14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Bekendtgørelse om Apotekervæsenets Pensionsordning § 29

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af denne bekendtgørelsen og bygger på bekendtgørelse nr. 192 af 23. March 1995. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§29 Et medlem, der har opnået en pensionsalder på mindst 3 år, og som fratræder sin stilling uden at være berettiget til pension efter § 9 og uden at overgå til anden ansættelse, som efter §§ 11 og 12 medregnes i pensionsalderen, er berettiget til opsat pension, jf. stk. 5.

•••

Stk. 2 Retten til opsat pension ophører, såfremt den pågældende opnår beskæftigelse, som efter §§ 11 og 12 medregnes i pensionsalderen.

•••

Stk. 3 Opsat pension beregnet efter stk. 5 udbetales fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år eller den 1. i måneden efter den berettigedes udtræden af arbejdsmarkedet efter det fyldte 60. år. Såfremt den pågældende får tilkendt social førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold, udbetales pensionen dog fra samme tidspunkt som førtidspensionen.

•••

Stk. 4 Ved død har den pågældende eventuelle ægtefælle og børn indtil deres fyldte 18. år ret til at få udbetalt en pensionsydelse fra den 1. i måneden efter dødsfaldet, jf. stk. 6. Dette gælder for en ægtefælle, selv om ægteskab er indgået efter medlemmets afsked med opsat pension, men ikke, hvis ægteskabet blev indgået, efter at den afdøde var fyldt 65 år, eller efter at den opsatte pension var påbegyndt udbetalt, eller mindre end 3 måneder før dødsfaldet. Betingelsen om ægteskabets beståen i 3 måneder finder dog ikke anvendelse, hvor dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut infektionssydom indtruffet efter ægteskabets indgåelse.

•••

Stk. 5 Den opsatte pension efter stk. 1 svarer til egenpensionen beregnet efter § 13, stk. 1, jf. § 32, på grundlag af medlemmets pensionsalder og pensionsgivende lønindtægt ved fratrædelsen. Hvor udbetaling af den opsatte pension sker før det fyldte 67. år efter stk. 3, 1. pkt., nedsættes pensionen i forhold til den tid, der står tilbage, indtil medlemmet fylder 67 år, efter de regler, som er nævnt i TPL § 24, stk. 5. Til egenpensionister ydes indtil det 67. år et tillæg, der for hvert års pensionssalder udgør 1/37 af 23.500 kr. i årligt grundbeløb.

•••

Stk. 6 Pension til den efterlevende ægtefælle udgør 2/3 af den pension, hvortil den afdøde var berettiget efter stk. 5. Til ægtefæller ydes indtil det 67. år endvidere 2/3 af det i stk. 5 nævnte tillæg.

•••

Stk. 7 Børnepension udgør for hvert barn 10 pct. eller, såfremt der ikke udbetales ægtefællepension, 20 pct. af den pension, hvortil afdøde efter stk. 5, 1. og 3. pkt. var berettiget. Børnepensionen kan dog ikke overstige pensionen efter § 23, jf. § 32.

•••

Stk. 8 Pension efter stk. 7 i forbindelse med pension til ægtefællen kan ikke overstige pensionen efter stk. 5, 1. pkt. Det samme gælder de samlede pensioner til efterlevende børn.

•••
profile photo
Profilside