stk. 4 Rektor ansætter og afskediger institutionens personale.

Stk. 5 Rektor kan pålægge såvel skolerådet som en eller flere af institutionens undervisere at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for institutionen.

Rektor ansættes af kulturministeren for en periode på 5 år.

Stk. 2 Kulturministeren nedsætter et ansættelsesudvalg, som afgiver udtalelse til ministeren om ansættelse af rektor.

Stk. 3 Ansættelsesudvalget skal bestå af mindst 4 medlemmer udpeget af ministeren, heraf det ene medlem som formand, samt 1 repræsentant fra institutionens ledelse udpeget af institutionens ledelse, 2 repræsentanter for de ansatte udpeget af skolerådet heraf mindst 1 underviser på institutionen samt 1 repræsentant fra institutionens studerende udpeget af de studerende.

Stk. 4 Rektors ansættelse kan forlænges. Forlængelsen skal af Kulturministeriet forelægges skolerådet til udtalelse. I dette tilfælde udtræder rektor af skolerådet, og rådet konstituerer en midlertidig formand. Ved ledighed i en funktionsperiode konstituerer kulturministeren en midlertidig rektor for maksimalt 1 år.

Rektor udpeger en prorektor blandt institutionens personale. Prorektor udpeges for en tidsbegrænset periode, som ikke må være længere end rektors ansættelse. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 2 Prorektor bistår rektor og er rektors stedfortræder.

Skolerådet er institutionens øverste kollegiale organ.

Stk. 2 Skolerådet, der består af 1 formand og 7 medlemmer, sammensættes på følgende måde:

• 1) Rektor, som formand.

• 2) 3 medlemmer som repræsentanter for underviserne.

• 3) 2 medlemmer som repræsentanter for de studerende.

• 4) 1 medlem som repræsentant for det tekniske personale.

• 5) 2 medlemmer som repræsentanter for det administrative personale.

Stk. 3 Repræsentanter for underviserne vælges for 1 år ad gangen af og blandt institutionens faste undervisere samt lærere med ansættelse for et undervisningsår. Repræsentanter for de studerende vælges for 1 år ad gangen af og blandt institutionens studerende. Repræsentanter for det teknisk og administrative personale vælges for 1 år ad gangen af og blandt henholdsvis det tekniske og administrative personale.

Stk. 4 Genvalg kan finde sted. For hvert medlem af skolerådet, bortset fra rektor, vælges en suppleant. Valget finder sted umiddelbart efter undervisningsårets start.

Stk. 5 I tilfælde af rektors forfald deltager rektors stedfortræder (prorektor) i skolerådets møder.

Stk. 6 Rektor fastsætter regler om valg til skolerådet.

Skolerådet drøfter og afgiver udtalelse til rektor om,

• 1) studieordning og undervisningsplan,

• 2) institutionens budget,

• 3) sager om generelle regler for undervisning, eksamen og bedømmelse,

• 4) oprettelse og nedlæggelse af studienævn, og

• 5) regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger

Stk. 2 Skolerådet kan i øvrigt drøfte alle sager, som har væsentlig betydning for institutionens organisation og virksomhed.

Stk. 3 Skolerådet træffer afgørelse vedrørende udpegning af 2 medlemmer til ansættelsesudvalget ved rektoransættelse, jf. § 34, stk. 3.

Stk. 4 Skolerådet kan nedsætte udvalg til behandling af bestemte sager samt udpege repræsentanter fra institutionen til udvalg, råd og lignende.

Stk. 5 I de tilfælde, hvor de drøftede sager endeligt skal afgøres af Kulturministeriet, forelægger rektor skolerådets vedtagne indstillinger for ministeriet.

Skolerådet afholder møde, så ofte rektor finder anledning hertil, dog mindst 4 gange årligt. Rektor skal inden 10 dage indkalde til møde, når mindst 3 medlemmer skriftligt anmoder herom. Rådets medlemmer har mødepligt til rådets møder. Lovligt forfald skal meldes til rektor.

Stk. 2 Skolerådet er beslutningsdygtigt, når 5 af dets medlemmer heriblandt rektor er til stede. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er rektors stemme afgørende.

Stk. 3 Ved beslutning om udpegning af medlemmer til ansættelsesudvalget til rektoransættelse, jf. § 34, stk. 3, udtræder rektor midlertidigt af skolerådet, og skolerådet konstituerer en midlertidig formand blandt rådets medlemmer.

Stk. 4 Skolerådet fastsætter selv sin forretningsorden.

På institutionen oprettes et eller flere studienævn, herunder for at sikre de studerendes og undervisernes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning.

Stk. 2 Under hvert studienævn placeres en eller flere uddannelser. Rektor træffer beslutning om oprettelse og nedlæggelse af studienævn efter udtalelse fra skolerådet, jf. § 37, stk. 1, nr. 4.

Stk. 3 Studienævnet består af et lige stort antal pædagogisk/kunstnerisk personale med en ansættelseskontrakt på mindst 1 års varighed og fuldtidsstuderende, dog mindst 2 repræsentanter fra hver. Repræsentanterne for det pædagogiske/kunstneriske personale vælges for 2 år. Repræsentanterne for de studerende vælges for 1 år. Genvalg kan finde sted. For hvert medlem vælges en suppleant.

Stk. 4 Rektor, prorektor og ledere, der er ansvarlige for planlægning af uddannelserne, kan ikke være medlemmer af et studienævn.

Stk. 5 Studienævnet vælger en formand blandt repræsentanterne for det pædagogiske/kunstneriske personale og en næstformand blandt repræsentanterne for de studerende.

Stk. 6 Studienævnet er beslutningsdygtigt, når mere end halvdelen af nævnets medlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 7 Studienævnsformanden indkalder til og leder studienævnsmøderne. Der skal indkaldes til møde, når formanden eller mindst 2 af medlemmerne anmoder herom.

Stk. 8 Studienævnet fastsætter selv sin forretningsorden inden for de retningslinjer, der er givet af rektor.

Studienævnet er over for rektor ansvarligt for undervisningens faglige niveau, tilrettelæggelse og gennemførelse efter de gældende bestemmelser.

Stk. 2 Studienævnet afgiver indstilling til rektor i sager om dispensation fra de af institutionen fastsatte studieordninger.

Stk. 3 Studienævnet afgiver indstilling til skolerådet om studieordninger inden for de retningslinjer, der er givet af rektor.

Stk. 4 Studienævnet afgiver udtalelse til rektor om beskikkelse af eksterne censorer.

Aftagerpanelets opgave er, at rådgive rektor om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet samt om udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og prøveformer.

Stk. 2 Rektor skal drøfte alle væsentlige spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling med aftagerpanelet.

Stk. 3 Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling.

Stk. 4 Aftagerpanelets anbefalinger og institutionens opfølgning herpå indgår i institutionens årlige rapportering til ministeriet.

Stk. 5 Formændene for aftagerpanelerne kan afgive fælles anbefalinger til kulturministeren på tværs af et uddannelsesområde.

Stk. 6 Aftagerpanelet kommenterer årligt beskæftigelsessituationen for de færdiguddannede fra institutionen.

Aftagerpanelet består af 5-7 eksterne medlemmer, som repræsenterer aftagerne af de færdiguddannede. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i den pågældendes institutions uddannelsesområde og de ansættelsesområder, som uddannelsesområdet giver adgang til. Medlemmerne udpeges på grundlag af deres personlige egenskaber samt erfaring med og viden om det pågældende arbejdsmarked, herunder - hvis det er muligt - det internationale arbejdsmarked.

Stk. 2 Kulturministeren udpeger formanden. Rektor og formanden udpeger sammen de øvrige medlemmer efter drøftelse med Kulturministeriet.

Stk. 3 Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Udtræder et medlem af aftagerpanelet, udpeges et nyt medlem for den resterende del af perioden. Medlemmerne kan genudpeges én gang.

Stk. 4 Formanden indkalder aftagerpanelet til møde mindst 3 gange årligt, samt efter behov.

Stk. 5 Rektor deltager i aftagerpanelets møder.

Formanden deltager i skole- og konservatorierådsmøder i de tilfælde, hvor rådets drøftelser vedrører overordnede spørgsmål om uddannelsernes kvalitet, relevans og udvikling, dog mindst to gange årligt.

Kulturministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2 Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen. Institutionen fastsætter nærmere regler for behandlingen af klager.

Stk. 2 Institutionens afgørelse kan når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til Kulturministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 3 Fristen for indgivelse af klager i henhold til stk. 1 og stk. 2 er på 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 4 Klager over bedømmelser behandles efter reglerne i bilag 1.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. oktober 2020.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 1477 af 1. oktober 2020 om Den Danske Filmskole ophæves.