Bekendtgørelse om auktion over tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser i radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 122 af 03. februar 2010,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1056 af 07. september 2010

§ 5

En person anses for at kontrollere og have kontrol over en anden juridisk person, hvis den pågældende direkte eller indirekte, alene eller i fællesskab med en tredjemand

  • 1) har eller har ret til at erhverve 50 % eller mere af ejerandelene i denne anden juridiske person,

  • 2) har eller har ret til at råde over halvdelen eller mere af stemmerettighederne i denne anden juridiske person,

  • 3) har ret til at udnævne eller afsætte halvdelen eller mere af denne anden juridiske persons øverste ledelse,

  • 4) har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over denne anden juridiske person på grundlag af vedtægter eller aftale, eller

  • 5) i øvrigt kan udøve bestemmende indflydelse over denne anden juridiske person.