Bekendtgørelse om biblioteksafgift § 22

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om biblioteksafgift er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1448 af 30. november 2017,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 243 af 19. marts 2020 og bekendtgørelse nr. 545 af 29. april 2022

Tidspunkt for udbetaling
§ 22

Biblioteksafgiften udbetales for hvert finansår til den afgiftsberettigede person eller dennes bo, hvis betingelserne for udbetaling var opfyldt den 1. januar det pågældende år.

Stk. 2 Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter hvert år den 1. januar den dato for udbetaling, der er gældende for det indeværende år. Udbetalingsdatoen kan senest fastsættes til den 30. juni året efter, at der er sket indberetning i medfør af §§ 12 og 18. Udbetaling kan ske senere end denne frist, når dette beror på den berettigedes forhold.

Stk. 3 Udbetalingsdatoen efter stk. 2 offentliggøres hvert år den 1. januar på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Stk. 4 Den i medfør af stk. 2 og 3 fastsatte og offentliggjorte dato for udbetaling i året 2020 kan i året 2020 fremrykkes af Slots- og Kulturstyrelsen i lyset af økonomiske konsekvenser for beløbsmodtagerne som følge af covid-19.