Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Kapitel 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 426 af 13. april 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2023

Kapitel 9 Geografisk vejvisning på almindelige veje
Udvælgelse af vejvisningsmål på almindelige veje
§ 280

Fjernmålene inddeler ruten i afsnit, og der må inden for et afsnit ikke anføres nærmål, der er beliggende efter nærmeste fjernmål.

Stk. 2 Tilsvarende inddeler nærmålene de i stk. 1, nævnte afsnit i underafsnit, og der må inden for disse ikke anføres lokalmål, der er beliggende efter nærmeste nærmål.

§ 281

På veje med rutenumre må der på orienteringstavler kun vises de geografiske mål og terminalmål, der fremgår af Fjern- og nærmålskataloget, jf. cirkulære om rutenummerering af det danske vejnet og omlægning af hovedvejsnettet. Fjern- og nærmålskataloget kan ses på Vejdirektoratets hjemmeside. Brug af andre mål skal godkendes af Vejdirektoratet.

Vejvisningstavlers design og skrift
§ 282

På almindelige veje er de anvendte skriftstørrelser (versalhøjder) følgende:

  • 1) 101 mm.

  • 2) 120 mm.

  • 3) 143 mm.

  • 4) 170 mm.

  • 5) 202 mm.

  • 6) 240 mm.

Vejvisningstavlers overflade
§ 283

Til retroreflekterende tavler anvendes materialetype 3, jf. bilag 1, til bund, ramme og hvid tekst, mens der til rød, blå og sort skrift eller symboler anvendes materialetype 2.

Stk. 2 Til vejforløb på orienteringstavler anvendes materialetype 2.

Stk. 3 Til ubelyste portaltavler anvendes materialetype 4, jf. bilag 1.

Stk. 4 Til pilvejvisere anvendes materialetype 3, jf. § 294.

Stk. 5 Færdselstavler anbragt i vejvisningstavler udføres med materialetype og farver, som anført i kapitel 2 i bekendtgørelse om vejafmærkning og kapitel 5 i denne bekendtgørelse.

Stk. 6 Til rutenumre L 41-44 anvendes materialetype 4.

Vejvisningstavlers placering
§ 284

Vejvisningstavler må ikke placeres i oversigtsarealer, således at de hindrer den frie oversigt.

§ 285

Afstanden fra kant af kørebane til nærmeste punkt af tavle eller stander må ikke være under 0,5 meter.

Stk. 2 Afstanden fra kanten af cykel- og fællessti til nærmeste punkt af tavle eller stander må ikke være under 0,3 m. Denne afstand kan reduceres, såfremt der er vejudstyr tættere på kanten, og tavlestanderen ikke kan placeres mere hensigtsmæssigt, fx i bagkant af fortov.

Stk. 3 Vejvisningstavler, bortset fra pilvejvisere, jf. § 291, skal opsættes mindst 1,0 m over kørebaneniveau. Over cykelsti skal højden til tavleunderkant være mindst 2,3 m og over gangsti mindst 2,2 m.

F. Vejvisere på almindelige veje og stier
§ 286

På tabelvejvisere og frakørselsvejvisere skal en servicetavle, der har tilknytning til et navn, placeres foran navnet, men efter et eventuelt rutenummer, der har tilknytning til navnet.

§ 287

På vejvisere på almindelige veje må kun anvendes følgende færdselstavler:

  • 1) E 33 Parkering,

  • 2) E 42 Motorvej eller

  • 3) E 43 Motortrafikvej.

§ 288

Afstand til vejvisningsmål angives i hele km uden kilometerbenævnelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Ved vejvisning på stier kan afstanden angives med en decimal.

F 11-F 14 Pilvejvisere og F 33 Parkeringsvejvisere
§ 289

På pilvejvisere skal rutenummeret anbringes i roden af vejviseren.

§ 290

På pilvejvisere skal en eventuel servicetavle placeres i roden af vejviseren.

Stk. 2 Er der på pilvejvisere F 11, F 12 og F 14 også et rutenummer, placeres dette dog nærmest roden.

§ 291

Hvor pilvejvisere kan genere oversigt i kryds, må højde til overkant på pilvejviser, inklusiv galge, ikke over- stige 0,9 m fra overfladen af kørebanen.

Stk. 2 Pilvejvisere over hinanden skal vise i samme retning og være lige lange.

§ 292

Pilvejvisere, hvor navn og afstand er erstattet af en vandret streg anvendes:

  • 1) hvor rutenummeret alene kan anses for tilstrækkelig vejvisning,

  • 2) hvor der er behov for henvisning til en rutenummereret vej,

  • 3) på vejvisere til serviceanlæg, når en række symboler er samlet i en vejviser eller

  • 4) på gul/sorte omkørselsvejvisere.

§ 293

F 11 må kun anvendes til geografiske mål. Der kan dog indsættes én servicetavle for terminalmål. Der må kun anvendes én af følgende servicetavler:

  • 1) M 9 Erhvervs- og containerhavn,

  • 2) M 11 Færge,

  • 3) M 12 Lufthavn,

  • 4) M 13 Jernbanestation,

  • 5) M 13,1 S-tog,

  • 6) M 13,2 Metro,

  • 7) M 13,3 Letbane,

  • 8) M 14 Busterminal og

  • 9) M 15 Transportcenter.

§ 294

F 12 må kun anvendes som vejvisning, hvor det forudsættes, at der skal køres ad motorvej for at komme til målet. F 12 pilvejvisere skal udføres med materialetype 3, jf. bilag 1.

§ 295

F 13 må anvendes til servicevejvisning til terminalmål, der er trafikalt begrundet, jf. dog § 296.

§ 296

F 13 anvendes også til kommercielle servicemål som attraktioner, seværdigheder, serviceanlæg, offentlige og private overnatningsmål, virksomheder og lignende.

§ 297

F 33 Parkeringsvejvisere må kun anvendes ved vejvisning til parkering.

F 16 Frakørselsvejviser
§ 298

Frakørselsvejvisere er specielle vejvisere, der kun må anvendes på veje, hvor der til den krydsende eller afgrenede vej er en frakørsel med decelerationsbane, således at trafikanten kan køre fra uden væsentlig nedsættelse af hastigheden.

§ 299

Frakørselsvejvisere skal placeres umiddelbart ved frakørslens kilespids, hvor trafikanten kan begynde at trække ud i frakørselsbanen.

§ 300

På frakørselsvejvisere må der ikke angives afstande.

Stk. 2 På frakørselsvejvisere skal en servicetavle, der har tilknytning til et geografisk navn, placeres foran navnet, men efter et eventuelt rutenummer, der har tilknytning til navnet.

Stk. 3 På frakørselsvejvisere må kun anvendes service- tavle M 9 Erhvervs- og containerhavn, M 11 Færge, M 12 Lufthavn, M 13 Jernbanestation, M 13,1 S-tog, M 13,2 Metro, M 13,3 Letbane, M 14 Busterminal, M 15 Transportcenter og M 16 Parker og rejs.

F 18 Tabelvejviser
§ 301

På tabelvejvisere skal vejvisningsmålene for hver vej placeres på hver sin deltavle. Vejvisning, der forudsætter kørsel ad motorvej, skal placeres på en særskilt deltavle med grøn bundfarve.

Stk. 2 Deltavlen med vejvisning ligeud skal placeres øverst, og kørselsretningen vises ved en lodret, opadrettet pil til venstre i tavlen.

Stk. 3 Deltavlen med vejvisning til venstre skal placeres derunder, og svingningen vises ved en vandret pil til venstre i tavlen.

Stk. 4 Deltavlen med vejvisning til højre skal placeres nederst, og svingningen vises ved en vandret pil til højre i tavlen.

Stk. 5 Øvrige deltavler samt deltavler med midlertidig vejvisning anbringes sammen med anden vejvisning i samme retning.

Stk. 6 Inden for hver vejvisningsretning opsættes eventuel vejvisning til motorveje øverst, dernæst følger anden geografisk vejvisning og derefter servicevejvisning. Henvisende punkteret ramme skal opsættes under fuldt optrukken ramme.

Stk. 7 På tabelvejvisere kan servicetavle for terminalmål anvendes, dog kan M 15 Transportcenter suppleres med teksten »Transportcenter«.

Stk. 8 På tabelvejvisere kan servicetavle for kommercielle mål anvendes med eller uden tekst, jf. dog § 363.

§ 302

Rutenumre og færdselstavler skal placeres foran vejvisningsmålet. Afstande på tabelvejvisere skal angives efter vejvisningsmålet.

§ 303

Hvor vejvisningen ad motorvej kun omfatter angivelse af et rutenummer, uden angivelse af lokalitet, skal rutenummeret og motorvejssymbol udføres som et grønt delfelt anbragt i det hvid/røde hovedfelt for den pågældende retning.

§ 304

I kryds, hvor de indmundende veje på hver side af den gennemgående vej er forskudt for hinanden mere end bredden af kørebanen, må fælles tabelvejvisere ikke anvendes.

F 34 Omkørselsrute
§ 305

Vejvisere for omkørselsruter skal opsættes på selvstændige standere. På tavlen F 34,1 Omkørselsrute kan indsættes pil til højre eller pil til venstre, og ved ligeudvisning på strækninger kan indsættes pil, der orienteres opad.

G. Orienteringstavler
§ 306

Servicevejvisning må ikke anvendes på orienteringstavler, bortset fra vejvisning til terminalmål med M 9 Erhvervs- containerhavn, M 11 Færge, M 12 Lufthavn, M 13 Jernbanestation, M 13,1 S-tog, M 13,2 Metro, M 13,3 Letbane, M 14 Busterminal, M 15 Transportcenter og M 16 Parker og rejs. Servicetavle M 21 Førstehjælp kan anvendes på orienteringstavle.

§ 307

Advarselstavler (A-tavler), vigepligtstavler (B-tavler), påbudstavler (D-tavler), samt forbudstavlerne C 51-C 62 må aldrig anvendes på orienteringstavler.

G 11 Portalorienteringstavler
§ 308

På portalorienteringstavler må kun anvendes:

  • 1) C 21-C 26,

  • 2) Undertavle om miljøzone,

  • 3) C 31-C 43,

  • 4) C 92,

  • 5) E 22,

  • 6) E 33,

  • 7) E 42-E 43,

  • 8) E 49,

  • 9) E 51,

  • 10) E 53,

  • 11) E 68,

  • 12) M 9,

  • 13) M 11-M 16 og

  • 14) M 21.

§ 309

Trafikanters kørsel lige igennem krydset skal vises ved opadrettede pile, mens svingning vises ved knækkede pile.

Stk. 2 Pilene i stk. 1, skal placeres ved siden af vejvisningsmålene.

Stk. 3 Hvor en knækket pil kan give anledning til, at trafikanter svinger for tidligt, kan anvendes nedadvendte pile (vognbanepile).

§ 310

G 11 Portalorienteringstavle skal ophænges ved begyndelsen af krydsets opmarchområde i et tværsnit, hvor eventuelle svingbaner har mere end 2/3 af deres fulde bredde. Der ophænges en tavle (tavlefelt) for hver af de fra krydset udgående veje. Dog kan tavler for mindre betydende veje udelades.

§ 311

Portaltavler og deres ophængningskonstruktion skal være anbragt således, at konstruktionen ikke indskrænker den for vejstrækningen normale frie højde.

G 14 Diagramorienteringstavle
§ 312

Diagrammet på G 14 må ikke have karakter af et vejkort.

Stk. 2 På diagrammet skal den vej, der køres på, begynde nederst på tavlen, og diagrammet skal på dette sted gengives lodret.

Stk. 3 Diagrammet må ikke være i modstrid med prioritetsforholdene. På veje med ubetinget vigepligt vises vejen, der har vigepligt, med en smallere streg end primærvejen.

Stk. 4 Ved rundkørsler og i kryds hvor vigepligt ikke ønskes vist, vises diagrammet dog med lige tykke streger.

Stk. 5 Der må ikke vises mere end én rundkørsel på en diagramorienteringstavle.

Stk. 6 Servicetavle for terminalmål kan anvendes. M 15 Transportcenter suppleres med teksten »Transportcenter«.

Stk. 7 Servicetavle M 21 Førstehjælp kan anvendes.

§ 313

Diagramorienteringstavler skal opsættes i vejens højre side og kan eventuelt dubleres i venstre side.

G 18 Tabelorienteringstavle
§ 314

På G 18 må der ikke anvendes færdselstavler, bortset fra E 33 Parkering, E 42 Motorvej og E 43 Motortrafikvej.

Stk. 2 På G 18 må der ikke anvendes servicetavler, bortset fra servicetavler for terminalmål M 9, M 11, M 12, M 13,

Stk. 3 Servicetavle M 21 Førstehjælp må anvendes uden tekst.

M 13,1, M 13,2, M 13,3, M 14, M 15 og M 16. Servicetavlerne må ikke suppleres med tekst.
§ 315

På G 18 skal vejvisningsmålene for hver vej placeres på hver sin deltavle. Vejvisning, der forudsætter kørsel ad motorvej, skal placeres på en særskilt deltavle med grøn bundfarve.

Stk. 2 Deltavlen med vejvisning ligeud skal placeres øverst, og kørselsretningen vises ved en lodret, opadrettet pil til venstre i tavlen.

Stk. 3 Deltavlen med vejvisning til venstre skal placeres derunder, og svingningen vises ved en knækket pil til venstre i tavlen.

Stk. 4 Deltavlen med vejvisning til højre skal placeres nederst, og svingningen vises ved en knækket pil til højre i tavlen.

Stk. 5 Inden for hver vejvisningsretning opsættes eventuel vejvisning til motorveje øverst, dernæst følger anden geografisk vejvisning og derefter servicevejvisning. Henvisende punkteret ramme med rutenummer skal opsættes under fuldt optrukken ramme med rutenummer.

§ 316

G 18 må ikke anvendes før forsatte kryds og rundkørsler.

H. Afstands- og stedtavler på almindelige veje og stier
§ 317

Afstanden fra opstillingssted for tavlen H 41 til målene skal anføres i hele km til højre for disse.

§ 318

Er vejen en del af det nummererede rutenet, skal rutenummeret eller rutenumrene placeres øverst på tavlen.

H 42 Delte afstandstavle
§ 319

Er H 42 opstillet på en rutenummereret vej, skal rutenummeret anføres øverst i tavlens øverste felt.

§ 320

Rutenumre, der først har virkning fra krydset og videre frem, skal anføres som henvisende numre i punkteret ramme øverst i de respektive felter.

H 45 Stedtavle
§ 321

På H 45 Stedtavle må kun angives navnet på den lokalitet, tavlen skal oplyse om.

Stk. 2 Stedtavler skal placeres i vejens højre side umiddelbart før den lokalitet, tavlen skal informere om.

Stk. 3 Versalhøjden må ikke overstige 170 mm.

H 46 Regionsgrænsetavle
§ 322

H 46 må kun anvendes på statsveje.

Stk. 2 Regionsgrænsetavler placeres umiddelbart på eller ved regionsgrænsen.

Stk. 3 Regionsgrænsetavler må ikke ophænges over kørebanen.

Stk. 4 Tavlerne må ikke belyses særskilt.

H 47 Kommunegrænsetavle
§ 323

H 47 placeres umiddelbart på eller ved kommunegrænsen.

Stk. 2 Tavlerne må ikke ophænges over kørebanen.

Stk. 3 Tavlerne må ikke belyses særskilt.

H 49 Nationalparktavle
§ 324

H 49 skal placeres i vejens højre side umiddelbart før nationalparkens afgrænsning.

Stk. 2 Tavlen må kun anvendes til nationalparker, der er udpeget og godkendt i henhold til lov om nationalparker.

Stk. 3 Versalhøjden på nationalparktavle må ikke overstige 143 mm.

Stk. 4 H 49 må ikke anvendes på motorveje.

H 49,1 Naturparktavle
§ 325

H 49,1 skal placeres i vejens højre side umiddelbart før naturparkens afgrænsning.

Stk. 2 Tavlen må kun anvendes til naturparker, der er udpeget og godkendt i henhold til mærkningsordningen »Danske Naturparker«.

Stk. 3 Versalhøjden på naturparktavle må ikke overstige 143 mm.

Stk. 4 H 49,1 må ikke anvendes på motorveje.

H 50 Ophør af nationalparktavle
§ 326

H 50 skal opsættes, hvor nationalparkens afgrænsning ophører. Tavlen kan opsættes alene i vejens venstre side.

H 50,1 Ophør af naturparktavle
§ 327

H 50,1 skal opsættes, hvor naturparkens afgrænsning ophører. Tavlen kan opsættes alene i vejens venstre side.

H 51 Landegrænsetavle
§ 328

H 51 placeres umiddelbart på eller ved landegrænsen.

Stk. 2 Tavlerne må ikke ophænges over kørebanen.

Stk. 3 Tavlerne må ikke belyses særskilt.

L. Ruteangivelser
§ 329

L 41-L 44 Rutenumre: Rutenummer skal anføres i fuldt optrukken ramme, hvis vejen, på hvilken vejvisningstavlen står, er en del af den pågældende rute.

Stk. 2 Der anvendes fuldt optrukken ramme på veje, der fører hen til ruten, hvis sådanne veje er så korte, at de har karakter af tilkørsel eller rampe.

Stk. 3 Rutenummeret skal anføres i punkteret ramme (henvisende rutenummer), hvis vejen, på hvilken vejvisningstavlen står, fører hen til den pågældende rute.

Stk. 4 Ved tilkørsler til veje med ubrudt midterrabat skal hovedretningen (n, s, ø eller v) anføres, hvis fjernmålet udelades fra det sted, hvor der kun er tilkørsel i én retning.

§ 330

På E-rutenumre skal den grønne bund og de hvide tal og rammen være udført i materialetype 4.

Stk. 2 På primære rutenumre skal den gule bund være udført med materialetype 4. De sorte tal og rammer skal være diffust reflekterende (materialetype 2).

Stk. 3 På sekundære rutenumre skal den hvide bund være udført med materialetype 4. Sorte tal og rammer skal være diffust reflekterende (materialetype 2).

Vejvisning til motortrafikveje
§ 331

Ved alle tilkørsler til motortrafikveje skal motortrafikvejssymbolet E 43 medtages på orienteringstavler og vejvisere sammen med det relevante fjernmål eller rutenummer.

Vejvisning til motorveje
§ 332

Ved alle tilkørsler til motorveje skal motorvejssymbolet E 42 medtages på orienteringstavler og vejvisere sammen med det relevante fjernmål eller rutenummer.

Stk. 2 Den grøn/hvide vejvisning med motorvejssymbolet E 42 skal anvendes senest i det sidste kryds, hvor trafikanten skal vælge mellem at fortsætte kørslen mod sit mål ad almindelig vej eller ad motorvej.