Bekendtgørelse om beregning og udbetaling af Arbejdsmarkedets Tillægspension og engangsbeløb i forbindelse med et ATP-medlems død Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1401 af 13. december 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1472 af 17. juni 2021

Kapitel 2 Engangsbeløb ved dødsfald på grundlag af ATP-bidrag vedrørende tiden før 1. januar 2002
§ 3

Engangsbeløb til det afdøde ATP-medlems ægtefælle og børn under 18 år udbetales efter reglerne i ATP-lovens §§ 11 – 13 og § 14 a og beregnes på grundlag af ATP-bidrag vedrørende tiden før 1. januar 2002.

Stk. 2 Beløbet efter ATP-lovens § 12 beregnes på grundlag af den pensionsret, det afdøde medlem havde opnået den 1. juli 1992, beregnet på grundlag af de indtil da indbetalte bidrag. Til brug ved denne beregning fordeles det for kalenderåret 1992 indberettede bidrag forholdsmæssigt på 1. og 2. halvår af 1992.