Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1623 af 12. december 2023

Kapitel 2 Beregning af bidrag for arbejdsgivere, der er fuldt omfattet af Barsel.dk
§ 4

Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner bidraget kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er indberettet af arbejdsgiveren vedrørende det pågældende kvartal.

Stk. 2 Bidraget beregnes ved at dividere det indberettede ATP-bidrag, med et fuldt ATP-bidrag for et kvartal, og multiplicere dette med det fastsatte kvartalsbidrag for Barsel.dk, som det indberettede ATP-bidrag vedrører. Det fulde ATP-bidrag for et kvartal beregnes på grundlag af bidraget for en månedslønnet, jf. § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.