Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 227 af 07. marts 2024

§ 2

Fleksløntilskuddet efter § 123, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er fastsat til 98 pct. af arbejdsløshedspengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., pr. kalendermåned. Det beregnede fleksløntilskud efter §§ 3-11, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2 Fleksløntilskuddet beregnes på baggrund af et gennemsnitligt antal dage per kalendermåned, svarende til 260 dage/12 = 21,6667 dage pr. kalendermåned.

Stk. 3 Rådighedsvederlag, personligt tillæg m.m., der gives til frivillige brandmænd eller frivillige i beredskaber m.v., medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet.