Bekendtgørelse om apotekers og detailforhandleres onlineforhandling og om forsendelse af lægemidler Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2467 af 14. december 2021

Kapitel 2 Meddelelse om onlineforhandling
Apoteker
§ 2

Apoteker skal give Lægemiddelstyrelsen elektronisk meddelelse om onlineforhandling af hhv. lægemidler til mennesker og til dyr. Meddelelsen skal indeholde oplysning om apotekets nummer, apotekets navn og den webadresse, hvorfra apoteket forhandler lægemidler, samt om dato for påbegyndelse af onlineforhandling.

Stk. 2 Apoteker skal give Lægemiddelstyrelsen meddelelse herom, hvis der sker ændringer i de i stk. 1 nævnte oplysninger, eller hvis apoteker ophører med at forhandle lægemidler online.

Detailforhandlere
§ 3

Indehavere af en tilladelse i henhold til lægemiddellovens § 39, stk. 1, til detailforhandling af lægemidler til brugerne skal give Lægemiddelstyrelsen elektronisk meddelelse om onlineforhandling af hhv. lægemidler til mennesker og dyr. Meddelelsen skal indeholde oplysning om forhandlerens navn og virksomhedens CVR-nr., om den webadresse, hvorfra der forhandles lægemidler, samt om dato for påbegyndelse af onlineforhandling.

Stk. 2 Forhandleren skal give Lægemiddelstyrelsen meddelelse herom, hvis der sker ændringer i de i stk. 1 nævnte oplysninger, eller hvis forhandleren ophører med at forhandle lægemidler online.