Bekendtgørelse om den centrale refusionsordning efter lov om social service § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1485 af 06. december 2023

Refusion af udgifter til personer på 67 år og derover
§ 4

En kommune kan anmelde sine udgifter til hjælp og støtte efter lov om social service til en person efter det fyldte 67. år til refusion efter reglerne i § 176, stk. 3, i lov om social service, hvis udgifterne til personen var omfattet af refusionsordningen umiddelbart forud for det fyldte 67. år, jf. dog § 6, stk. 2.

Stk. 2 Udgifterne til en person er omfattet af refusionsordningen efter stk. 1 umiddelbart forud for det fyldte 67. år, når en kommunes udgifter efter lov om social service til den pågældende borger i den sidste måned forud for det fyldte 67. år overstiger 1/12 af de fastsatte grænsebeløb for refusion, jf. § 176, stk. 1, i lov om social service, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 For en person, der den sidste måned forud for det fyldte 67. år er indlagt på et regionalt sygehus, lægges udgifterne efter lov om social service i den sidste måned forud for indlæggelsen til grund for opgørelsen efter stk. 2.