Bekendtgørelse om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i kriminalforsorgens institutioner § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1067 af 28. juni 2022

§ 5

Anbringelse i åbent fængsel skal som udgangspunkt ske i Søbysøgård Fængsels åbne ungeafdeling. Dette udgangspunkt kan dog fraviges efter en konkret vurdering af de hensyn, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 23, herunder navnlig hvis det skønnes, at anbringelse bedst sker i nærheden af den domfældtes hjemsted.

Stk. 2 I Søbysøgård Fængsels åbne ungeafdeling placeres som udgangspunkt kun 15-17-årige. Kriminalforsorgsområdet kan dog efter en konkret vurdering placere enkelte indsatte på 18 år og derover i ungeafdelingen, hvis dette vurderes at tjene de 15-17-åriges tarv bedst. Tilsvarende kan indsatte, som efter placering i ungeafdelingen fylder 18 år, efter en konkret vurdering fortsætte deres afsoning i ungeafdelingen. Det er en forudsætning for placering af indsatte på 18 år og derover i ungeafdelingen, at de overføres til anden afdeling, hvis der er behov for plads til en 15-17-årig i ungeafdelingen.