Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Kapitel 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 426 af 13. april 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2023

Kapitel 4 Definitioner
§ 20

I dette afsnit forstås ved:

  • 1) Sikkerhedstid: Betegnelse for den tid, der af sikkerhedsmæssige grunde skal være, fra grønt lyssignal slukker for en trafikstrøm, til grønt lyssignal tænder for en konfliktende trafikstrøm.

  • 2) Samordnede signalanlæg: Signalanlæg, hvor signalgivning i et signalanlæg påvirker signalgivning i et efterfølgende signalanlæg.

  • 3) Tilfart: Betegnelse for den del af en vejstrækning, som fører en trafikstrøm ind i et vejkryds.