Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 248

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2510 af 09. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 526 af 22. april 2022 og bekendtgørelse nr. 688 af 19. maj 2022

§ 248

Styreapparater skal forsynes med følgende startprogram, der tidligst kan aktiveres, når samtlige signaler har været slukket i 10 sekunder: Gult i alle retninger i 4 sekunder (rødt i evt. fodgængersignaler), derefter rødt i alle retninger i 4 sekunder, hvorefter anlægget går over i det indstillede program startende med 2 sekunder rød/gult (og derefter grønt) i hovedretningen. Alle 3-lyssignaler skal have grønt i løbet af det første signalomløb.

Stk. 2 Styreapparater for trafikstyrede trafiksignaler skal forsynes med kontrolfunktioner, der til stadighed kontrollerer, at de tilsluttede detektorer inkl. trykknapdetektorer leverer de fornødne data. Aktivering af kontrollen skal bevirke en fejlindikering for den aktuelle detektor.