Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning Afsnit II

Stk. 2 Tavler opsat på samme stander skal have samme type refleksmateriale. Dette gælder dog ikke for N 42 opsat under D 15 eller rutenumre opsat under B 16.

Stk. 3 På alle ubelyste tavler, der opstilles på motorveje, skal der anvendes materialetype 4. Dette gælder dog ikke N 42, O 41, O 43 og O 44.

Stk. 4 Materialetype 4 anvendes på følgende tavler opstillet på almindelige veje: A 22, A 72, A 73, A 92, B 13, C 11,1, C 11,2, C 12, C 19, C 42, D 11, D 15, D 16, E 11, E 42-45 og P 11 samt E 17 Fodgængerfelt, når den er udefra belyst.

Stk. 5 På øvrige retroreflekterende tavler skal der anvendes materialetype 3. Materialetype 2 kan dog anvendes på ubelyste tavler opsat alene for trafikanter på stier.

Stk. 6 Til retroreflekterende overflader på N 41 anvendes mindst materialetype 4, jf. kravene i bilag 1.

Stk. 7 For Z 72,2 skal baggrundspladen være trekantet med sidelængde på 110 cm. Pladens forside skal være mørkeblå og udføres i materialetype 2. Pladens yderste kant består af et 3 cm bredt rødt bånd og et 6 cm hvidt reflekterende bånd. Begge bånd skal udføres i materialetype 3.

Stk. 8 Den i stk. 7 nævnte baggrundsplade kan udføres i reduceret størrelse med en sidelængde på ca. 85 cm. Pladens forside skal være mørkeblå og udføres i materialetype 2. Pladens yderste kant består af et 2,5 cm bredt rødt bånd og et 5 cm hvidt reflekterende bånd. Begge bånd skal være i materialetype 3. Den reducerede baggrundsplade kan anvendes i stikrydsninger med jernbanen eller, hvor pladsforholdene på vejarealet i øvrigt nødvendiggør anvendelse af en reduceret baggrundsplade.

Stk. 2 På stander med tavle, der angiver jernbaneoverkørsel, må der ikke opsættes andre tavler, medmindre dette fremgår af efterfølgende bestemmelser vedrørende de enkelte tavler.

Stk. 2 Færdselstavler kan i stedet for placering i vejside ophænges over kørebane. Sådanne tavler skal være placeret så højt, at de ikke indskrænker den fri højde over kørebanen.

Stk. 3 Placeres tavler over fortov eller cykelsti, eller hvor fodgængere hyppigt færdes, skal afstanden fra belægningsoverflade til underkant af tavle være mindst 2,2 m over fortov og mindst 2,3 m over cykelsti.

Stk. 4 På veje med tilladt hastighed på 60 km/h eller derover eller på veje med tæt trafik skal tavler placeres i en højde på mindst 1,5 m over vejen. Dette gælder dog ikke tavlerne A 75, D 15, D 16, N- og O-tavler samt P 11.

Stk. 5 På veje med tilladt hastighed under 60 km/h må følgende tavler ikke placeres lavere end 1,5 m over vejen:

• 1) Advarselstavlerne bortset fra A 75 og A 92.

• 2) Samtlige vigepligtstavler.

• 3) Forbudstavlerne C 31-36, C 42 og C 51-59.

• 4) Påbudstavlerne D 11,4-11,8, D 55 og D 56.

• 5) Oplysningstavlerne E 11, E 15-17, E 22, E 31, E 37, E 39-45, E 55, E 56 og E 68,4.

Stk. 6 Hvor hastighedsbegrænsningen er 70 km/h eller derunder, skal variable tavler, når de er opsat hen over kørebanen, være placeret mindst 5 m over kørebanen målt til underkanten af tavlerne. Hvor hastighedsbegrænsningen er 80 km/h eller derover, skal tavler, når de er opsat hen over kørebanen, være placeret mindst 5,5 m over kørebanen målt til underkanten af tavlerne.

Stk. 7 Tavler må ikke opsættes, så det medfører dårlige oversigtsforhold, jf. § 32.

Stk. 8 Yderligere opstillingskrav kan være anført under de enkelte tavler.

Stk. 2 Afstanden fra kanten af cykel- og fællessti til tavlestander må ikke være under 0,3 m. Denne afstand kan reduceres, såfremt der er vejudstyr tættere på cykelstikanten, og tavlestanderen ikke kan placeres mere hensigtsmæssigt, fx i bagkant af fortov.

Stk. 3 Placering af A 74,1 og A 74,2 fremgår af bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.

Stk. 2 I stedet for tekst skal der så vidt muligt anvendes symboler, som vist i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 3 Hvis en undertavle indeholder mere end én præcisering, indskrænkning eller udvidelse, skal dette fremgå klart af udformningen, eventuelt ved opdeling i flere tavler.

Stk. 4 Hovedtavler og undertavler skal anbringes således, at der ikke er tvivl om, hvilken hovedtavle en undertavle hører til.

Stk. 5 U 6 med knækket pil til venstre må ikke anvendes ved rundkørsler.

Stk. 6 Undertavle U 7 må kun anvendes under X 11 Hovedsignal, X 12 Pilsignal og X 16 Cyklistsignal uden separat pilsignal mod højre, jf. § 225 stk. 2 og 3.

Stk. 2 Som hastighed i tabel 1, jf. stk. 1, anvendes den hastighed, der overholdes af 85 % af bilisterne, dog mindst den tilladte hastighed.

Stk. 3 A 11 skal opsættes på motorveje før tilkørselsveje og på andre veje før lignende tilkørsler, hvorfra trafikken undtagelsesvis har ubetinget vigepligt.

Stk. 2 Tavlen må ikke anvendes foran signalregulerede fodgængerfelter.

Stk. 2 Tavlen skal altid være forsynet med undertavle med afstandsangivelse.

Stk. 3 Tavlen skal gentages uden afstandsangivelse, men eventuelt med strækningsangivelse umiddelbart før det sted, hvor kørebanen med dobbeltrettet færdsel begynder. Inden for tættere bebygget område skal tavlen dog ikke gentages med afstands- eller strækningsangivelse, hvis den første tavle er opsat nærmere end ca. 100 m foran strækningen med dobbeltrettet kørebane.

Stk. 2 Når A 19 bruges som midlertidig tavle skal den altid placeres før eventuel permanent advarsel med A 19 Lyssignal. Den midlertidige A 19 er normalt kun opsat 3-6 måneder efter, at lyssignaler er sat i drift. Efter den periode fjernes den midlertidige A 19.

Stk. 2 Variable A 20-tavler må kun bruges sammen med variable tavler med lokal hastighedsbegrænsning, C 55.

Stk. 2 Hvor cykelstier krydser kørebanen uden for vejkryds, skal A 21 forsynes med undertavle »Krydsende cyklister«.

Stk. 3 Ved vejkryds bør tavlen kun anvendes, hvor cyklisters eller førere af lille knallerts placering i krydset er unormal.

Stk. 2 Andre løsninger til afmærkning af at skolepatruljen arbejder på steder uden signalanlæg eller uden fodgængerfelt, må ikke etableres.

Stk. 3 Det er tilladt at anvende A 22 som variabel færdselstavle som supplement til permanent A 22.

Stk. 2 På statsveje kan Transportministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender tavler med symboler, der viser andre vilde dyr end en hjort.

Stk. 2 På statsveje kan Transportministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender tavler med symboler, der viser andre husdyr end en ko.

Stk. 3 Tavlen må kun opsættes i perioder, hvor kreaturer dagligt krydser kørebanen, og hvor dette på grund af oversigtsforholdene frembyder fare.

Stk. 2 A 31 skal fjernes eller tildækkes i de perioder, hvor der ikke er risiko for glat vej.

Stk. 3 Hvis det glatte føre skyldes forekomst af is eller sne, skal undertavlen UA 31 Isglat anvendes.

Stk. 2 Midlertidigt bump skal afmærkes med tavlen A 36 Bump med undertavle med teksten »Midlertidigt bump«. Tavlen skal opstilles ca. 50 m før bumpet. Tavlen skal fjernes eller tildækkes, når bumpet er fjernet fra kørebanen.

Stk. 3 Variabelt bump skal afmærkes med A 36 Bump med undertavle »Variabelt bump« og S 32 Bump på kørebanen.

Stk. 2 A 43,1 med undertavle UA 43,1 skal anvendes på vej med dobbeltrettet færdsel, hvor 2 motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen.

Stk. 2 Breddeangivelsen må ikke være mindre end 2,6 m. Ved mindre bredder skal i stedet anvendes tavle C 41 Køretøjsbredde.

Stk. 2 Tavlen skal opsættes i begge vejsider på veje med mindst 2 vognbaner.

Stk. 2 Tavlen skal angive den sikre fri højde under strømførende ledninger. Højden fastsættes til 1 m under ledningernes højde.

Stk. 3 UA 73 skal placeres under alle A 72 eller A 73 advarselstavler, der er opsat ved den pågældende jernbaneoverkørsel.

Stk. 2 Ved jernbaneoverkørsel uden sikkerhedsforanstaltning, jf. Trafikstyrelsens bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel, skal tavlen opsættes med undertavlen UA 99,2 Spor.

Stk. 3 A 99 Anden fare som midlertidig tavle kan alene bruges til at advare i følgende situationer, jf. bilag 4:

• 1) A 99,1 Huller i vejen.

• 2) A 99,2 Uheldskryds.

• 3) A 99,3 Uheldsstrækning.

• 4) A 99,4 Ændret vigepligt.

• 5) A 99,5 Nye signaltider.

Stk. 2 Tavle B 11 skal altid opstilles i følgende tilfælde:

• 1) Ved indmunding i en vej, der er afmærket med tavle B 16 Hovedvej. Hvis to hovedveje skærer hinanden, skal den mest betydende vej afmærkes som hovedvej gennem krydset, og de kørende på den anden vej pålægges ubetinget vigepligt.

• 2) Hvor tavle A 11 er opstillet på den krydsende vej.

• 3) Ved indmunding i firbenet kryds af vej, hvor krydsende færdsel i de foregående kryds har haft ubetinget vigepligt.

• 4) Ved indmunding i rundkørsel, også når de indmundende veje er hovedveje.

• 5) Ved indmunding i en vej, hvor den vigepligtige trafikant ikke kan se krydset inden for de hastighedsafhængige afstande, som er angivet i § 32, eller hvor det ikke klart fremgår af vejudformningen, at den krydsende vej er mere betydende.

• 6) Ved tilkørselsbane til motorvej, hvor der pålægges de kørende ubetinget vigepligt, og ved spidsvinklet tilkørsel til anden vej, hvor der ikke afmærkes med B 15 Sammenfletning.

• 7) Ved signalregulerede kryds, hvis der afmærkes for ubetinget vigepligt. Vigelinje anvendes ikke ved signalregulerede kryds.

• 8) Ved indmunding i vej, hvor der er dobbeltrettet cykelsti.

• 9) Ved indmunding i vej, hvor der er letbane.

Stk. 2 Ved udkørsel fra vej over fortov, cykelsti eller rabat må afmærkning kun udelades, hvis overkørslen er hævet over den tværgående vejs kørebane. Overkørslen skal være udført i niveau med eventuelt fortov eller cykelsti.

Stk. 2 Hvis tavlen anvendes ved en overkørsel over fortov eller cykelsti, skal den placeres før overkørslen.

Stk. 3 B 11 skal opsættes ved begge sider af kørebanen, når de kørende på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt.

Stk. 2 B 11 Ubetinget vigepligt og U 1 må ikke anvendes til forvarsling om signalregulerede kryds. Hvis der er behov for forvarsling ved et signalreguleret kryds, skal A 19 Lyssignal anvendes.

Stk. 3 B 11 og U 1 skal anvendes ved forvarsling af ubetinget vigepligt ved rundkørsler.

Stk. 2 B 13 Stop ved jernbaneoverkørsel skal altid forvarsles. Dette sker ved opsætning af UB 11,1 under A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme.

Stk. 2 UB 11,2 skal også opsættes, hvis en dobbeltrettet cykelsti begynder eller slutter ved den pågældende sidevej.

Stk. 2 UB 11,3 opsættes under B 11 Ubetinget vigepligt, hvis den kørende fra sidevejen kan krydse en letbane, der har kørsel på den overordnede vej mod ensrettet færdsel. Det skal sikres, at der er tilstrækkelig oversigt i krydset.

Stk. 3 UB 11,3 kan opsættes under B 11 Ubetinget vigepligt, hvor trafikanter fra stier kan krydse en letbane, der har kørsel på den overordnede vej. Det skal sikres, at der er tilstrækkelig oversigt i krydset.

Stk. 2 Tavlen må kun opstilles ved den side af vognbanerne, hvor sammenfletningen skal finde sted.

Stk. 3 Ved tilkørsler afmærket med B 15 skal der være midterrabat, spærreflade eller dobbelt spærrelinje mellem modsatrettede færdselsretninger.

Stk. 2 Tavlen skal opsættes efter kryds med betydende sideveje og i øvrigt skiftevis i hver vejside, således at afstanden mellem tavlerne ikke er større end 3 km.

Stk. 3 Veje afmærket med L 41 Rutenummer for Europavej, L 42 Rutenummer for primærruter og veje afmærket som primære ringruter med L 44 Rutenummer for ringruter skal være udlagt som hovedveje.

Stk. 2 En indskrænkning af tavlens betydning må, bortset fra de i bekendtgørelse om vejafmærkning nævnte tilfælde om forbud mod standsning og parkering, ikke være således, at forbuddets indhold kan angives med en anden hovedtavle.

Stk. 3 Hvis trafikant- eller køretøjsart skal undtages fra et forbud, sker dette ved anvendelse af undertavle med symbol eller tekst og med »undtaget« under symbolet eller i teksten.

Stk. 2 Forbudstavler indsat på vejvisningstavler må kun anvendes til forvarsling eller supplering af en forbudstavle, der er udført og opstillet på normal måde.

Stk. 2 Forvarsling af tavlerne med stræknings- eller afstandsangivelse må kun ske, når der ikke findes betydende sideveje på forvarslingsstrækningen.

Stk. 3 Såfremt forbuddet er gældende for en strækning, skal tavlen uden undertavle gentages umiddelbart før eller i alle betydende kryds og skal endvidere kort efter krydset opstilles med undertavle med strækningsangivelse 0-X m.

Stk. 4 Tavlerne C 11,1, C 11,2 og C 12 må ikke indsættes på vejvisningstavler.

Stk. 2 Der må ikke anvendes andre undertavler end »Trækken med cykel og knallert på kørebanen forbudt«.

Stk. 3 Hvis indkørsel med cykler og lille knallert er tilladt mod kørselsretningen, må C 19 ikke anvendes.

Stk. 2 Bredden skal angives i meter med højst én decimal.

Stk. 3 Der må ikke angives større køretøjsbredde på tavlen end 2,5 m. Hvis afmærkning af større bredder er nødvendig, skal A 43 med undertavle UA 43 Fri bredde anvendes.

Stk. 2 Teksten på tavlen skal angive den tilladte køretøjshøjde under det sted, hvor tavlen er placeret.

Stk. 3 Højden skal angives i meter med højst én decimal. Der skal altid regnes med en tolerance på mindst 20 cm.

Stk. 4 Er det tilladt køretøjer at overskride vejens midtlinje, skal der afmærkes over alle vognbaner.

Stk. 2 På motorveje og motortrafikveje med til- og frakørselsramper skal C 51 anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud. Tavlen skal anvendes uden supplering med spærrelinje på kørebanen på den aktuelle vejstrækning, hvor overhaling er forbudt. Tavlen placeres efter følgende:

• 1) C 51 skal opsættes ca. 100 m før overhalingsforbuddets begyndelse med strækningsangivelse 100-X m eller uden strækningsangivelse.

• 2) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanten, at forbuddet stadig er gældende, skal C 51 gentages, dog mindst for hver 4.000 m.

• 3) Tavlen skal opsættes ved venstre og højre side af kørebanen.

Stk. 3 Tavlen skal ud over det i stk. 2 nævnte opsættes højst 50 m efter tilkørselsrampens kilespids til motorvej eller motortrafikvej.

Stk. 2 Tavlen skal gentages efter betydende vejkryds og mindst for hver 500 m.

Stk. 3 På motorveje og motortrafikveje med til- og frakørselsramper skal C 52 anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud. Tavlen skal anvendes uden supplering med spærrelinje på kørebanen på den aktuelle vejstrækning, hvor overhaling er forbudt. Tavlen placeres efter følgende:

• 1) C 52 skal opsættes ca. 100 m før overhalingsforbuddets begyndelse med strækningsangivelse 100-X m eller uden strækningsangivelse.

• 2) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanten, at forbuddet stadig er gældende, skal C 52 gentages, dog mindst for hver 4.000 m.

• 3) Tavlen skal opsættes ved venstre og højre side af kørebanen.

Stk. 4 Tavlen skal ud over det i stk. 3 nævnte opsættes højst 50 m efter tilkørselsrampens kilespids til motorvej eller motortrafikvej.

Stk. 2 Såfremt en lokal hastighedsbegrænsning skal gælde forbi tavlerne E 42 Motorvej, E 44 Motorvej ophører, E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område, skal C 55 gentages ved eller højst 60 m efter tavlen. C 55 må dog aldrig opsættes nærmere end 30 m før eller efter E 55 Tættere bebygget område.

Stk. 3 På veje med mere end én vognbane i samme færdselsretning skal C 55 opsættes ved begge sider af kørebanen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 På motorvej og motortrafikvej med til- og frakørselsramper skal C 55 anvendes, hvor der indføres lokal hastighedsbegrænsning på den aktuelle vejstrækning, jf. dog stk. 2. Tavlen placeres efter følgende:

• 1) C 55 skal opsættes højst 50 m efter tilkørselsrampens kilespids til motorvej eller motortrafikvej.

• 2) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanten, at forbuddet stadig er gældende, skal C 55 gentages, dog mindst for hver 4.000 m.

• 3) Tavlen skal opsættes ved venstre og højre side af kørebanen.

• 4) C 55 og C 56 opsættes kun på den aktuelle vejstrækning, som ikke omfatter til- og frakørselsrampe.

Stk. 5 Ved jernbaneoverkørsler, der (bortset fra med A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme og med A 74 Krydsmærke) alene er sikret ved en tinglyst oversigt, skal etableres lokal hastighedsbegrænsning de sidste 100 m før overkørslen.

Stk. 2 Hvor den lokale hastighedsbegrænsning er lavere end den generelle hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning, kan C 56 opsættes alene i venstre vejside.

Stk. 3 Hvor den lokale hastighedsbegrænsning er højere end den generelle hastighedsgrænse for den pågældende vejstrækning uden for tættere bebygget område, skal UC 57 anvendes under C 56. UC 57 anvendes kun i disse tilfælde.

Stk. 2 Hvis et forbud skal gælde efter C 59, skal forbudstavlen anbringes på samme stander som ophørstavlen eller umiddelbart efter denne.

Stk. 2 Eventuelle restriktioner uden for de tider, hvor hovedtavlen C 61 gælder, skal angives med tavlerne UC 62 og UC 33 i kombination med UC 61. Eventuelle restriktioner uden for de tider, hvor hovedtavlen C 62 gælder, skal angives med tavle UC 33 i kombination med UC 62.

Stk. 3 Til C 61 kan anvendes undertavler med teksterne »Af- og pålæsning tilladt« og »Ud- og indstigning tilladt«.

Stk. 2 Tavler, der skal gælde frem til et vejkryds, skal opsættes, så afstanden til 10 m-punktet før krydset eller dettes eventuelle opdeling i vognbaner højst er ca. 70 m.

Stk. 2 Hvor restriktionerne ikke er de samme før og efter en tavle, skal hovedtavlen udelades på bagsiden. De restriktioner, der gælder efter tavlen, skal angives på bagsiden med UC 61, UC 62 eller UC 33 uden pilangivelse.

Stk. 2 Hvor restriktionernes gyldighed angives med pile, skal opadrettede pile placeres over nedadrettede. For hver retning skal den strengeste restriktion stå øverst.

Stk. 3 Hvor parkeringsmulighed er anvist på tværs af kørselsretningen skal UE 33,1-3 og UC 60, 1-3 drejes, så pilene er vandrette. En tilsvarende drejning skal foretages af disse tavler på vendepladser.

Stk. 2 Hvor en restriktion gælder inden for bestemte tidsrum og en mindre streng restriktion gælder på samme sted resten af ugen, skal teksten: »Øvrig tid« anvendes.

Stk. 3 Hvor en restriktion kun forekommer i dele af et døgn og en mindre streng restriktion skal gælde resten af døgnet, skal teksten: »Resten af døgnet« anvendes.

Stk. 4 Hvor en restriktion er lempet en del af tiden ved en undertavle med tekst eller med symbol for enkelte køretøjsarter, skal lempelsen angives som tidsinterval, der er indeholdt i restriktionens tidsinterval.

Stk. 2 Tavler med bøjet pil skal opsættes foran det sted, hvor trafikanterne skal svinge.

Stk. 3 Tavlerne må ikke anvendes, hvor vejforløbet er således, at det kun er muligt at køre i de påbudte retninger.

Stk. 2 Under D 21, D 26 og D 27 angives på undertavle »Knallert forbudt«, når knallertkørsel skal ske på kørebanen.

Stk. 2 Dobbeltrettet cykelsti skal afmærkes med D 21 Cykelsti, D 26 Delt sti eller D 27 Fællessti forsynet med undertavle UD 21,1 og UD 21,2.

Stk. 3 Tavlerne skal opsættes, hvor stien begynder og slutter og ved alle vejkryds.

Stk. 4 Ved vejkryds opsættes tavlerne efter krydset set i forhold til en cyklist, der kører i venstre vejside på den dobbeltrettede sti.

Stk. 5 Den dobbeltrettede cykelsti skal afmærkes med smal punkteret linje med streg og mellemrum af samme længde. Linjen skal fortsættes over sideveje og udkørsler.

Stk. 6 Ved sideveje skal afmærkes med V 21 Cykelsymbol på begge sider af linjen.

Stk. 7 Hvor B 11 Ubetinget vigepligt eller B 13 Stop er opstillet ved dobbeltrettet cykelsti, skal tavlen forsynes med undertavle UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti.

Stk. 8 Hvor cyklisterne skal benytte cykelsti i venstre vejside, skal D 21 med undertavle UD 1 opstilles i højre vejside.

Stk. 2 På statsveje kan Transportministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender afmærkning med mindste hastighed.

Stk. 2 E 11 tavler må ikke forsynes med afstandsangivelse.

Stk. 2 På tavlen skal angives vognbanelinjer, når tavlen anvendes ved indsnævringer, hvor der er afstribet med vognbanelinjer på en sådan måde, at kørende i den vognbane, der ophører, skal krydse vognbanelinjen under iagttagelse af bestemmelsen i færdselslovens § 18, stk. 2, om vognbaneskift. Anden længdeafmærkning må ikke vises på tavlen.

Stk. 3 Ved angivelse af rabatter, længdeafmærkning og ved udførelse af midlertidig afmærkning gælder de samme bestemmelser vedrørende streg- og tavlefarver, som anført under E 15 Vognbaner ved kryds.

Stk. 2 E 17 skal enten opsættes i begge sider af kørebanen foran fodgængerfeltet set i kørselsretningen eller ophænges over kørebanen over hver af de to kørselsretninger. Tavlerne skal være dobbeltsidede.

Stk. 3 Fodgængerfelter skal være belyst, enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning.

Stk. 2 Hvor vejen ikke er ensrettet for visse færdselsarter, fx cyklister, skal E 19 opsættes med undertavle, der angiver undtagelse, jf. U 5.

Stk. 3 Den bane, der er forbeholdt færdsel imod ensretningen, skal være adskilt med dobbelt spærrelinje fra den øvrige kørebane. Hvis undtagelsen alene omfatter cykler og lille knallert, kan den dobbelte spærrelinje undtagelsesvis udelades bortset fra ved vejkryds.

Stk. 4 Den bane, der er forbeholdt færdsel med letbanekøretøjer mod ensretningen skal være adskilt af en 30 cm bred kantlinje fra den øvrige kørebane.

Stk. 2 Tavlen kan suppleres med nødvendige oplysninger om trafikafvikling, fx køretider, ruter og zoner. Disse oplysninger opsættes af letbaneselskabet efter aftale med politi og vejmyndighed.

Stk. 2 Tavlen kan suppleres med nødvendige oplysninger om trafikafvikling, fx køretider, ruter og zoner. Disse oplysninger opsættes af trafikselskabet efter aftale med politi og vejmyndighed.

Stk. 2 Ved krybesporets afslutning skal der uanset oversigten være spærrelinje for den modkørende færdsel for at lette udkørsel fra krybesporet.

Stk. 2 Tavlen skal opstilles på det sted, hvorfra færdsel skal være forbudt for de trafikanter, der ikke må færdes på motorvej. Er der på dette sted ikke rimelig omkørselsmulighed, skal den forvarsles med afstandsangivelse ved et foranliggende vejkryds.

Stk. 2 Vedrørende forvarsling gælder samme bestemmelse som for motorvej.

Stk. 2 Ved frakørsler skal tavlen kun anvendes, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motorvejen forlades.

Stk. 3 Tavlen skal opsættes i begge sider af kørebanen.

Stk. 2 På sideveje og frakørsler skal den kun anvendes, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motortrafikvejen forlades.

Stk. 3 Tavlen skal opsættes i begge sider af kørebanen, når der er flere end en vognbane i kørselsretningen.

Stk. 2 Veje i et cykelgadeområde skal klart fremtræde som egnet for cykel og lille knallert over hele kørebanen. Der skal være adskillelse mellem kørebane og fortov.

Stk. 2 Veje i et opholds- og legeområde skal klart fremtræde som egnet til ophold og leg over hele vejarealet. De må ikke være adskilt i kørebane og fortov, og der må ikke være nogen gennemgående højdeforskel i vejens tværprofil. Derimod kan den del af vejen, der er egnet til kørsel, markeres fx ved en belægning i afvigende farve. Ved ombygning af eksisterende veje kan kantsten dog bibeholdes, hvis de tydeligt afbrydes med højst 25 meters mellemrum.

Stk. 3 Der må ikke opsættes advarselstavler ved de enkelte hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.

Stk. 4 Der må ikke etableres ubetinget vigepligt i vejkryds inden for området.

Stk. 2 Vejdirektoratet kan tillade, at tavlen undlades opsat, hvis et nyanlagt område er indrettet specielt med henblik på lave hastigheder.

Stk. 3 Der skal anvendes hastigheder mellem 20 km/h og 45 km/h. Hastighedsangivelse på 45 km/h må alene anvendes ved fartdæmpende veje, der er indrettet til hastigheder på 45-50 km/h.

Stk. 4 Der må ikke opsættes særlige advarselstavler ved de hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.

Stk. 2 Ophørstavlerne kan opsættes i venstre vejside som bagside til områdetavlerne.

Stk. 2 På veje med mere end 3 vognbaner skal tavlerne opsættes i begge sider af kørebanen.

Stk. 3 E 55 kan udføres som undertavle. Denne kan opsættes under C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning, når denne i tættere bebygget område ophæver en lokal hastighedsbegrænsning, der er højere end den generelle.

Stk. 4 E 55 og E 56 tavler må ikke placeres sammen med anden afmærkning.

Stk. 5 Sager vedrørende opsætning eller flytning af E 55 og E 56 afgøres af politiet efter forhandling med vejmyndigheden.

Stk. 6 I de tilfælde, hvor det geografiske bynavn angives på dansk og et andet sprog, indføres det udenlandske sprog under den danske navneform.

Stk. 2 Anvendelse af symbol for tavler, som ikke vedrører lokal hastighedsbegrænsning, miljøzone, standsning og parkering, skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 På statsveje skal anvendelse af symbol for tavler, som ikke vedrører lokal hastighedsbegrænsning, miljøzone, standsning og parkering, godkendes af Transportministeriet.

Stk. 2 E 68,3 Zone om parkering må anvendes for et større afgrænset område end det i stk. 1 nævnte afgrænsede område, når E 70 Zoneoplysning anvendes i henhold til § 156.

Stk. 3 E 68 og E 68, 2 samt E 69 og E 69,2 må anvendes ved vendeplads.

Stk. 2 Zonetavler skal opsættes sådan, at trafikanter, der kører ind i zonen, altid kan se mindst én tavle, der viser zonen.

Stk. 3 Zonetavler skal placeres mindst 10 meter efter vejkryds på almindelige veje.

Stk. 4 Zonetavler opsættes i en højde på mindst 1,5 meter målt fra kørebanens belægningsoverflade til tavlens underkant.

Stk. 2 Inden for tættere bebygget område, afmærket med E 55 Tættere bebygget område, kan der kun anvendes E 68,4 Zonetavle med lokal hastighedsbegrænsning vist med 30 km/h eller 40 km/h.

Stk. 3 Uden for tættere bebygget område, afmærket med E 56 Ophør af tættere bebygget område, kan der kun anvendes E 68,4 Zone med lokal hastighedsbegrænsning, når området særligt egner sig hertil. Området skal være nærmere afgrænset og skal omfatte mindst to vejstrækninger, som primært er sideveje til en mere overordnet vej. En overordnet vej kan ikke indgå som en del af det nærmere afgrænsede område med E 68,4. Det afgrænsede område skal være med et vejforløb med vejsving, bakker eller lignende, hvor vejene ikke indbyder til kørsel med høj hastighed. I det afgrænsede område kan der være tæt bebyggelse. De nævnte veje kan være beliggende i rekreative områder, sommerhusområder eller i områder på småøer, hvor vejforløbet ofte er smalt og kringlet. Et område med en lang lige vejstrækning med få tilstødende sideveje i det åbne land kan, hvis området ikke er nærmere afgrænset, ikke anses for at være egnet til afmærkning med E 68,4. E 68,4 kan kun anvendes med 30 km/h, 40 km/h eller 50 km/h.

Stk. 2 En delstrækning af en vej kan dog i særlige tilfælde med politiets tilladelse afmærkes med E 68,4, hvis den ligger i umiddelbar tilknytning til andre vejstrækninger i områder afmærket med E 68,4.

Stk. 2 Der skal ikke anvendes fartdæmpere ved en overgang fra en hastighedsbegrænsning afmærket med E 68,4 til en anden hastighedsbegrænsning afmærket med E 68,4.

Stk. 3 Fartdæmperen skal placeres maksimalt 50 meter efter E 68,4.

Stk. 4 Der kan desuden anvendes yderligere fartdæmpere på de enkelte vejstrækninger inden for hastighedszonen, som passer til den skiltede hastighed.

Stk. 2 Zonetavler skal placeres mindst 25 meter efter vejkryds på almindelige veje.

Stk. 3 Zonetavler opsættes i en højde på mindst 1,5 meter målt fra kørebanens belægningsoverflade til tavlens underkant.

Stk. 2 E 68,9 Miljøzone må anvendes for et større afgrænset område, hvor der gælder særlige miljøkrav til køretøjer som lastbiler, busser, personbiler og varebiler. Bestemmelserne gælder, indtil de ophæves ved tavle E 69,9 Ophør af miljøzone.

Stk. 2 Zonetavler skal opsættes sådan, at trafikanter, der kører ind i zonen, altid kan se mindst én tavle, der viser zonen.

Stk. 3 Zonetavler skal placeres mindst 25 meter efter vejkryds på almindelige veje.

Stk. 4 Zonetavler opsættes i en højde på mindst 1,5 meter målt fra kørebanens belægningsoverflade til tavlens underkant.

Stk. 2 Tavlen skal suppleres med UE 80.

Stk. 2 E 90 kan desuden opsættes ved anvendelse af ATK-køretøj.

Stk. 3 Tavlen opsættes normalt efter samme principper som advarselstavler.

Stk. 2 Opstilling må kun ske på veje med en hastighedsbegrænsning på 80 km/h eller lavere. Ved nedtrapning af den lokale hastighedsbegrænsning må opstilling af elektroniske fartvisere alene ske efter afmærkningen af sluthastigheden. Hastighedsmålingen skal kunne formidles entydigt til den enkelte trafikant, så denne ikke er tvivl om, hvem den aktuelle hastighed gælder.

Stk. 2 Kantpælene kan udføres som vist på figur 1.

Stk. 3 Der kan anvendes afkortede kantpæle på autoværn opsat tæt på kørebanen. Refleks- og eventuel kilometerplade eller selvklæbende klistermærke til kilometerangivelse skal da placeres i samme højde over kørebanen som angivet i figur 1.

Stk. 4 På ensrettede strækninger må kun opsættes refleks på siden, der vender mod kørselsretningen.

Stk. 2 På vejstrækninger, der er forsynet med autoværn eller brorækværker, kan kantpælene udelades, hvis afstanden fra kørebanekant (belægningskant) til autoværnet eller rækværket er mindre end 1,5 m.

Stk. 3 Kantpæle kan udelades inden for tættere bebygget område, og på vejstrækninger, hvor de lokale forhold gør opstilling uhensigtsmæssig, fx hvor fortov eller cykelsti umiddelbart op til kørebanen medfører, at der ikke er plads til opstilling langs kørebanekanten.

Stk. 4 På vejstrækninger med vejbelysning kan kantpælene udelades i midterrabatter, der er forsynet med autoværn.

Stk. 5 På vejstrækninger med kurveradius mindre end 2000 m skal kantpælene opstilles med mindre indbyrdes afstand end 100 m for at markere kurvens forløb, medmindre der i stedet afmærkes med N 42 Kantafmærkningsplader eller O 41,1 Retningspile.

Stk. 6 Afmærkning med kantpæle i kurver skal ske efter figur 2.

Figur 1. Kantpæl

Figur 2. Placering af kantpæle i kurver

Stk. 2 N 42 skal være udført, som det fremgår af figur 3 og opsættes med underkant højst 0,5 m over terræn. Tavlehøjden kan være reduceret, men skal ca. være mindst 1,1 m høj. I tættere bebygget område kan N 42 udføres i mindre dimensioner.

	Figur 3. N 42 Kantafmærkningsplader (alle ubenævnte mål er i m)

Stk. 2 Hellefyr skal udføres med de dimensioner, der er angivet på figur 4.

Stk. 3 Hellefyrene skal være ensartet oplyste eller reflekterende med reflekstype 4 hele vejen rundt fra soklen op til en højde, der ikke må ligge mere end 10 cm under den øverste top af hellefyret.

Stk. 2 Når hellefyret skal kunne passeres til venstre, skal der umiddelbart ved søjlen afmærkes med D 15 Påbudt passage eller D 16 Valgfri passage, medmindre fyret er beliggende på kørebane med ensrettet færdsel, eller det af afmærkningen på kørebanen og vejanlægget tydeligt fremgår, at fyret må passeres til venstre.

Stk. 3 Hellefyr må ikke opsættes således, at deres højde inklusive hellen er mere end 0,9 m målt fra kørebanen ved opstillingsstedet, jf. figur 4.

Stk. 2 Kilometreringen udmåles ad vejens systemlinje (normalt vejmidten).

Stk. 3 På kantpæle skal kilometerafmærkningen anbringes som vist på figur 5.

Figur 5. Kantpæl med kilometrering

Stk. 4 Helkilometerpælene er kilometersystemets fikspunkter og må ikke fjernes eller flyttes, når kilometreringen er gennemført.

Stk. 2 Hele kilometre angives uden decimaler, mens 100 m inddelingen angives med én decimal (ét ciffer under decimalstregen på kilometerafmærkningen).

Stk. 3 Forneden på kilometerafmærkningen angives vejens administrative nummer, således som dette fremgår af vejregistret. Foranstående nuller i nummeret kan udelades. Efter vejens administrative nummer kan efter en bindestreg være angivet nummeret på den pågældende rampe (vejdelen), hvis ikke kantpælen er placeret på selve vejen.

Stk. 4 Endvidere angives vejens kilometreringsretning på kilometerafmærkningen med en pil, der er opadrettet i højre vejside i kilometreringsretningen og nedadrettet i venstre vejside i kilometreringsretningen.

Stk. 5 Hvis afstanden fra den foregående helkilometerpæl afviger 10 m eller mere fra 1000 m indføres en »fejlkilometer«. Dette vises på den kilometerpæl, der afslutter »fejlkilometeren«, ved øverst på kilometerafmærkningen at indføre »F«. På bagsiden (mod rabatten) af den med »F« mærkede pæl angives afstanden i meter fra det foregående kilometerpunkt som vist på figur 7.

Stk. 2 Afvigelser fra de angivne dimensioner kan tillades, såfremt de ligger inden for -5 til +10 % af de angivne talstørrelser. Ved afmærkning i vejkryds kan dimensionerne dog tilpasses efter forholdene. Forholdet mellem længden af streg og mellemrum for linjerne vognbanelinje, varslingslinje, punkteret kantlinje, punkteret linje til opdeling af stier, afslutning af svingbane og cykelfelt må ikke afvige med mere end +/-10 %.

Stk. 3 Afmærkning med gult skal udføres på en sådan måde, at den under alle vejr- og lysforhold tydeligt adskiller sig fra eventuel hvid afmærkning på samme strækning.

Stk. 4 Spærrelinjer, varslingslinjer eller kantlinjer mod midterheller eller -arealer, må ikke udføres på en sådan måde, at striben set på tværs af kørselsretningen kan opfattes som en punkteret linje.

Stk. 2 Afstanden mellem to linjer eller mellem en linje og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, medmindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/h ), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Køretøjsbredde.

Stk. 2 På statsveje skal etablering af reversible vognbaner godkendes af Transportministeriet.

Stk. 2 Hvis afstanden mellem 2 spærrelinjer for samme kørselsretning er kortere end 100 m på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h og 50 m på veje, hvor den tilladte hastighed er 60 km/h eller lavere, skal der afmærkes med spærrelinje på hele strækningen.

Stk. 2 Midtlinje skal anvendes uanset vognbanebredden og uanset antal vognbaner på alle rutenummererede veje og vigtigere kommuneveje, hvor oversigten er begrænset, jf. § 176, samt foran heller og faste genstande.

Stk. 3 Midtlinjen skal anvendes på alle veje, hvor der er overhalingsforbud angivet ved tavle C 51 Overhaling forbudt.

Stk. 4 Midtlinje skal anvendes på alle veje foran stop- eller vigelinje samt foran fodgængerfelt, hvor vognbanebredder større end eller lig med 2,80 m kan etableres.

Stk. 2 Midtlinje skal uden for tættere bebygget område udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før fodgængerfelt og inden for tættere bebygget område udføres på en strækning af 50 m før fodgængerfelt. Dette gælder dog ikke, hvor der i øvrigt er spærrelinje på strækningen.

Stk. 3 Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade, på vejstrækninger, hvor oversigten er begrænset. På tosporede veje med kørebanebredde mindre end 5,60 m kan midtlinjen dog udføres som enkelt varslingslinje i stedet for spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade.

Stk. 4 Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger, hvor der er overhalingsforbud angivet med tavle C 51 Overhaling forbudt.

Stk. 5 Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger før stop- eller vigelinje, også hvor der er kort midterhelle ved stop- eller vigelinjen. Spærrelinjen eller spærrefladen udføres på en strækning af mindst 22,5 m - i tættere bebygget område mindst 11,25 m før stop- eller vigelinjen. Før stoplinje ved jernbaneoverkørsel skal spærrelinjen dog være mindst 50 m og fortsættes over sporene.

Stk. 6 Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger foran heller og faste genstande eller i spærrefladeanlæg før venstresvingbanens begyndelse. Spærrelinjen udføres over en strækning svarende til længderne i Tabel 3. Såfremt der er to vognbaner for færdselsretningen forbi midterhelle eller spærreflade, kan spærrelinjen erstattes af varslingslinje (del af dobbeltlinje). Ved korte heller i vejindmundinger med stop- eller vigelinje kan spærrelinjen dog gøres kortere, jf. stk. 9.

Stk. 7 På tosporede veje beliggende i tættere bebygget område med mange ind- og udkørsler og med begrænset oversigt, jf. § 176, kan midtlinjen uanset vognbanebredden udføres som enkelt varslingslinje.

Stk. 8 Midtlinje skal udføres som dobbelt spærrelinje eller spærreflade på veje med fire eller flere vognbaner. Inden for tættere bebygget område kan midtlinje dog udføres som enkelt varslingslinje på vejstrækninger, hvor der er mange ind- og udkørsler, samt på vejstrækninger, hvor parkering en del af tiden er tilladt i den ene eller i begge de yderste vognbaner, og denne parkering har et sådant omfang, at disse vognbaner er uanvendelige til kørsel.

Stk. 9 Midtlinje skal udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før spærrelinje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/h, og 50 m, hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h, idet den dog kan udelades ved hastighedsangivelser på 30 km/h eller lavere. Ved spærrelinje før stop- eller vigelinje på mindre betydende veje kan denne længde dog nedsættes til mindst 30 m og inden for tættere bebygget område helt udelades. Hvis afstanden fra en spærrelinje til en efterfølgende varslingslinje for kørsel i samme retning bliver mindre end 50 m, skal varslingslinjen forlænges til denne spærrelinje. Varslingslinje må ikke anvendes som midtlinje ved opmarchbåse.

Stk. 2 Foran faste genstande på kørebanen skal delelinjen udføres som Q 45 Spærreflade forvarslet med 100 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h, og 50 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er mindre eller lig med 60 km/h.

Stk. 3 I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at forbyde vognbaneskift til den ene side, kan der som delelinje anvendes dobbeltlinje bestående af spærrelinje og vognbanelinje. En sådan afmærkning skal godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 4 På statsveje skal afmærkning efter stk. 3, godkendes af Transportministeriet.

Stk. 2 Ubrudt kantlinje må ikke anvendes på tosporede veje med en bredde, der er mindre end 5,80 m.

Stk. 3 På veje med dobbeltrettet færdsel, 2 minus 1 veje, hvor 2 motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen, må Q 47 Punkteret kantlinje ikke anvendes, hvor den tilladte hastighed er større end 50 km/h i tættere bebygget område, eller 60 km/h uden for tættere bebygget område eller hvor oversigten er begrænset jf. § 176.

Stk. 4 Kantlinje skal anvendes til at adskille en almindelig vognbane fra en særlig bane (ren svingbane, krybespor, parkeringsbane, buslomme, busbane, letbane, taxibane, taxibane for nulemissionsbil, bane for nulemissionsbil, nødspor og cykelbane).

Stk. 5 I vejkryds, der ikke er signalregulerede, skal kantlinjen for den mere betydende vej føres gennem krydset. Kantlinjen for den mindre betydende vej skal afbrydes i krydset.

Stk. 6 I signalregulerede kryds anvendes kantlinje efter forholdene.

Stk. 2 Kantlinje skal udføres punkteret ved rene svingbaner, krybespor, buslommer samt i vejkryds. Kantlinje skal dog udføres ubrudt ved den sidste del af rene svingbaner.

Stk. 3 På ensporede veje, 2 minus 1 veje, med dobbeltrettet færdsel må afstanden mellem punkterede kantlinjer ikke være større end 3,5 m og mindre end 3,0 m.

Stk. 2 Kantlinje, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres bred, når afstanden fra kørebanekanten til linjens kant mod kørebanens midte er større end eller lig med 0,9 m (bred kantbane).

Stk. 3 Kantlinje, som adskiller almindelige vognbaner fra særlige baner (rene svingbaner, krybespor, parkeringsbaner, busbaner, letbaner, taxibaner, taxibaner for nulemissionsbil, baner for nulemissionsbil, nødspor og cykelbaner), skal udføres bred.

Stk. 4 På motorveje skal kantlinje altid udføres bred.

Stk. 5 Kantlinje, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbanens højre side, skal udføres bred, hvor cyklister og knallertkørere fra cykelsti, cykelbane, bred kantbane eller højresvingsbane langs den mere betydende vej passerer vejudmundingen på arealet til højre for kantlinjen. I øvrige tilfælde udføres kantlinjen smal. Kantlinjen kan dog i alle tilfælde udføres bred, hvis det er nødvendigt for at fremhæve en særlig linjeføring i kryds.

Stk. 6 Kantlinje, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbaners venstre side mod venstresvingsareal, udføres bred og i forlængelse af den brede kantlinje, som afgrænser venstresvingsbanen.

Stk. 7 På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel skal kantlinjen udføres bred (bred kantbane).

Stk. 2 Linjer på stier skal anvendes til adskillelse af færdselsretningerne på dobbeltrettet cykelsti langs vej samt til afgrænsning af opmarchbås for svingende cyklister og knallertkørere.

Stk. 3 Kantlinje på sti udføres smal og etableres i stiens højre kant set i kørselsretningen. Ved forsætning af stien, fx ved buslommer, kan suppleres med en kantlinje i stiens venstre kant fra 10 m før forsætningen til 10 m efter forsætningen.

Stk. 4 Linjer på stier må ikke være retroreflekterende.

Stk. 2 Tværafmærkning må ikke udføres med færdselssøm alene.

Stk. 2 Vigelinje skal placeres i passende kort afstand fra den nærmeste gennemgående vognbanes eller cykelstis kant på den mere betydende vej, men kan placeres i vognbane- eller cykelstikant, specielt ved lavere hastigheder inden for tættere bebygget område.

Stk. 3 Hvor den ubetingede vigepligt følger af bestemmelsen i færdselslovens § 26, stk. 3, men særlige forhold gør afmærkning nødvendig, finder bestemmelserne om afmærkning af ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse. I de tilfælde, hvor ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 3, afmærkes med vigelinje, skal denne placeres før fortov eller gangsti.

Stk. 2 Ved placering af stoplinje i forbindelse med tavle B 13 Stop finder reglerne om placering af vigelinje tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Ved etablering af cykelboks foran vognbane med højresvingende trafik ved signalreguleret vejkryds i tættere bebygget område kan der etableres to stoplinjer.

Stk. 4 Der skal være cykelsti eller cykelbane i tilfarten mod vejkrydset, når der etableres cykelboks.

Stk. 5 Der må ikke etableres cykelboks i kombination af pilsignal med 1-lys grøn pil til højre.

Stk. 2 Fodgængerfelt uden signalregulering må ikke etableres, hvor oversigten er begrænset. Vedrørende oversigt henvises til Q 44 Spærrelinje, jf. § 176. Dette gælder dog ikke fodgængerfelt umiddelbart efter en vige- eller stoplinje. Fodgængerfelt uden signalregulering må i øvrigt kun etableres, hvor både den kørende og den gående færdsel er så tæt, at fodgængerfeltet er nødvendigt for en rimelig afvikling af den gående trafik. Der skal her særligt tages hensyn til, om der er mange børn eller ældre, der skal krydse kørebanen.

Stk. 3 Ved fodgængerfelt uden signalregulering skal afmærkningen på kørebanen suppleres med tavle E 17 Fodgængerfelt, jf. § 119.

Stk. 4 Fodgængerfelt i kryds skal være mindst 2,5 m bredt, og fritliggende fodgængerfelt skal være mindst 4 m bredt.

Stk. 2 Løbehjulsboks skal afmærkes med smal ubrudt linje, så løbehjulsboksen fremtræder som et felt.

Stk. 3 V 20 Motoriseret løbehjulssymbol (elektrisk løbehjul) skal altid afmærkes i løbehjulsboksen i selve feltet.

Stk. 2 Cykelfelt skal afmærkes med bred punkteret linje. Som minimum skal cykelfeltets venstre begrænsning afmærkes frem til adskillelsen mellem færdselsretningerne på den tværgående vej. Linjen kan dog udelades, hvis cykelfeltet afmærkes med blå farve, og feltet føres helt gennem krydset, jf. dog stk. 5.

Stk. 3 V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i feltet.

Stk. 4 Hvis belægningen på en sti bliver ført igennem et kryds, skal der afmærkes et cykelfelt med bred punkteret linje og cykelsymbol.

Stk. 5 Blå farve må ikke anvendes i cykelfelt i rundkørsler.

Stk. 2 Parkeringsbåse og parkeringsbane kan endvidere ved kryds afmærkes i en afstand på mindst 5 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant i følgende situationer:

• 1) på ensrettede veje, hvor ensretningen fører bort fra krydset, såfremt ensretningen gælder al kørende trafik inkl. cyklister, jf. figur 8,

• 2) langs en mere betydende vej i samme side som sidevejstilslutningen, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, og såfremt sidevejens vigelinje (S 11 Vigelinje eller S 13 Stoplinje) er placeret i kanten af den nærmeste gennemgående vognbane, jf. figur 8,

• 3) langs andre veje, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat. I kørselsretningen væk fra krydset må der alene anvendes langsgående parkeringsbane, jf. figur 8, eller

• 4) langs svagt trafikerede veje, såfremt parkeringsarealet etableres ved tydelig forsætning af kørebanekanten. Kørebaneafmærkningen kan undlades i sådanne tilfælde, jf. figur 8.

Stk. 3 Parkeringsbaner skal være udført og afmærket, således at de ikke kan forveksles med almindelige vognbaner.

Stk. 4 Vejdirektoratet kan tillade afmærkning af parkeringsbåse for handicappede i en afstand af 5-10 m fra kryds. En sådan afmærkning skal være begrundet i de handicappedes særlige behov, og der må ikke være en rimelig alternativ løsning.

Figur 8. Figuren viser de forskellige situationer, der er beskrevet i § 201

Figur 9. Måleregler for »10 m-reglen«

Stk. 2 Bredden af parkeringsbås og parkeringsbane for handicappede skal være mindst 3,5 m. Bredden kan dog reduceres med op til 1 m, såfremt der findes tilstødende område af samme størrelse, der er anvendeligt for udstigning. Parkeringsbåsen skal være så lang, at relevante køretøjer kan holde inden for båsen, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2 Hvor et standsnings- eller parkeringsforbud forlænges med T 61 eller T 62, skal også den forbudsstrækning, der er angivet i færdselsloven, afmærkes.

Stk. 3 Gule færdselssøm må ikke anvendes til supplering eller erstatning for T 61 og T 62.

Stk. 2 Pilen peger mod det punkt på kørebanen, hvor standsnings- og parkeringsforbud ophører.

• V) Tekst og symboler

Stk. 2 V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i S 21 Cykelfelt.

Stk. 2 Teksten »BUS« kan anvendes i særlige vognbaner med symbolet for letbanekøretøj, teksten »TAXI«, taxisymbol for nulemissionsbil eller bilsymbol for nulemissionsbil, og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 2 Symbolet for letbanekøretøj kan anvendes i særlige vognbaner med teksten »BUS« og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 2 Teksten »TAXI« kan anvendes i særlige vognbaner med teksten »BUS«, taxisymbol for nulemissionsbil eller bilsymbol for nulemissionsbil, og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 2 Taxisymbolet for nulemissionsbil kan anvendes i særlige vognbaner med teksten »BUS«, teksten »TAXI« eller bilsymbol for nulemissionsbil, og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 2 Bilsymbolet for nulemissionsbil kan anvendes i særlige vognbaner med teksten »BUS«, teksten »TAXI« eller taxisymbol for nulemissionsbil, og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 2 Følgende færdselstavlesymboler kan anvendes som supplement til den tilsvarende færdselstavle: A 11, A 16-18, A 21-22, A 36, A 41-44, A 96, A 97, A 99, C 55-56, C 61-62, C 63, E 47-56 og E 68-69, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 V 50 Færdselstavlesymbol om E 47 Cykelgade kan gentages på cykelgaden ud over det i stk. 2 nævnte.

Stk. 4 Der kan ikke anvendes undertavletekster og undertavlesymboler på kørebanen. Der kan ikke anvendes tekst med bynavn i forhold til symbol for færdselstavle E 55 og E 56.

Stk. 2 Mærkerne må ikke bruges, hvor det kan forringe opfattelsen af anden kørebaneafmærkning, fx ved tilfarter til kryds.

Stk. 3 Mærkerne skal på strækninger med flere vognbaner bruges i alle vognbaner i samme retning.

Stk. 4 Mærkerne må maksimalt bruges på en strækning på 4 km.

Stk. 5 Afstanden mellem mærkerne skal være:

• 1) 36 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 130 km/h.

• 2) 31 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 110 km/h.

• 3) 25 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 90 km/h.

• 4) 22 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/h.

Stk. 2 V 62 placeres mindst 20 meter før vige- eller stoplinje, og hvis der er udlagt pilafmærkning mindst 20 meter før første pilafmærkning i kørselsretningen. Der må ikke placeres V 62 i opmarchbaner på cykelstien eller før vige- og stoplinje.

Stk. 3 V 62 må kun placeres på supercykelstien efter sideveje eller efter krydsudmundinger. I de tilfælde skal afmærkningen placeres mindst 10 meter efter sidevejs- eller krydsudmunding, og hvis der er udlagt V 21 Cykelsymbol mindst 20 meter efter V 21-symbolet i kørselsretningen.

Stk. 4 Størrelsen på symbolet for V 62 Ruteidentifikationssymbol for supercykelsti på asfalten på supercykelsti skal være minimum 0,3 meter og maksimum 0,5 meter.

Stk. 5 V 62 Ruteidentifikationssymbol for supercykelsti har orange bund med hvidt symbol »C«. Den grålige baggrund er farven, som svarer til asfalt.

Stk. 2 Signalerne anvendes endvidere, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en færdselssikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering.

Stk. 3 Endelig anvendes trafiksignaler på vejstrækninger, der er for smalle til mødende trafikanter.

Stk. 2 Når signaler undtagelsesvist er ude af drift, skal de fjernes, eller tildækkes. Tildækning skal ske med ikke-transparente, vejrbestandige poser. Dette gælder også, når signaler på grund af kortvarige driftsforstyrrelser er ude af funktion, hvis skaden ikke straks kan udbedres.

Stk. 2 Trafikanter, der holder ved en stoplinje, skal kunne se mindst et signal.

Stk. 3 For hver tilfart i et signalreguleret område kan 3-lys pilsignaler eller cyklistsignaler erstatte hovedsignaler.

Stk. 2 Hvor der i en tilfart foretages regulering med X 12 Pilsignal og hvor der er en eller flere gennemfartsbaner, skal der mellem svingbaner og nærmeste gennemfartsbane placeres et højtsiddende 3-lys pilsignal ved siden af et signal, der regulerer trafikken i gennemfartsbanerne.

Stk. 3 Undtaget fra kravet om højtsiddende signaler er tilfarten fra et tætliggende signalreguleret kryds, tilfarter med ubetydelig trafik, eller med et meget kurvet forløb frem mod stoplinjen.

Stk. 2 For en deltilfart, hvor venstresvingende trafik reguleres med 3-lys pilsignal uden delehelle, kan signalet placeres lavtsiddende ud for stoplinjens venstre ende eller højst 5,0 m efter denne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3 Ved særlig krydsudformning kan afstanden til det lavtsiddende hovedsignal eller 3-lys pilsignal undtagelsesvis være større end 5,0 m.

Stk. 4 Hvor en placering ikke er mulig, jf. stk. 1 eller stk. 2, skal signalet placeres højtsiddende over de vognbaner, der reguleres af signalet. Signalet skal placeres, så det er tydeligt, hvilken trafikstrøm, signalet gælder for.

Stk. 5 Når hovedsignaler eller 3-lys pilsignaler anbringes ved siden af hinanden, skal lysgiverne anvende samme teknik og luminans.

Stk. 2 Dette signal skal ved skift til gult og rødt lys skifte i takt med eller senere end signalerne for den modkørende trafik undtagen i situationer, som nævnt i stk. 3 og 5.

Stk. 3 Et minusgrøntsignal må ikke vise rødt, mens der i øvrigt er grønt for samme retning.

Stk. 4 Visning af rødt og gult skal ske samtidigt med, at der i øvrigt er rødt og gult i hovedsignaler for trafik fra samme færdselsretning.

Stk. 5 Hvor signalanlægget er styret, så den modkørende trafik kan få rødt signal før den medkørende trafik, skal minusgrøntsignalet være suppleret af et grønt 1-lys pilsignal.

Stk. 2 Undertavlen U 7 må kun anvendes under X 11 Hovedsignal, X 12 Pilsignal og X 16 Cyklistsignal uden separat pilsignal mod højre, i en tilfart, hvor:

• 1) der op mod vejkrydset er separat cykelsti i både tilfart og frafart mod højre,

• 2) cykelstien er opdelt i en ligeudbane og en højresvingsbane med en samlet bredde på mindst 1,85 meter inkl. ubrudt linje for opdeling af cykelsti,

• 3) ligeudbanen og højresvingsbanen er hver især minimum 0,925 meter målt fra kantsten til midte af den ubrudte linje for opdeling af cykelsti,

• 4) højresvingsbanen er afmærket med højresvingspil for cyklist,

• 5) højresvingsbanen er afmærket med S 11 vigelinje, så tæt som muligt på tværgående cyklister og førere af lille knallert og

• 6) afstanden til faste genstande skal være mindst 0,30 meter.

Stk. 3 Undertavlen U 7 placeres under det lavtsiddende hovedsignal, pilsignal eller cyklistsignal uden separat pilsignal mod højre, der er placeret til højre for stoplinjen på vognbanerne eller højst 5,0 meter efter denne.

Stk. 2 Det under stk. 1 nævnte anlæg skal forsynes med klokkesignal opsat på en eller flere signalmaster.

Stk. 3 Det under stk. 1 nævnte anlæg må ikke etableres uden godkendelse fra jernbaneinfrastrukturforvalteren og samtykke fra politiet.

Stk. 2 Når X 12 1-lys pilsignal opsættes sammen med et X 13 Minusgrøntsignal, skal det placeres ud for minusgrøntsignalets gule lysåbning.

Stk. 3 3-lyspilsignaler anvendes, hvor trafikken i den pågældende retning ønskes reguleret selvstændigt.

Stk. 4 Grøn pil må kun anvendes, når der ved kørsel i pilens retning ikke forekommer en vigepligt.

Stk. 5 Brug af højresvingspil forudsætter, at der er en cykelsti, eller at cykling er forbudt fra den pågældende retning.

Stk. 6 Når grønt 1-lys pilsignal benyttes sammen med rødt i hovedsignaler, skal der være etableret separate vognbaner for trafikken, der reguleres af pilsignalet.

Stk. 7 I trafiksignalanlæg, som reguleres i sammenhæng med Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler, kan der anvendes rødt 1-lyspilsignal, som kun tændes ved togpassage.

Stk. 8 Der må ikke anvendes kombinerede pile.

Stk. 2 Cyklistsignaler skal placeres under hovedsignaler og 3-lys pilsignaler, når de placeres på samme mast.

Stk. 2 Grøn pil må kun anvendes, når der ved kørsel i pilens retning ikke forekommer en vigepligt.

Stk. 3 Der må ikke anvendes kombinerede pile.

Stk. 2 X 18 Fodgængersignal skal placeres ved den fjerneste ende af det fodgængerfelt, som signalet gælder for, på en sådan måde, at det er synligt under hele passagen.

Stk. 2 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil skal opsættes sammen med et hovedsignal, når det anvendes. Signal for bus- og letbane samt nulemissionsbiler placeres til venstre for hovedsignalet, hvis banen ligger til venstre for de øvrige vognbaner, og til højre for hovedsignalet, når busbane og letbane samt bane for nulemissionsbil ligger til højre for vognbanerne. Hvor letbanekøretøjer kører i eget letbanespor på vej opsættes X 19. Hvor motorkøretøjer som taxier, taxier som nulemissionsbiler eller biler som nulemissionsbiler kører i egne baner uden bus, anvendes hovedsignalerne X 11 Hovedsignal og X 12 Pilsignal.

Stk. 2 Højtsiddende signaler over kørebane skal opsættes sådan, at der er mindst 5,0 m fri højde under signallanternen med tilhørende beslag.

Stk. 2 Detektorer for motorkøretøjer skal være automatisk virkende.

Stk. 3 Lyset i et fodgængertryks kvitteringslys skal tændes, når en fodgænger detekteres, som indikation af, at signalerne for det pågældende fodgængerfelt efterfølgende vil skifte til grønt.

Stk. 4 Hvor der anvendes fodgængertryk, anbringes disse ved begge ender af det pågældende fodgængerfelt eller del- fodgængerfelt.

Stk. 5 Fodgængertryk skal fungere sådan, at konstant indtrykket knap ikke giver konstant anmeldelse.

Stk. 2 Trykknap for blinde placeres på en flade under retningspilen.

Stk. 3 Trykknapper for blinde erstatter ikke eventuelle fodgængertryk, men skal ved aktivering i et trafikstyret signalanlæg udløse en detektering.

Stk. 2 Grøn 1-lys venstresvingspil forud for grønt for den modkørende trafik må dog anvendes, når venstresvingspilen slukker senest når hovedsignalet fra samme retning tænder rødt lys.

Stk. 2 Ved letbanespor kan dog anvendes en længere varighed af gult signal i X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 3 Ved trafiksignaler, som reguleres i forbindelse med en jernbaneoverkørsel, kan varigheden af grønt lys dog begrænses til 4 sek. ved toganmeldelse. Dog kan grønt lys i fodgængersignaler afbrydes uanset varigheden.

Stk. 4 Den samlede grøntid og mellemtid i et fodgængersignal skal som minimum være så lang, at en fodgænger, der træder ud på kørebanen 2,0 sek. efter, at der tændes grønt lys, og går med en hastighed af 1,0 m/sek., kan nå over det pågældende fodgængerfelt eller delfodgængerfelt.

Stk. 2 Busbaner reguleret af et X 19 Bus- og letbanesignal samt nulemissionsbil kan dog afsluttes ved stoplinjen.

Stk. 2 Hvor en sti forsættes ved krydsning af en vej skal stitrafikanterne dirigeres ved opsætning af rækværker eller lignende på midterhellen.

Stk. 2 Gult blink er ikke tilladt i trafiksignaler og skal altid medføre en slukning.

Stk. 2 Aktivering af kontrollen skal bevirke enten en fejlindikering eller en slukning af samtlige signaler inden for 300 millisekunder.

Stk. 3 Fravær af rødt i alle X 11 hovedsignaler, X 12 3-pilsignaler, X 19 bus- og letbanesignaler samt signal for nulemissionsbil eller X 16 cyklistsignaler i én retning skal altid udvirke en slukning.

Stk. 2 Styreapparater for trafikstyrede trafiksignaler skal forsynes med kontrolfunktioner, der til stadighed kontrollerer, at de tilsluttede detektorer inkl. trykknapdetektorer leverer de fornødne data. Aktivering af kontrollen skal bevirke en fejlindikering for den aktuelle detektor.

Stk. 2 Cyklistsignaler skal have cirkulære lysåbninger med en diameter på 10 cm ±10 %.

Stk. 3 Mellemrum mellem lysåbninger må ikke være større end 50 % af lysåbningernes diameter.

Stk. 2 Hvor vognbanesignaler anvendes uden grønne pil-symboler, men med variable C 55 Lokal hastighedsbegrænsning, anvendes en kantlængde på 0,70 m ved ønskede hastigheder på 100 km/h eller derunder og en kantlængde på 0,90 m, hvor større hastighed er tilladt.

Stk. 2 Blinksignalet udsendes med en frekvens på 55 - 65 blink pr. minut, og således at lys- og mørkeperioderne er tilnærmelsesvis lige lange.

Stk. 2 Lyset fra trafiksignaler skal have farver, der ligger inden for de farveområder, som afgrænses af de i bilag 6 figur 1 og bilag 6 tabel 4 angivne punkter. De farveområder, som er angivet for rød, gul og grøn, er identiske med de farveområder, der er defineret for disse lysfarver i DS/EN 12368.

Stk. 2 Lysstyrker skal måles som angivet i DS/EN 12368.

Stk. 3 Lysstyrken i referenceretningen skal opfylde kravene i bilag 6 tabel 1.

Stk. 4 I en række andre retninger skal lysstyrkerne mindst udgøre de procentværdier i forhold til den målte lysstyrke i referenceretningen, der er angivet i bilag 6 tabel 2 for ekstra bredde.

Stk. 5 Der må ikke i nogen retning forekomme lysstyrker, der overstiger de i bilag 6 tabel 1 angivne værdier for maksimum lysstyrke.

Stk. 6 Lysfordelingen skal i det væsentlige være jævn. Således må der ikke forekomme lysstyrker i retninger, som ligger mellem to retninger i bilag 6 tabel 2 eller tabel 3, der er lavere end angivet for de to retninger.

Stk. 7 De angivne lysstyrker skal opretholdes om dagen.

Stk. 2 Lysstyrkerne i forskellige retninger for Z 72,1 der anvendes på bevægelige bomme skal i forhold til referenceretningen være mindst som angivet i bilag 6 tabel 6.

Stk. 3 Der må ikke i nogen retning forekomme lysstyrker, som overstiger 185 cd.

Stk. 4 Lyset fra Z 72,1, der anvendes på bevægelige bomme, skal have samme farve, som rødt trafiksignal, jf. § 255, stk. 1.

Stk. 2 Z 93 Gult blinksignal ved fodgængerfelter skal være tændt og slukket i omtrent lige lange perioder og blinke med en frekvens på 55 - 65 blink pr. minut.

Stk. 3 Lavtsiddende Z 93 Gult Blinksignal skal opfylde kravene til klasse L8L i DS/EN 12352.

Stk. 4 Ved opstilling af gule blinksignaler skal signalernes optiske akser sigte mod føreren af en bil på 50 - 100 m afstand.

Stk. 2 Hvor en kombination af busbane eller bane for letbanekøretøj og højresvingsbane er forsynet med et 1-lys pilsignal og et ligeudsignal for busser eller letbanekøretøjer, skal der anvendes lydsignal i et fodgængerfelt, der passeres af de højresvingende.

Stk. 3 Lydsignalet skal være underlagt en tilsvarende kontrol som i det visuelle signal, jf. §§ 246-249.

Stk. 4 Hvis lydgiveren modtager fejlagtige ordrer, enten samtidig ordre om »gå« og »vent« eller hverken ordre om »gå« eller om »vent«, skal lydudsendelsen afbrydes automatisk.

Stk. 2 Ved fodgængerfelter, der forsættes eller forgrener sig ved en helle, følges så vidt muligt det samme princip på hver sin side af forsætningen eller forgreningen.

Stk. 3 Ved opsætning af lydgivere for forskellige felter skal man nøje overveje placeringen, således at misforståelser udelukkes.

Figur 10 Placering af lydgivere ved fodgængerfelter uden forsætninger eller forgreninger.

Stk. 2 Lydstyrken af en lydgiver skal reguleres automatisk i normal funktion.

Stk. 3 Ved reduceret funktion skelnes mellem 2 typer:

• 1) Ved reduceret funktion (R1) skal lydgiveren fungere med sin mindste lydstyrke, men der skal være mulighed for manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på »trykknap for blinde«.

• 2) Ved reduceret funktion (R2) skal lydgiveren fungere uden lyd, hvor det er muligt manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på »trykknap for blinde«.

Stk. 4 Efter hver aktivering i reduceret funktion skal den automatiske styrkeregulering være i normal funktion i en periode på ½-3 minutter, afhængig af omløbstiden i signalanlægget.

Stk. 5 Alle lydgivere i samme kryds skal på et givet tidspunkt have samme funktion (normal, R1 eller R2) og dermed en lydstyrke, der er reguleret på samme måde i hele krydset.

Stk. 6 Hvor der med to eller flere lydgivere gives samme signal, skal lydimpulserne afgives uden forskydning.

Stk. 2 De anførte tider skal overholdes med en tolerance på 5 %.

Stk. 3 Lydimpulser for »gå« og »vent« i en lydgiver skal afgives i en af følgende lydkarakterer:

• 1) En kliklyd, der består af 10 hele perioder af en sinustone på 880 Hz ± 2 %, startende og sluttende i en nulgennemgang.

• 2) Firkanttone eller savtaktone af 200 millisekunders varighed for »gå« og 400 millisekunder for »vent« med en grundfrekvens på 880 Hz ± 2 %.

Stk. 4 Kliklyden for »orienteringslyd« udsendes fra en lydgiver i armaturet for »trykknap for blinde«. Lyden skal bestå af 9 hele perioder af en sinustone på 1760 Hz ± 2 %, startende og sluttende i en nulgennemgang. I det første millisekund med fuld amplitude, som derefter aftager til nul i løbet af de næste 4 millisekunder.

Stk. 5 Bip-lyden for »Kvitteringslyd« udsendes fra en lydgiver i armaturet for »trykknap for blinde«. Lyden består af 200 millisekunder af en sinustone på 1109 Hz ± 2 %, startende og sluttende i en nulgennemgang.

Stk. 2 Lydimpulserne under »gå« og »vent« skal have ens styrke i forhold til omgivelsernes støjniveau.

Stk. 3 »Gå« må kun lyde, når der samtidig er grønt i det tilsvarende fodgængersignal.

Stk. 2 Pilen skal ved relieffets overflade være 100-150 mm lang og 6-9 mm bred. Reliefhøjden skal være 4-6 mm, se figur 11.

Stk. 3 Pilespidsen opbygges af 1 eller 2 knopper i yderligere hævet relief. Længden af en knop skal være 7-10 mm ved dens overflade, og den skal fylde hele pilens bredde. Hvis der er 2 knopper, skal de være ens og have en afstand på 1,5-1,7 gange deres længde. Reliefhøjden skal være 1,5-1,7 gange pilens reliefhøjde, målt over underlagsfladen.

Stk. 4 Den vandrette underlagsflade skal være så stor, at pilen ikke rager uden for den.

Figur 11. Retningspil

Stk. 2 Pilens retning i det vandrette plan skal efter opsætningen kunne orienteres efter fodgængerfeltets retning med en nøjagtighed bedre end 2,5°.

Stk. 2 Pil med 2 knopper skal anvendes, hvor den tilknyttede lydgiver gælder for passage over til helle eller rabat, og hvor der derfor på denne helle eller rabat findes yderligere en lydgiver, gældende for den videre passage.

Stk. 2 Vognbanesignaler benyttes endvidere til at regulere trafikretningen ved reversible vognbaner.

Stk. 3 Hvor vognbanesignaler anvendes til regulering af reversible vognbaner, skal signalerne uanset vejens forløb opsættes i trafikanternes synsfelt og i en sådan indbyrdes afstand på langs af vejen, at trafikanterne altid kan se, hvilket signal, der er gældende for de aktuelle vognbaner. Reversible vognbaner afstribes med dobbelte varslingslinjer.

Stk. 4 Anlæg med vognbanesignaler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 På statsveje skal anlæg med vognbanesignaler god- kendes af Transportministeriet.

Stk. 2 Blinksignaler på samme side af jernbanen skal blinke i samme takt.

Stk. 2 Transportministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet anvender rødt blinksignal på anden måde end anført i §§ 272 og 273.

Stk. 2 Uden for tættere bebygget område skal Z 95 opsættes ca. 200 m foran farestedet.

Stk. 3 Hvis der kun er ét signal til rådighed, skal det på veje med dobbeltrettet færdsel opsættes umiddelbart ved farestedet, således at det kan ses fra begge retninger.