Bekendtgørelse om barselsudligning på det private arbejdsmarked Kapitel 13

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1623 af 12. december 2023

Kapitel 13 Bestemmelser om ikrafttrædelse og ophævelse
§ 40

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 813 af 6. juni 2023 om barselsudligning på det private arbejdsmarked ophæves, jf. dog stk. 3 og 6.

Stk. 3 Reglerne i §§ 22-23 i bekendtgørelse nr. 813 af 6. juni 2023 om barseludligning på det private arbejdsmarked finder anvendelse for forældre med et barn født før 1. januar 2024 og for adoptivforældre med et barn modtaget før 1. januar 2024, jf. § 8, stk. 2 i lovbekendtgørelse nr. 1391 af 4. oktober 2022 om ret til orlov og dagpenge ved barsel, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 Reglerne i § 24, stk. 1 og 5, i bekendtgørelse nr. 1002 af 20. juni 2022 om barseludligning på det private arbejdsmarked, finder anvendelse for orlovsdage, der er afholdt inden 1. juli 2023, samt for orlovsdage der afholdes efter 1. juli 2023, når retten til refusion eller kompensation fra Barsel.dk efter § 24, stk. 1, var ophørt inden denne dato.

Stk. 5 Udbetaling af kompensation til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, som er selvstændige, og som har fået overdraget orlov efter barselslovens §§ 23 b og 23 c, for perioder efter denne bekendtgørelses § 23 jf. §§ 17 og 18, vil ske senest den 10. april 2024 med tilbagevirkende kraft fra og med den 1. januar 2024.

Stk. 6 Bidrag der forfalder til betaling den 1. april 2024 beregnes efter bekendtgørelse nr. 813 af 6. juni 2023 om barseludligning på det private arbejdsmarked.