Bekendtgørelse om beregning af tjenestemandspensioner og om fordeling af pensionsbyrden i forbindelse med kommunalreformen § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 130 af 28. februar 2006

§ 1

Pension til tjenestemænd og efterladte efter tjenestemænd, der har været beskæftiget med opgaver, der efter skatteforvaltningsloven eller lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer overgår fra en kommune eller et kommunalt fællesskab til staten, og som fratræder senest med udgangen af oktober 2005, beregnes og udbetales af den kommune, hvor tjenestemanden har været ansat.

Stk. 2 Pension til tjenestemænd og efterladte efter tjenestemænd, der efter skatteforvaltningsloven eller lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer overgår fra en kommune eller et kommunalt fællesskab til staten pr. 1. november 2005, og som fratræder efter denne dato, beregnes og udbetales af staten, jf. § 3.