Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande § 10

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 218 af 09. marts 2010,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1001 af 23. juni 2023

§ 10

Bestemmelserne i §§ 7-9 gælder ikke for

  • 1) værker, som er omfattet af bestemmelserne i § 2, og

  • 2) værker fra et land, som efter 1. januar 1951 er udtrådt af Bernerunionen, medmindre dette land efter pkt. b i tillægsdeklarationen til art. XVII i den i Paris i 1971 reviderede konventionstekst er at anse for udviklingsland og ved udtrædelsen af Bernerunionen hos UNESCO's generaldirektør har deponeret meddelelse om, at landet betragter sig som et udviklingsland.