14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Bekendtgørelse om auktion over tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser i radiofrekvensbåndet 2500-2690 MHz § 2

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af denne bekendtgørelsen og bygger på bekendtgørelse nr. 122 af 03. February 2010. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§2 Ved person forstås fysiske personer og juridiske personer, med mindre andet udtrykkeligt følger af bekendtgørelsens bestemmelser.

•••

Stk. 2 Ved juridisk person forstås et aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller lignende.

•••

Stk. 3 Ved budgiver forstås en juridisk person, som agter eller overvejer at indgive en tilmelding til auktionen, eller som har indgivet en tilmelding til auktionen.

•••

Stk. 4 Ved budgivergruppe forstås en budgiver samt alle personer, som er forbundne personer med budgiveren.

•••

Stk. 5 Ved forbundet person forstås i relation til en budgiver en person

  • 1) som kontrollerer budgiveren,

  • 2) som har en deltagelse på 10 % eller mere i budgiveren, og

    • a) som har fortrolig information om budgiveren, eller

    • b) som har en aftale om helt eller delvist at finansiere eller på anden vis assistere budgiveren i forbindelse med auktionsforløbet,

  • 3) som kontrollerer en juridisk person, som omfattes af nr. 2,

  • 4) som kontrolleres af en person, som omfattes af nr. 1 eller 2,

  • 5) som kontrolleres af en person, der kontrollerer en juridisk person omfattet af nr. 2, eller

  • 6) som budgiveren kontrollerer.

•••

Stk. 6 Ved insider forstås en person

  • 1) som har modtaget fortrolig information om en budgiver, eller

  • 2) som i forbindelse med auktionsforløbet har påtaget sig helt eller delvist at finansiere eller på anden vis assistere et medlem af en budgivergruppe.

•••

Stk. 7 Ved relevant forbundet person forstås en forbundet person i relation til en budgiver, som

  • 1) kontrollerer budgiveren,

  • 2) har en deltagelse i budgiverens kapital,

  • 3) har stemmerettigheder i budgiveren,

  • 4) besidder fortrolig information vedrørende budgiveren eller

  • 5) forud for tilmeldingsfristens udløb har indgået aftale om eller tilkendegivet helt eller delvist at ville finansiere eller på anden vis assistere budgiveren eller en med budgiveren forbundet person i forbindelse med auktionsforløbet.

•••

Stk. 8 Ved tilknyttet person forstås i relation til en budgiver en person, som har en deltagelse på 20 % eller mere i budgiveren.

•••

Stk. 9 Ved mobiloperatør forstås en person, som er indehaver af en tilladelse til etablering og drift af et offentligt mobilkommunikationsnet (GSM-mobilnet eller DCS-mobilnet) med tilhørende basale tjenester i Danmark eller en person, som er indehaver af en tilladelse til etablering og drift af et 3. generations mobilnet i Danmark samt personer, som kontrollerer en mobiloperatør, som kontrolleres af en mobiloperatør eller som kontrolleres af en person, der kontrollerer en mobiloperatør.

•••

Stk. 10 Ved tilknyttede budgivere forstås budgivere, som har en af følgende relationer til hinanden;

  • 1) den ene budgiver har en deltagelse på 20 % eller mere i den anden budgiver,

  • 2) en med den ene budgiver forbundet person har en deltagelse på 20 % eller mere i den anden budgiver,

  • 3) en person, som ikke er forbundet person med nogen af de pågældende budgivere, men har en deltagelse på 20 % eller mere i begge budgivere, eller

  • 4) den ene budgiver eller en med denne forbundet person eller en person, som har en deltagelse på 20 % eller mere i denne budgiver, og den anden budgiver eller en med denne forbundet person eller en person, som har en deltagelse på 20 % eller mere i denne budgiver, som hver har en deltagelse på 20 % eller mere i samme mobiloperatør eller personer, som kontrollerer mobiloperatøren.

•••
profile photo
Profilside