Bekendtgørelse om Apotekervæsenets Pensionsordning § 31

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 192 af 23. marts 1995

§ 31

Ved tjenestemandsansættelse under De Europæiske Fællesskaber kan den pågældende i stedet for opsat pension vælge fra statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført fratrædelsesgodtgørelse efter § 30.

Stk. 2 For medlemmer, der i perioden fra 1. januar 1973 til 31. marts 1986 er blevet ansat som tjenestemænd under De Europæiske Fællesskaber, kan finansministeren i særlige tilfælde tiltræde, at de pågældende i stedet for opsat pension vælger fra statskassen til De Europæiske Fællesskaber at få overført et beløb beregnet efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3 Fratrædelsesgodtgørelsen skal ved ansættelse med tjenestemandspensionsrettigheder tilbageføres efter regler, der fastsættes af finansministeren efter forelæggelse for Lønningsrådet.