Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 426 af 13. april 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2023

I medfør af § 95, stk. 3, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, § 129, stk. 1, og § 134, stk. 3, i lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023, og § 27, stk. 3, i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2023, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 378 af 9. april 2023 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser:

Bekendtgørelsen er konsolideret med senere ændringer. Her kan du se hvilke ændringsbekendtgørelser, som er indarbejdet.

  • Ændringsbekendtgørelsen er implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er delvist implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
  • Ændringsbekendtgørelsen er endnu ikke implementeret i den konsoliderede bekendtgørelse
Kapitel 1 Bekendtgørelsens område
§ 1

Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om brugen og administrationen af vejafmærkning. Reglerne om vejafmærkningens udformning og betydning findes i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2 Betegnelserne for færdselstavler, vejvisningstavler, kant- og baggrundsafmærkning m.m., afmærkning på kørebanen m.m. og signalanlæg i denne bekendtgørelse refererer til betegnelserne i bekendtgørelse om vejafmærkning. Betegnelserne for materialetype refererer til bilag 1. Yderligere oplysninger, herunder vejledninger og kommentarer om vejafmærkning, findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Stk. 3 Der må ved offentlige veje kun anvendes afmærkning, der er vist eller omtalt i bekendtgørelse om vejafmærkning, eller som er godkendt af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 4. Vej- og gadenavneskilte, husnumre og lignende betragtes i denne forbindelse ikke som vejafmærkning.

Stk. 4 Transportministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet samt Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber, som privat vej- og broejer, anvender afmærkning, der ikke er vist eller omtalt i bekendtgørelse om vejafmærkning.

§ 2

Vejdirektoratet kan meddele en kommunal vejmyndighed dispensation fra bestemmelser, der er fastsat i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 Transportministeriet kan meddele Vejdirektoratet samt Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber, som privat vej- og broejer, dispensation fra bestemmelser, der er fastsat i denne bekendtgørelse.

Stk. 3 Dispensation fra bestemmelserne om E 47-52 kan meddeles efter forhandling med Transportministeriet.

Stk. 4 Afgørelser truffet af Vejdirektoratet efter stk. 1 kan ikke indbringes for transportministeren.

§ 3

Før afmærkning etableres eller bestående afmærkning ændres, jf. afsnit I, kapitel 2 og 3, samt afsnit II, skal vejmyndigheden indhente samtykke fra politiet, se dog § 49, § 126 og § 139, stk. 5. Et sådant samtykke er dog ikke nødvendigt ved opstilling og ændring af vejvisningstavler, jf. afsnit III, men politiet kan af færdselssikkerhedsmæssige grunde forlange sådan afmærkning fjernet eller ændret. Ved afmærkning med variable tavler skal politiets samtykke også omfatte eventuelle manualer for styring af tavlerne og lignende.

§ 4

Ved pludselig opstået skade eller hændelse på vej eller bro, kan vejmyndigheden eller vejejeren uden forudgående samtykke foretage den nødvendige afmærkning. Politiet skal snarest underrettes om forholdet.

§ 5

Politiet skal foranledige, at vejmyndigheden etablerer manglende afmærkning og ændrer uhensigtsmæssig afmærkning.

§ 6

Vejmyndigheden skal fjerne eller ændre vildledende afmærkning hurtigst muligt.

§ 7

Tavler skal have en sådan størrelse og anbringes på en sådan måde, at de, under hensyntagen til vejforholdene og trafikkens hastighed både i lys og mørke, umiddelbart opfattes i tilstrækkelig afstand, og så tidligt at trafikanterne får tilstrækkelig tid til at reagere over for de forhold, som tavlerne vedrører.

Stk. 2 Tavler skal være retroreflekterende eller belyst, medmindre andet er bestemt i de efterfølgende bestemmelser. Sorte symboler må dog ikke være retroreflekterende. Faste tavler på motorveje skal være retroreflekterende, uanset om de er belyst. Det samme gælder på alle veje for B 11 Ubetinget vigepligt og B 13 Stop.

Stk. 3 Der må kun anvendes tavler med retroreflekterende overflader, der opfylder kravene i bilag 1.

§ 8

Tekst på tavlerne skal udføres med Dansk Vejtavleskrift.

Stk. 2 Dansk Vejtavleskrift positiv skrifttype anvendes til mørk tekst på lys bund.

Stk. 3 Dansk Vejtavleskrift negativ skrifttype anvendes til lys tekst på mørk bund.

Kapitel 2 Variable tavler
Brug af variable tavler
§ 9

Variable tavler må kun anvendes, hvis der er behov for at vise informationer ved trafikale hændelser eller andre forhold, der betinger ændret færdselsregulering eller vejledning for færdslen.

Stk. 2 Informationerne på variable tavler må ikke være i modstrid med informationerne på faste tavler.

Stk. 3 Hvis der ikke er aktuel information at vise på en variabel tavle, skal tavlens visning være sort eller grå.

Stk. 4 Brug af andre hovedtavler som variable færdsels- tavler end dem, der er tilladt, jf. bekendtgørelse om vejaf- mærkning § 5, stk. 2, skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 Transportministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet bruger andre hovedtavler end dem, der er tilladt efter bekendtgørelse om vejafmærkning.

Teknik
§ 10

Tekst og symboler må ikke være alternerende. Der må ikke være bevægelige elementer vist på tavlen. Lysende tekst og symboler på variable tavler må ikke kunne forveksles med faste eller blinkende signaler.

Stk. 2 Anvendelse af lysende variable tavler må ikke ske på en sådan måde, at anvendelsen af andre tavler vanskeliggøres.

Stk. 3 Luminansen på de lysende tavler skal reguleres automatisk i forhold til omgivelsernes luminans som vist i bilag 2.

Stk. 4 Undertavler må kun være lysende, hvis de er variable og styres sammen med hovedtavlen.

Stk. 5 Variable vejvisningstavlers faste dele udformes med farver som for anden tilsvarende vejvisning.

Dokumentation og overvågning
§ 11

Alle systemer med variable færdselstavler skal døgnovervåges.

Stk. 2 Variable færdselstavler skal være forsynet med en log, som sikrer, at tavlens visninger de seneste 24 måneder kan dokumenteres.

Variable teksttavler
§ 12

Hvor variable teksttavler anvendes, skal al anden afmærkning være tilpasset, så der gives en sammenhængende information fra den samlede afmærkning.

§ 13

Variable teksttavler skal udformes som prismetavler eller som lysende tavler.

Stk. 2 På teksttavler må der maksimalt være tre tekstlinjer.

§ 14

Der må kun bruges tekster på teksttavler, som er angivet i kolonnerne »Godkendt visning« og »Godkendte variationer« i bilag 3, Visningsbibliotek for variable tavler.

Stk. 2 Andre variationer må kun anvendes med Vejdirektoratets godkendelse. Samlet oversigt over godkendte variationer findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Stk. 3 Brug af andre visninger end dem der er tilladt, jf. stk. 1, skal godkendes af Vejdirektoratet.

§ 15

Lysende variable teksttavler skal udformes med hvid tekst på sort baggrund.

§ 16

På teksttavler, der angiver fare umiddelbart forude på samme strækning, skal informationer gives i følgende rækkefølge på samme teksttavle:

  • 1) Beskrivelse af fare eller hændelse.

  • 2) Stedfæstelse.

  • 3) Vejledning til trafikanten.

Stk. 2 På teksttavler, der angiver fare længere fremme på samme strækning eller på en anden vej, skal informationer gives i følgende rækkefølge på samme teksttavle:

  • 1) Stedfæstelse.

  • 2) Beskrivelse af fare eller hændelse.

  • 3) Vejledning til trafikanten.

§ 17

På teksttavler må der kun anvendes følgende variable advarselstavler A 20 Kø, A 39 Vejarbejde, A 95 Sidevind eller A 99 Anden fare. Disse tavler placeres til venstre for teksten.

§ 18

Rejsetidsinformation for motorkørende angives på teksttavler som køretid i minutter til veldefinerede punkter på vejstrækninger fx en motorvejsfrakørsel. Den viste rejsetid skal respektere den aktuelle hastighedsbegrænsning på strækningen.

Kapitel 3 Vejafmærkning, midlertidige færdselstavler og anden midlertidig vejafmærkning, som anvendes til vejarbejde eller ved midlertidige forhold
§ 19

Midlertidige færdselstavler kan anvendes ved afmærkning af vejarbejder, en kort periode efter et vejarbejde samt en kort periode inden ombygning af et uheldsbelastet vejkryds eller en vejstrækning, jf. bilag 4.

Stk. 2 Udformning af midlertidige færdselstavler skal se ud som vist i bilag 4.

Stk. 3 Vejafmærkning herunder færdselstavler, vejvisning og afmærkning på kørebanen må kun anvendes ved vejarbejde og andre midlertidige forhold, når der i en kortere periode er behov for at give trafikanten anvisninger med anden afmærkning eller vejledning end normalt, hvorefter den skal fjernes.

Stk. 4 Midlertidig vejvisning ved vejarbejde og andre midlertidige forhold skal først vises, når trafikanterne har behov for informationerne.

Stk. 5 Regler for størrelse, skrifttype, udformning og materialetyper for vejvisning gælder også for midlertidig vejvisning, dog kan der angives tekst på engelsk, når en midlertidig informationstavle med gul bund og sort tekst bruges til oplysninger om spærret vej o. lign. eller om byggeplads. F.eks. kan »byggeplads navn« bruges med »construction site navn«. Det gælder også vejvisning ved midlertidige arrangementer.

Stk. 6 Frakørselsnumre på midlertidige frakørselstavler skal afgrænses af sort konturstreg.

Kapitel 4 Definitioner
§ 20

I dette afsnit forstås ved:

  • 1) Sikkerhedstid: Betegnelse for den tid, der af sikkerhedsmæssige grunde skal være, fra grønt lyssignal slukker for en trafikstrøm, til grønt lyssignal tænder for en konfliktende trafikstrøm.

  • 2) Samordnede signalanlæg: Signalanlæg, hvor signalgivning i et signalanlæg påvirker signalgivning i et efterfølgende signalanlæg.

  • 3) Tilfart: Betegnelse for den del af en vejstrækning, som fører en trafikstrøm ind i et vejkryds.

Kapitel 5 Færdselstavler
§ 21

Tavler, der angiver vigepligtsforhold ved vejkryds, skal altid være synlige, også i tilfælde af strømafbrydelse.

§ 22

Bagsiden af færdselstavler skal være grå, hvis ikke andet er bestemt i forbindelse med de enkelte tavler. Variable tavler kan dog have sort bagside.

§ 23

Materialetyper til retroreflekterende tavler skal opfylde kravene i bilag 1.

§ 24

Anvendelse af belyste eller retroreflekterende færdselstavler må ikke ske på en sådan måde, at en færdselstavle vanskeliggør opfattelsen af andre færdselstavler. Særligt skal tavler, som angiver ubetinget vigepligt, være mindst lige så stærkt belyst eller retroreflekterende som andre tavler i umiddelbar nærhed.

Stk. 2 Tavler opsat på samme stander skal have samme type refleksmateriale. Dette gælder dog ikke for N 42 opsat under D 15 eller rutenumre opsat under B 16.

Stk. 3 På alle ubelyste tavler, der opstilles på motorveje, skal der anvendes materialetype 4. Dette gælder dog ikke N 42, O 41, O 43 og O 44.

Stk. 4 Materialetype 4 anvendes på følgende tavler opstillet på almindelige veje: A 22, A 72, A 73, A 92, B 13, C 11,1, C 11,2, C 12, C 19, C 42, D 11, D 15, D 16, E 11, E 42-45 og P 11 samt E 17 Fodgængerfelt, når den er udefra belyst.

Stk. 5 På øvrige retroreflekterende tavler skal der anvendes materialetype 3. Materialetype 2 kan dog anvendes på ubelyste tavler opsat alene for trafikanter på stier.

Stk. 6 Til retroreflekterende overflader på N 41 anvendes mindst materialetype 4, jf. kravene i bilag 1.

Stk. 7 For Z 72,2 skal baggrundspladen være trekantet med sidelængde på 110 cm. Pladens forside skal være mørkeblå og udføres i materialetype 2. Pladens yderste kant består af et 3 cm bredt rødt bånd og et 6 cm hvidt reflekterende bånd. Begge bånd skal udføres i materialetype 3.

Stk. 8 Den i stk. 7 nævnte baggrundsplade kan udføres i reduceret størrelse med en sidelængde på ca. 85 cm. Pladens forside skal være mørkeblå og udføres i materialetype 2. Pladens yderste kant består af et 2,5 cm bredt rødt bånd og et 5 cm hvidt reflekterende bånd. Begge bånd skal være i materialetype 3. Den reducerede baggrundsplade kan anvendes i stikrydsninger med jernbanen eller, hvor pladsforholdene på vejarealet i øvrigt nødvendiggør anvendelse af en reduceret baggrundsplade.

§ 25

På samme stander må der for samme færdselsretning opsættes højst 2 hovedtavler med tilhørende undertavler.

Stk. 2 På stander med tavle, der angiver jernbaneoverkørsel, må der ikke opsættes andre tavler, medmindre dette fremgår af efterfølgende bestemmelser vedrørende de enkelte tavler.

§ 26

Færdselstavler skal placeres i højre side af vejen i færdselsretningen, medmindre andet fremgår af efterfølgende bestemmelser. På motorveje og motortrafikveje med mere end én vognbane i færdselsretningen skal færdselstavler placeres ved begge sider af kørebanen.

Stk. 2 Færdselstavler kan i stedet for placering i vejside ophænges over kørebane. Sådanne tavler skal være placeret så højt, at de ikke indskrænker den fri højde over kørebanen.

Stk. 3 Placeres tavler over fortov eller cykelsti, eller hvor fodgængere hyppigt færdes, skal afstanden fra belægningsoverflade til underkant af tavle være mindst 2,2 m over fortov og mindst 2,3 m over cykelsti.

Stk. 4 På veje med tilladt hastighed på 60 km/h eller derover eller på veje med tæt trafik skal tavler placeres i en højde på mindst 1,5 m over vejen. Dette gælder dog ikke tavlerne A 75, D 15, D 16, N- og O-tavler samt P 11.

Stk. 5 På veje med tilladt hastighed under 60 km/h må følgende tavler ikke placeres lavere end 1,5 m over vejen:

  • 1) Advarselstavlerne bortset fra A 75 og A 92.

  • 2) Samtlige vigepligtstavler.

  • 3) Forbudstavlerne C 31-36, C 42 og C 51-59.

  • 4) Påbudstavlerne D 11,4-11,8, D 55 og D 56.

  • 5) Oplysningstavlerne E 11, E 15-17, E 22, E 31, E 37, E 39-45, E 55, E 56 og E 68,4.

Stk. 6 Hvor hastighedsbegrænsningen er 70 km/h eller derunder, skal variable tavler, når de er opsat hen over kørebanen, være placeret mindst 5 m over kørebanen målt til underkanten af tavlerne. Hvor hastighedsbegrænsningen er 80 km/h eller derover, skal tavler, når de er opsat hen over kørebanen, være placeret mindst 5,5 m over kørebanen målt til underkanten af tavlerne.

Stk. 7 Tavler må ikke opsættes, så det medfører dårlige oversigtsforhold, jf. § 32.

Stk. 8 Yderligere opstillingskrav kan være anført under de enkelte tavler.

§ 27

Afstanden fra kant af kørebane til tavlekant eller stander skal være mindst 0,5 m. På midterheller, deleheller og midterrabatter skal afstand fra kantbane dog mindst være 0,3 m. Afstanden fra kanten af højre vognbane til en færdselstavles midtlinje må ikke overstige 4,5 m, hvis tavlen henvender sig til trafikanter på kørebanen.

Stk. 2 Afstanden fra kanten af cykel- og fællessti til tavlestander må ikke være under 0,3 m. Denne afstand kan reduceres, såfremt der er vejudstyr tættere på cykelstikanten, og tavlestanderen ikke kan placeres mere hensigtsmæssigt, fx i bagkant af fortov.

Stk. 3 Placering af A 74,1 og A 74,2 fremgår af bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel.

U. Undertavler
§ 28

Undertavler må kun anvendes, hvis betydningen ikke kan angives med en hovedtavle alene, medmindre andet er bestemt.

Stk. 2 I stedet for tekst skal der så vidt muligt anvendes symboler, som vist i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 3 Hvis en undertavle indeholder mere end én præcisering, indskrænkning eller udvidelse, skal dette fremgå klart af udformningen, eventuelt ved opdeling i flere tavler.

Stk. 4 Hovedtavler og undertavler skal anbringes således, at der ikke er tvivl om, hvilken hovedtavle en undertavle hører til.

Stk. 5 U 6 med knækket pil til venstre må ikke anvendes ved rundkørsler.

Stk. 6 Undertavle U 7 må kun anvendes under X 11 Hovedsignal, X 12 Pilsignal og X 16 Cyklistsignal uden separat pilsignal mod højre, jf. § 225 stk. 2 og 3.

A. Advarselstavler
§ 29

Undertavlerne U 3, U 4, U 5 og U 7 må ikke anvendes sammen med advarselstavler.

§ 30

Tavler, der opsættes uden for tættere bebygget område i anden afstand end 150-250 m før farestedet samt advarselstavler på motorveje, skal forsynes med undertavle, der angiver afstanden.

§ 31

Såfremt en tavle gælder forhold uden for kørebanen, skal det anføres på en undertavle.

A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
§ 32

A 11 skal opsættes, hvor oversigtsforholdene ad den mere betydende vej er dårlige. Oversigtsforholdene skal anses som dårlige, hvis oversigten er kortere end de afstande, der er angivet i tabel 1.

Hastighed (km/h)
90
80
70
60
50
40
Oversigt mindre end (m) (stopsigt)
135
115
90
75
55
40
 
Tabel 1. Længden af stopsigt ved forskellige hastigheder

Stk. 2 Som hastighed i tabel 1, jf. stk. 1, anvendes den hastighed, der overholdes af 85 % af bilisterne, dog mindst den tilladte hastighed.

Stk. 3 A 11 skal opsættes på motorveje før tilkørselsveje og på andre veje før lignende tilkørsler, hvorfra trafikken undtagelsesvis har ubetinget vigepligt.

A 16 Rundkørsel
§ 33

Når signalregulerede kryds uden for tættere bebyg- get område ombygges til rundkørsler, skal A 16 som midlertidig tavle anvendes i alle tilfarter. Tavlen skal placeres før eventuel diagramorienteringstavle og tavle med forvarsling for vigepligt. Den midlertidige A 16 er normalt kun opsat 3-6 måneder efter, at en rundkørsel er anlagt. Efter den periode fjernes den midlertidige A 16.

A 17 Fodgængerfelt
§ 34

Uden for tættere bebygget område skal A 17 opsættes foran alle fodgængerfelter, som ikke ligger ved vejkryds, samt ved fodgængerfelter i vejkryds, når fodgængerfeltet krydser den mere betydende vej.

Stk. 2 Tavlen må ikke anvendes foran signalregulerede fodgængerfelter.

A 18 Modkørende færdsel
§ 35

A 18 skal opsættes, hvor en kørebane, der er afmærket med E 19 Ensrettet færdsel, fortsætter i en kørebane med dobbeltrettet færdsel, og i øvrigt hvor en længere vejstrækning med ensrettede kørebaner efterfølges af en vejstrækning med dobbeltrettet kørebane.

Stk. 2 Tavlen skal altid være forsynet med undertavle med afstandsangivelse.

Stk. 3 Tavlen skal gentages uden afstandsangivelse, men eventuelt med strækningsangivelse umiddelbart før det sted, hvor kørebanen med dobbeltrettet færdsel begynder. Inden for tættere bebygget område skal tavlen dog ikke gentages med afstands- eller strækningsangivelse, hvis den første tavle er opsat nærmere end ca. 100 m foran strækningen med dobbeltrettet kørebane.

A 19 Lyssignal
§ 36

A 19 skal anvendes ved enkeltliggende signalanlæg på veje, hvor den tilladte hastighed overstiger 60 km/h, eller hvis signalet ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande, som angivet i § 32.

Stk. 2 Når A 19 bruges som midlertidig tavle skal den altid placeres før eventuel permanent advarsel med A 19 Lyssignal. Den midlertidige A 19 er normalt kun opsat 3-6 måneder efter, at lyssignaler er sat i drift. Efter den periode fjernes den midlertidige A 19.

A 20 Kø
§ 37

Når A 20 bruges som variabel tavle, skal tavlesystemet være indrettet til hele døgnet at kunne detektere kø.

Stk. 2 Variable A 20-tavler må kun bruges sammen med variable tavler med lokal hastighedsbegrænsning, C 55.

A 21 Cyklister
§ 38

A 21 skal opsættes på veje med tilladt hastighed på 60 km/h eller derover, hvor cykelstier tilsluttes kørebanen uden for vejkryds, og hvor cyklister og førere af lille knallert skal benytte kørebanen efter en vejstrækning, hvor dette ikke har været tilfældet.

Stk. 2 Hvor cykelstier krydser kørebanen uden for vejkryds, skal A 21 forsynes med undertavle »Krydsende cyklister«.

Stk. 3 Ved vejkryds bør tavlen kun anvendes, hvor cyklisters eller førere af lille knallerts placering i krydset er unormal.

A 22 Børn
§ 39

Afmærkning ved skoler med skolepatrulje på steder uden signalanlæg eller uden fodgængerfelt skal ske på følgende måde:

  • 1) Tavle A 22 skal opsættes og forsynes med undertavle med påskrift »Skole« og strækningsangivelse »0-X m«. På vejstrækninger, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h, skal der 150-250 m før advarselstavlen, som forvarsel, opsættes A 22 med undertavle med påskrift »Skole«, men uden strækningsangivelse.

  • 2) Til alle tavler skal der anvendes materialetype 4 eller bedre, og de skal være særskilt belyst med mindst 400 lux.

  • 3) Over hver tavle skal anbringes et blinksignal med 2 skiftevis blinkende gule lysåbninger, der er anbragt ved siden af hinanden og er rettet mod den trafik, tavlen er bestemt for. Lysåbningerne skal være mindst 20 cm og højst 30 cm i diameter. Blinkfrekvensen skal være mindst 50 og højst 70 pr. minut.

  • 4) Tavlebelysning og blinksignal skal være i funktion, når skolepatruljen arbejder. Uden for dette tidsrum skal lysene være slukkede. Den, der tænder og slukker anlægget, skal eventuelt ved et kontrolrelæ kunne kontrollere, at lyset tændes og slukkes på alle tavler. Lyset må ikke kunne tændes og slukkes af uvedkommende.

Stk. 2 Andre løsninger til afmærkning af at skolepatruljen arbejder på steder uden signalanlæg eller uden fodgængerfelt, må ikke etableres.

Stk. 3 Det er tilladt at anvende A 22 som variabel færdselstavle som supplement til permanent A 22.

A 26 Dyrevildt
§ 40

På A 26 kan anvendes symboler, der viser andre vilde dyr end en hjort. Sådanne symboler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 På statsveje kan Transportministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender tavler med symboler, der viser andre vilde dyr end en hjort.

A 27 Kreaturer
§ 41

På A 27 kan anvendes symboler, der viser andre husdyr end en ko. Sådanne symboler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 På statsveje kan Transportministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender tavler med symboler, der viser andre husdyr end en ko.

Stk. 3 Tavlen må kun opsættes i perioder, hvor kreaturer dagligt krydser kørebanen, og hvor dette på grund af oversigtsforholdene frembyder fare.

A 31 Glat vej
§ 42

Årsagen til det glatte føre skal anføres på undertavle.

Stk. 2 A 31 skal fjernes eller tildækkes i de perioder, hvor der ikke er risiko for glat vej.

Stk. 3 Hvis det glatte føre skyldes forekomst af is eller sne, skal undertavlen UA 31 Isglat anvendes.

A 35 Farlig rabat
§ 43

Symbolet på A 35 skal spejlvendes, når den farlige rabat ligger til venstre for kørebanen.

A 36 Bump
§ 44

A 36 skal anvendes ved hastighedsdæmpende bump på veje. Tavlen må ikke anvendes inden for områder afmærket med E 49 Gågade, E 51 Opholds- og legeområde, E 53 Område med fartdæmpning eller E 68 med C 55 Lokal hastighedsbegrænsning, hvor hastighedsgrænsen er 30 km/h eller derunder.

Stk. 2 Midlertidigt bump skal afmærkes med tavlen A 36 Bump med undertavle med teksten »Midlertidigt bump«. Tavlen skal opstilles ca. 50 m før bumpet. Tavlen skal fjernes eller tildækkes, når bumpet er fjernet fra kørebanen.

Stk. 3 Variabelt bump skal afmærkes med A 36 Bump med undertavle »Variabelt bump« og S 32 Bump på kørebanen.

A 37 Ujævn vej
§ 45

A 37 skal opsættes, hvor der forekommer farlige ujævnheder på vejen, og hvor forsvarlig kørsel kræver nedsættelse af hastigheden i forhold til den, der i øvrigt er tilladt på vejstrækningen. Tavlen må ikke anvendes permanent.

A 38 Lunke
§ 46

A 38 skal anvendes, hvor der er anlagt en lunke på vejen med det formål at opsamle nedbør efter skybrud.

A 39 Vejarbejde
§ 47

A 39 skal opsættes, når vejarbejdet medfører, at der i perioder er personale, materiel eller materialer på den del af vejen, som trafikanterne benytter. Den skal tillige anvendes, når vejen på grund af vejarbejde er unormal. Der henvises til bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder m.v.

A 41,1 Højresving, A 41,2 Venstresving, A 42,1 Flere sving, det første til højre og A 42,2 Flere sving, det første til venstre
§ 48

A 41 og A 42 må ikke opsættes på samme stander som C 55 Lokal hastighedsbegrænsning.

UA 41 Hastighedsangivelse
§ 49

Den angivne hastighed skal efter gennemkørsel fastsættes af politiet med samtykke fra vejmyndigheden.

A 43,1 Indsnævret vej, A 43,2 Indsnævret vej i venstre side og A 43,3 Indsnævret vej i højre side
§ 50

A 43,1, A 43,2 og A 43,3 må ikke anvendes til advarsel om, at vognbaneantallet reduceres. Dette afmærkes med E 16 Vognbaneforløb, jf. § 118.

Stk. 2 A 43,1 med undertavle UA 43,1 skal anvendes på vej med dobbeltrettet færdsel, hvor 2 motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen.

UA 43 Fri bredde
§ 51

Bredden skal angives i meter med højst én decimal. Breddeangivelsen skal være den faktiske bredde. Hvis kørebanen har skarpe sving eller unormal tværhældning, skal der dog tages hensyn hertil ved breddeangivelsen.

Stk. 2 Breddeangivelsen må ikke være mindre end 2,6 m. Ved mindre bredder skal i stedet anvendes tavle C 41 Køretøjsbredde.

A 46,1 Stejl nedkørsel og A 46,2 Stejl stigning
§ 52

Hældningen skal angives i hele procent.

A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme
§ 53

A 72 skal opsættes ved alle jernbaneoverkørsler, der ikke er sikret med bomme. På veje med mindst 2 vognbaner skal tavlen opsættes i begge vejsider.

UA 72 Se efter tog
§ 54

Når A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme anvendes foran en jernbaneoverkørsel sikret alene ved skiltning eller tinglyst oversigt, skal undertavle UA 72 anbringes under advarselstavlen.

A 73 Jernbaneoverkørsel med bomme
§ 55

A 73 skal anvendes ved alle jernbaneoverkørsler, der er sikret med bomme.

Stk. 2 Tavlen skal opsættes i begge vejsider på veje med mindst 2 vognbaner.

UA 73 Varsling af elektrificeret bane
§ 56

UA 73 skal anvendes ved jernbaneoverkørsler, hvor togdriften er elektrificeret.

Stk. 2 Tavlen skal angive den sikre fri højde under strømførende ledninger. Højden fastsættes til 1 m under ledningernes højde.

Stk. 3 UA 73 skal placeres under alle A 72 eller A 73 advarselstavler, der er opsat ved den pågældende jernbaneoverkørsel.

A 74,1 Krydsmærke for enkeltsporet jernbaneoverkørsel og A 74,2 Krydsmærke for flersporet jernbaneoverkørsel
§ 57

Forsiden af krydsmærke og stander skal have skiftevis røde og hvide reflekterende felter. Bagsiden af tavlen kan være grøn.

A 75 Afstandsmærker
§ 58

Afstandsmærker skal opsættes i begge sider af kørebanen og må kun opsættes på vejen, der krydser banen.

A 91 Oplukkelig bro
§ 59

A 91 skal opsættes foran oplukkelige broer på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h, eller hvis blinksignalet ved broen ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande som angivet i § 32.

A 99 Anden fare
§ 60

A 99 må kun opsættes med undertavle, der angiver farens art. Undertavler skal, så vidt muligt, være udført med symboler som vist i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2 Ved jernbaneoverkørsel uden sikkerhedsforanstaltning, jf. Trafikstyrelsens bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel, skal tavlen opsættes med undertavlen UA 99,2 Spor.

Stk. 3 A 99 Anden fare som midlertidig tavle kan alene bruges til at advare i følgende situationer, jf. bilag 4:

  • 1) A 99,1 Huller i vejen.

  • 2) A 99,2 Uheldskryds.

  • 3) A 99,3 Uheldsstrækning.

  • 4) A 99,4 Ændret vigepligt.

  • 5) A 99,5 Nye signaltider.

B. Vigepligtstavler
§ 61

Der må sammen med vigepligtstavler ikke opsættes andre tavler end A 74 Krydsmærke for jernbaneoverkørsel, D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel og undertavlerne U 1, UB 11,1 Forvarsling for stop, UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti og UB 11,3 Letbane.

B 11 Ubetinget vigepligt
§ 62

Undertavlerne U 2, U 3, U 4, U 5, U 6 og U 7 må ikke anvendes sammen med vigepligtstavler.

§ 63

Ubetinget vigepligt i henhold til færdselslovens § 26, stk. 2, skal (hvor der ikke anvendes B 13 Stop) afmærkes med både tavle B 11 Ubetinget vigepligt og S 11 Vigelinje, hvor andet ikke er bestemt. På svagt trafikerede veje kan ubetinget vigepligt dog afmærkes alene ved vigelinje.

Stk. 2 Tavle B 11 skal altid opstilles i følgende tilfælde:

  • 1) Ved indmunding i en vej, der er afmærket med tavle B 16 Hovedvej. Hvis to hovedveje skærer hinanden, skal den mest betydende vej afmærkes som hovedvej gennem krydset, og de kørende på den anden vej pålægges ubetinget vigepligt.

  • 2) Hvor tavle A 11 er opstillet på den krydsende vej.

  • 3) Ved indmunding i firbenet kryds af vej, hvor krydsende færdsel i de foregående kryds har haft ubetinget vigepligt.

  • 4) Ved indmunding i rundkørsel, også når de indmundende veje er hovedveje.

  • 5) Ved indmunding i en vej, hvor den vigepligtige trafikant ikke kan se krydset inden for de hastighedsafhængige afstande, som er angivet i § 32, eller hvor det ikke klart fremgår af vejudformningen, at den krydsende vej er mere betydende.

  • 6) Ved tilkørselsbane til motorvej, hvor der pålægges de kørende ubetinget vigepligt, og ved spidsvinklet tilkørsel til anden vej, hvor der ikke afmærkes med B 15 Sammenfletning.

  • 7) Ved signalregulerede kryds, hvis der afmærkes for ubetinget vigepligt. Vigelinje anvendes ikke ved signalregulerede kryds.

  • 8) Ved indmunding i vej, hvor der er dobbeltrettet cykelsti.

  • 9) Ved indmunding i vej, hvor der er letbane.

§ 64

Ubetinget vigepligt skal afmærkes ved jord- og grusvejes indmunding i hovedvej eller, hvor der i forbindelse med vejen er etableret dobbeltrettet cykelsti, medmindre den indmundende vej fører til en enkelt ejendom.

Stk. 2 Ved udkørsel fra vej over fortov, cykelsti eller rabat må afmærkning kun udelades, hvis overkørslen er hævet over den tværgående vejs kørebane. Overkørslen skal være udført i niveau med eventuelt fortov eller cykelsti.

§ 65

B 11 skal under hensyntagen til tavlens synlighed opsættes så nær vejkryds og vigelinje som muligt. Hvis der er vigelinje, placeres B 11 så nær denne som muligt. B 11-tavlen må ikke placeres i større afstand end 20 m før vigelinjen.

Stk. 2 Hvis tavlen anvendes ved en overkørsel over fortov eller cykelsti, skal den placeres før overkørslen.

Stk. 3 B 11 skal opsættes ved begge sider af kørebanen, når de kørende på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt.

Forvarsling for B 11 Ubetinget vigepligt
§ 66

Forvarsling skal etableres, hvor trafikken på en hovedvej pålægges ubetinget vigepligt, eller hvis B 11-tavlen ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande, som er angivet i § 32, og krydset ikke er forvarslet med orienteringstavle.

Stk. 2 B 11 Ubetinget vigepligt og U 1 må ikke anvendes til forvarsling om signalregulerede kryds. Hvis der er behov for forvarsling ved et signalreguleret kryds, skal A 19 Lyssignal anvendes.

Stk. 3 B 11 og U 1 skal anvendes ved forvarsling af ubetinget vigepligt ved rundkørsler.

B 13 Stop
§ 67

Stoptavler kan opsættes i kryds uden for tættere bebygget område, når der er konstateret et betydeligt uheldsproblem mellem trafikanter, der kommer fra hver sin vej. Samtidigt skal et eller flere af nedenstående kriterier være opfyldt:

  • 1) oversigtsforholdene ad den mere betydende vej er dårlige i forhold til den tilladte hastighed, jf. § 32, i mindst et af krydsets ben og mindst 10 % af trafikanterne på den mere betydende vej kører mere end den tilladte hastighed,

  • 2) vigepligten er pålagt trafikanter, der ikke har haft vigepligt i de foregående kryds, eller

  • 3) den mindre betydende vej fremtræder geometrisk som en gennemgående vej i krydset.

§ 68

Stop skal afmærkes med såvel tavle B 13 som S 13 Stoplinje.

§ 69

Vedrørende placeringen af B 13 og S 13 Stoplinje finder bestemmelserne vedrørende tavle B 11 Ubetinget vigepligt tilsvarende anvendelse.

§ 70

Når B 13 anvendes ved jernbaneoverkørsel, skal den opsættes under A 74 Krydsmærke på samme stander.

UB 11,1 Forvarsling for Stop
§ 71

Forvarsling for B 13 Stop skal foretages med B 11 Ubetinget vigepligt med undertavle UB 11,1. Afstanden til krydset skal angives på undertavlen.

Stk. 2 B 13 Stop ved jernbaneoverkørsel skal altid forvarsles. Dette sker ved opsætning af UB 11,1 under A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme.

UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti
§ 72

UB 11,2 skal opsættes under B 11 Ubetinget vigepligt og B 13 Stop, hvis kørende fra sidevejen kan krydse en dobbeltrettet cykelsti, der går på tværs af sidevejen.

Stk. 2 UB 11,2 skal også opsættes, hvis en dobbeltrettet cykelsti begynder eller slutter ved den pågældende sidevej.

UB 11,3 Dobbeltrettet letbane
§ 73

UB 11,3 skal opsættes under B 11 Ubetinget vigepligt, hvis kørende fra sidevejen kan krydse en dobbeltrettet letbane, der har kørsel på den overordnede vej. Det skal sikres, at der er tilstrækkelig oversigt i krydset.

Stk. 2 UB 11,3 opsættes under B 11 Ubetinget vigepligt, hvis den kørende fra sidevejen kan krydse en letbane, der har kørsel på den overordnede vej mod ensrettet færdsel. Det skal sikres, at der er tilstrækkelig oversigt i krydset.

Stk. 3 UB 11,3 kan opsættes under B 11 Ubetinget vigepligt, hvor trafikanter fra stier kan krydse en letbane, der har kørsel på den overordnede vej. Det skal sikres, at der er tilstrækkelig oversigt i krydset.

B 15 Sammenfletning
§ 74

B 15 skal opstilles ved alle accelerationsbaner og ved sammenløb af motorveje, hvor trafikanterne skal flette sammen efter bestemmelserne i færdselslovens § 18, stk. 3, og stk. 4, sidste pkt.

Stk. 2 Tavlen må kun opstilles ved den side af vognbanerne, hvor sammenfletningen skal finde sted.

Stk. 3 Ved tilkørsler afmærket med B 15 skal der være midterrabat, spærreflade eller dobbelt spærrelinje mellem modsatrettede færdselsretninger.

B 16 Hovedvej
§ 75

B 16 må ikke opsættes på motorveje. Tavlen skal opsættes på alle andre hovedveje. Politiet kan dog godkende, at tavlen ikke opsættes på hovedveje, der er motortrafikveje, og på hovedveje inden for tættere bebygget område.

Stk. 2 Tavlen skal opsættes efter kryds med betydende sideveje og i øvrigt skiftevis i hver vejside, således at afstanden mellem tavlerne ikke er større end 3 km.

Stk. 3 Veje afmærket med L 41 Rutenummer for Europavej, L 42 Rutenummer for primærruter og veje afmærket som primære ringruter med L 44 Rutenummer for ringruter skal være udlagt som hovedveje.

B 17 Hovedvej ophører
§ 76

B 17 skal opsættes, hvor en afmærket hovedvej ophører, men ikke hvor trafikken på hovedvejen i øvrigt pålægges ubetinget vigepligt eller flettepligt.

B 18 Hold tilbage for modkørende
§ 77

Hvor B 18 opsættes ved en ensporet vejstrækning, skal der fra strækningens start mindst være fri oversigt i den afstand, der er angivet i § 32 for den tilladte hastighed for modkørende trafikanter.

B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage
§ 78

B 19 må kun anvendes, hvor B 18 Hold tilbage for modkørende er opsat ved den anden ende af den smalle strækning. Tavlen må kun opsættes umiddelbart ved begyndelsen af den smalle strækning og må ikke forvarsles.

C. Forbudstavler
§ 79

En forbudstavles betydning må ikke udvides ved anvendelse af undertavle i andre tilfælde end de, der er nævnt under de enkelte hovedtavler i bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2 En indskrænkning af tavlens betydning må, bortset fra de i bekendtgørelse om vejafmærkning nævnte tilfælde om forbud mod standsning og parkering, ikke være således, at forbuddets indhold kan angives med en anden hovedtavle.

Stk. 3 Hvis trafikant- eller køretøjsart skal undtages fra et forbud, sker dette ved anvendelse af undertavle med symbol eller tekst og med »undtaget« under symbolet eller i teksten.

§ 80

Undertavle U 3, der angiver tidsmæssig begrænsning af forbud, må ikke anvendes ved tavlerne C 11-21, C 31-43, C 53-59 og C 63-C 92. Skal disse forbud være tidsbegrænsede, skal tavlerne fjernes, tildækkes eller være indrettet således, at tavlerne kun er synlige, når forbuddet er gældende.

§ 81

Ved kombination af symbolerne på tavlerne C 22-26 må der på samme tavle højst anvendes 3 symboler og højst 2 symboler, hvis tavlen bl.a. gælder for motorkørende.

§ 82

Forbudstavler må ikke indsættes på F 11-14 Pilvejvisere, F 18 Tabelvejviser, F 21 Stivejviser for cyklister, ridende og vandrere, F 33 Parkeringsvejvisere og G 18 Tabelorienteringstavle.

Stk. 2 Forbudstavler indsat på vejvisningstavler må kun anvendes til forvarsling eller supplering af en forbudstavle, der er udført og opstillet på normal måde.

C 11,1 Højresving forbudt, C 11,2 Venstresving forbudt og C 12 Vending forbudt
§ 83

Tavlerne C 11 og C 12 skal opsættes umiddelbart foran eller i det vejkryds, hvor forbuddet er gældende. C 11,2 og C 12 kan opsættes alene i venstre vejside eller over kørebanen.

Stk. 2 Forvarsling af tavlerne med stræknings- eller afstandsangivelse må kun ske, når der ikke findes betydende sideveje på forvarslingsstrækningen.

Stk. 3 Såfremt forbuddet er gældende for en strækning, skal tavlen uden undertavle gentages umiddelbart før eller i alle betydende kryds og skal endvidere kort efter krydset opstilles med undertavle med strækningsangivelse 0-X m.

Stk. 4 Tavlerne C 11,1, C 11,2 og C 12 må ikke indsættes på vejvisningstavler.

C 19 Indkørsel forbudt
§ 84

C 19 må kun anvendes, hvor trafik i modsat retning er tilladt.

Stk. 2 Der må ikke anvendes andre undertavler end »Trækken med cykel og knallert på kørebanen forbudt«.

Stk. 3 Hvis indkørsel med cykler og lille knallert er tilladt mod kørselsretningen, må C 19 ikke anvendes.

C 21 Kørsel i begge retninger forbudt
§ 85

Tavlen C 21 Kørsel i begge retninger forbudt skal altid opsættes for begge færdselsretninger.

§ 86

Undertavler om miljøzone og undertavler med tekst om miljøzone må kun bruges under C 21 Kørsel i begge retninger forbudt.

C 32 Totalvægt af vogntog
§ 87

C 32 skal altid opsættes sammen med en anden tavle med vægtbegrænsning.

C 41 Køretøjsbredde
§ 88

Ved beregningen af den tilladte bredde skal der anvendes en tolerance på 20 cm til faste genstande eller rabat og 40 cm, hvor køretøjer med den største tilladte bredde møder hinanden. Er der sving på den smalle strækning, eller har kørebanen unormal tværhældning, skal tolerancen forøges.

Stk. 2 Bredden skal angives i meter med højst én decimal.

Stk. 3 Der må ikke angives større køretøjsbredde på tavlen end 2,5 m. Hvis afmærkning af større bredder er nødvendig, skal A 43 med undertavle UA 43 Fri bredde anvendes.

C 42 Køretøjshøjde
§ 89

C 42 skal anvendes i alle tilfælde, hvor den fri højde over kørebanen er under 4,3 m. Tavlen kan dog udelades på private veje, der ikke er private fællesveje.

Stk. 2 Teksten på tavlen skal angive den tilladte køretøjshøjde under det sted, hvor tavlen er placeret.

Stk. 3 Højden skal angives i meter med højst én decimal. Der skal altid regnes med en tolerance på mindst 20 cm.

Stk. 4 Er det tilladt køretøjer at overskride vejens midtlinje, skal der afmærkes over alle vognbaner.

C 43 Køretøjslængde
§ 90

Længden skal angives i hele meter.

C 51 Overhaling forbudt
§ 91

Inden for tættere bebygget område må C 51 kun anvendes i begrænset omfang.

§ 92

Uden for tættere bebygget område gælder følgende regler:

  • 1) C 51 skal anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud, som ikke følger af færdselslovens § 23. Tavlen skal således anvendes i forbindelse med spærrelinje på steder, hvor overhaling ikke er forbudt efter færdselslovens § 23, men spærrelinjen forhindrer biler i at overhale hinanden. Dette gælder dog ikke for korte spærrelinjer foran vejkryds.

  • 2) Hvor C 51 anvendes til supplering af spærrelinje, skal den opsættes ca. 100 m før spærrelinjens begyndelse med strækningsangivelse 100-X m.

  • 3) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanterne, at forbuddet stadig er gældende, skal C 51 gentages mindst for hver 500 m.

  • 4) Tavlen skal opsættes ved begge sider af kørebanen.

Stk. 2 På motorveje og motortrafikveje med til- og frakørselsramper skal C 51 anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud. Tavlen skal anvendes uden supplering med spærrelinje på kørebanen på den aktuelle vejstrækning, hvor overhaling er forbudt. Tavlen placeres efter følgende:

  • 1) C 51 skal opsættes ca. 100 m før overhalingsforbuddets begyndelse med strækningsangivelse 100-X m eller uden strækningsangivelse.

  • 2) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanten, at forbuddet stadig er gældende, skal C 51 gentages, dog mindst for hver 4.000 m.

  • 3) Tavlen skal opsættes ved venstre og højre side af kørebanen.

Stk. 3 Tavlen skal ud over det i stk. 2 nævnte opsættes højst 50 m efter tilkørselsrampens kilespids til motorvej eller motortrafikvej.

C 52 Overhaling med lastbil forbudt
§ 93

C 52 med strækningsangivelse skal opsættes ved begge sider af kørebanen mindst 100 m før det sted, hvorfra forbuddet skal gælde.

Stk. 2 Tavlen skal gentages efter betydende vejkryds og mindst for hver 500 m.

Stk. 3 På motorveje og motortrafikveje med til- og frakørselsramper skal C 52 anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud. Tavlen skal anvendes uden supplering med spærrelinje på kørebanen på den aktuelle vejstrækning, hvor overhaling er forbudt. Tavlen placeres efter følgende:

  • 1) C 52 skal opsættes ca. 100 m før overhalingsforbuddets begyndelse med strækningsangivelse 100-X m eller uden strækningsangivelse.

  • 2) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanten, at forbuddet stadig er gældende, skal C 52 gentages, dog mindst for hver 4.000 m.

  • 3) Tavlen skal opsættes ved venstre og højre side af kørebanen.

Stk. 4 Tavlen skal ud over det i stk. 3 nævnte opsættes højst 50 m efter tilkørselsrampens kilespids til motorvej eller motortrafikvej.

C 53 Ophør af overhaling forbudt
§ 94

Anvendes C 53 som variabel tavle skal denne styres sammen med de tilhørende variable C 51-tavler.

C 54 Ophør af overhaling med lastbil forbudt
§ 95

Anvendes C 54 som variabel tavle skal denne styres sammen med de tilhørende variable C 52-tavler.

§ 96

Tavlerne C 51-54 må ikke opsættes på til- og frakørselsramper til motorvej og motortrafikvej.

C 55 Lokal hastighedsbegrænsning
§ 97

C 55 skal gentages efter alle betydende sideveje højst 50 m efter vejindmundingen og ved accelerationsbaner højst 100 m efter disses afslutning. Hvis sidevejen har en lavere hastighedsbegrænsning end den vej, der svinges ind på, kan ovenstående maksimale længde på 50 m øges indtil 150 m afhængig af de lokale forhold.

Stk. 2 Såfremt en lokal hastighedsbegrænsning skal gælde forbi tavlerne E 42 Motorvej, E 44 Motorvej ophører, E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område, skal C 55 gentages ved eller højst 60 m efter tavlen. C 55 må dog aldrig opsættes nærmere end 30 m før eller efter E 55 Tættere bebygget område.

Stk. 3 På veje med mere end én vognbane i samme færdselsretning skal C 55 opsættes ved begge sider af kørebanen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 På motorvej og motortrafikvej med til- og frakørselsramper skal C 55 anvendes, hvor der indføres lokal hastighedsbegrænsning på den aktuelle vejstrækning, jf. dog stk. 2. Tavlen placeres efter følgende:

  • 1) C 55 skal opsættes højst 50 m efter tilkørselsrampens kilespids til motorvej eller motortrafikvej.

  • 2) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanten, at forbuddet stadig er gældende, skal C 55 gentages, dog mindst for hver 4.000 m.

  • 3) Tavlen skal opsættes ved venstre og højre side af kørebanen.

  • 4) C 55 og C 56 opsættes kun på den aktuelle vejstrækning, som ikke omfatter til- og frakørselsrampe.

Stk. 5 Ved jernbaneoverkørsler, der (bortset fra med A 72 Jernbaneoverkørsel uden bomme og med A 74 Krydsmærke) alene er sikret ved en tinglyst oversigt, skal etableres lokal hastighedsbegrænsning de sidste 100 m før overkørslen.

§ 98

Hvor C 55 bruges som variabel tavle til at supplere faste advarselstavler, skal de variable tavler opsættes mindst 50 m efter de faste tavler. I tættere bebygget område kan de variable tavler dog opsættes ned til 30 m efter de faste tavler.

C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning
§ 99

Hvor C 55 Lokal hastighedsbegrænsning er opsat med strækningsangivelse, skal C 56 opsættes, når den angivne lokale hastighedsbegrænsning er højere end den generelle hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning.

Stk. 2 Hvor den lokale hastighedsbegrænsning er lavere end den generelle hastighedsbegrænsning for den pågældende vejstrækning, kan C 56 opsættes alene i venstre vejside.

Stk. 3 Hvor den lokale hastighedsbegrænsning er højere end den generelle hastighedsgrænse for den pågældende vejstrækning uden for tættere bebygget område, skal UC 57 anvendes under C 56. UC 57 anvendes kun i disse tilfælde.

§ 100

Anvendes C 56 som variabel tavle skal denne styres sammen med de tilhørende variable C 55-tavler.

C 59 Ophør af forbud
§ 101

C 59 skal anvendes, hvor der er behov for at angive ophør af et forbud, der ikke kan angives ved en af tavlerne C 53 Ophør af overhaling forbudt, C 54 Ophør af overhaling med lastbiler forbudt eller C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning.

Stk. 2 Hvis et forbud skal gælde efter C 59, skal forbudstavlen anbringes på samme stander som ophørstavlen eller umiddelbart efter denne.

C 61 Standsning forbudt, C 62 Parkering forbudt, UC 33 Parkering, UC 61, UC 62, UC 60,1-3, E 33 Parkering og UE 33,1-4
§ 102

På veje med tilladt hastighed på mere end 90 km/h må C 61 eller C 62 kun opsættes med undertavler U 3, UC 60,1-3 eller en kombination af disse undertavler.

§ 103

Til begrænsning af restriktioner for hovedtavler C 61, C 62 og E 33 med hensyn til tid og færdselsarter skal undertavler U 3, UC 33, UC 61, UC 62 eller U 4 anvendes under hovedtavlerne.

Stk. 2 Eventuelle restriktioner uden for de tider, hvor hovedtavlen C 61 gælder, skal angives med tavlerne UC 62 og UC 33 i kombination med UC 61. Eventuelle restriktioner uden for de tider, hvor hovedtavlen C 62 gælder, skal angives med tavle UC 33 i kombination med UC 62.

Stk. 3 Til C 61 kan anvendes undertavler med teksterne »Af- og pålæsning tilladt« og »Ud- og indstigning tilladt«.

§ 104

Tavler med nedadrettet pil eller dobbeltpil må højst opsættes 20-25 m efter det sted, hvor restriktionen gælder. Tavler, der skal gælde fra et vejkryds, må højst opsættes 20-25 m efter det område, der er omfattet af bestemmelserne i færdselslovens § 29 om standsning og parkering i kryds (10 m-punkt eller spærrelinje efter krydset).

Stk. 2 Tavler, der skal gælde frem til et vejkryds, skal opsættes, så afstanden til 10 m-punktet før krydset eller dettes eventuelle opdeling i vognbaner højst er ca. 70 m.

§ 105

Hvor restriktionerne er de samme før og efter en tavle, skal for- og bagside være ens.

Stk. 2 Hvor restriktionerne ikke er de samme før og efter en tavle, skal hovedtavlen udelades på bagsiden. De restriktioner, der gælder efter tavlen, skal angives på bagsiden med UC 61, UC 62 eller UC 33 uden pilangivelse.

§ 106

Ved opsætning af C 61 og C 62 samt E 33 Parkering, hvor denne tillader parkering på kørebanen uden afmærkning på denne, skal der på forsiden altid anvendes UC 60,1-3, UE 33,1-3 eller tilsvarende pile på anden undertavle.

Stk. 2 Hvor restriktionernes gyldighed angives med pile, skal opadrettede pile placeres over nedadrettede. For hver retning skal den strengeste restriktion stå øverst.

Stk. 3 Hvor parkeringsmulighed er anvist på tværs af kørselsretningen skal UE 33,1-3 og UC 60, 1-3 drejes, så pilene er vandrette. En tilsvarende drejning skal foretages af disse tavler på vendepladser.

§ 107

Et tidsinterval for en restriktion må ikke være indeholdt i et tidsinterval, som gælder en anden restriktion på samme sted. Tidsintervaller må heller ikke overlappe hinanden.

Stk. 2 Hvor en restriktion gælder inden for bestemte tidsrum og en mindre streng restriktion gælder på samme sted resten af ugen, skal teksten: »Øvrig tid« anvendes.

Stk. 3 Hvor en restriktion kun forekommer i dele af et døgn og en mindre streng restriktion skal gælde resten af døgnet, skal teksten: »Resten af døgnet« anvendes.

Stk. 4 Hvor en restriktion er lempet en del af tiden ved en undertavle med tekst eller med symbol for enkelte køretøjsarter, skal lempelsen angives som tidsinterval, der er indeholdt i restriktionens tidsinterval.

D. Påbudstavler
§ 108

Undertavlerne U 1, U 2, U 3, U 4, U 5, U 6 og U 7 må ikke anvendes ved påbudstavler. Ved D 55 Mindste hastighed og D 56 Ophør af mindste hastighed kan U 1 og U 2 dog bruges.

D 11 Påbudt kørselsretning
§ 109

Tavler med vandret pil skal anbringes umiddelbart efter det sted, hvor trafikanterne skal svinge. Tavlen må ikke opsættes, hvor der foran denne findes trafik, der kører mod pilens retning.

Stk. 2 Tavler med bøjet pil skal opsættes foran det sted, hvor trafikanterne skal svinge.

Stk. 3 Tavlerne må ikke anvendes, hvor vejforløbet er således, at det kun er muligt at køre i de påbudte retninger.

D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel
§ 110

D 12 skal anvendes umiddelbart foran rundkørsler, hvor det ikke er muligt at placere færdselstavler i midterøen.

D 15 Påbudt passage og D 16 Valgfri passage
§ 111

D 15 med pil til højre og D 16 må ikke anvendes, hvor der er modgående færdsel på kørebanen til højre for tavlen.

D 21 Cykelsti, D 22 Gangsti, D 23 Ridesti, D 26 Delt sti og D 27 Fællessti
§ 112

Tavler for påbudt sti kan opsættes udelukkende ved venstre side af stien, fx i rabat mellem kørebane og sti.

Stk. 2 Under D 21, D 26 og D 27 angives på undertavle »Knallert forbudt«, når knallertkørsel skal ske på kørebanen.

UD 21,1 Dobbeltrettet cykelsti og UD 21,2 Dobbeltrettet cykelsti ophører
§ 113

Cykelsti langs vej må kun afmærkes for dobbeltrettet trafik, når stien opfylder betingelserne i Vejdirektoratets cirkulære om etablering af dobbeltrettet cykelstier langs vej.

Stk. 2 Dobbeltrettet cykelsti skal afmærkes med D 21 Cykelsti, D 26 Delt sti eller D 27 Fællessti forsynet med undertavle UD 21,1 og UD 21,2.

Stk. 3 Tavlerne skal opsættes, hvor stien begynder og slutter og ved alle vejkryds.

Stk. 4 Ved vejkryds opsættes tavlerne efter krydset set i forhold til en cyklist, der kører i venstre vejside på den dobbeltrettede sti.

Stk. 5 Den dobbeltrettede cykelsti skal afmærkes med smal punkteret linje med streg og mellemrum af samme længde. Linjen skal fortsættes over sideveje og udkørsler.

Stk. 6 Ved sideveje skal afmærkes med V 21 Cykelsymbol på begge sider af linjen.

Stk. 7 Hvor B 11 Ubetinget vigepligt eller B 13 Stop er opstillet ved dobbeltrettet cykelsti, skal tavlen forsynes med undertavle UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti.

Stk. 8 Hvor cyklisterne skal benytte cykelsti i venstre vejside, skal D 21 med undertavle UD 1 opstilles i højre vejside.

D 55 Mindste hastighed
§ 114

Afmærkning med mindste hastighed skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 På statsveje kan Transportministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender afmærkning med mindste hastighed.

E. Oplysningstavler
§ 115

Undertavlerne U 3, U 5 og U 7 må ikke anvendes ved oplysningstavler. Ved E 33 Parkering, E 47 Cykelgade og E 49 Gågade kan U 3 dog bruges.

§ 116

Hvor E 11 anvendes sammen med R 11 Vognbanepile, skal der være fuld overensstemmelse mellem de to afmærkninger.

Stk. 2 E 11 tavler må ikke forsynes med afstandsangivelse.

E 15 Vognbaner ved kryds
§ 117

På E 15 skal rabatter angives med sort omgivet af hvid kontur, og længdeafmærkning skal angives med hvidt.

E 16 Vognbaneforløb
§ 118

Ved indsnævringer, hvor en vognbane fjernes, således at kørende skal flette efter reglerne i færdselslovens § 18, stk. 4, skal vognbaneforløbet på E 16 vises i overensstemmelse med det faktiske vognbaneforløb og uden vognbanelinjer mellem vognbanerne.

Stk. 2 På tavlen skal angives vognbanelinjer, når tavlen anvendes ved indsnævringer, hvor der er afstribet med vognbanelinjer på en sådan måde, at kørende i den vognbane, der ophører, skal krydse vognbanelinjen under iagttagelse af bestemmelsen i færdselslovens § 18, stk. 2, om vognbaneskift. Anden længdeafmærkning må ikke vises på tavlen.

Stk. 3 Ved angivelse af rabatter, længdeafmærkning og ved udførelse af midlertidig afmærkning gælder de samme bestemmelser vedrørende streg- og tavlefarver, som anført under E 15 Vognbaner ved kryds.

E 17 Fodgængerfelt
§ 119

Ved fodgængerfelt uden signalregulering skal afmærkningen på kørebanen, jf. § 197, suppleres med tavle E 17, der skal være særskilt belyst. Tavlen kan dog udelades ved fodgængerfelt, der ligger umiddelbart efter en vige- eller stoplinje.

Stk. 2 E 17 skal enten opsættes i begge sider af kørebanen foran fodgængerfeltet set i kørselsretningen eller ophænges over kørebanen over hver af de to kørselsretninger. Tavlerne skal være dobbeltsidede.

Stk. 3 Fodgængerfelter skal være belyst, enten af den normale vejbelysning eller af særskilt belysning.

E 19 Ensrettet færdsel
§ 120

E 19 skal opstilles ved alle vejkryds på ensrettede veje, hvor der kan komme kørende trafik ind på vejen.

Stk. 2 Hvor vejen ikke er ensrettet for visse færdselsarter, fx cyklister, skal E 19 opsættes med undertavle, der angiver undtagelse, jf. U 5.

Stk. 3 Den bane, der er forbeholdt færdsel imod ensretningen, skal være adskilt med dobbelt spærrelinje fra den øvrige kørebane. Hvis undtagelsen alene omfatter cykler og lille knallert, kan den dobbelte spærrelinje undtagelsesvis udelades bortset fra ved vejkryds.

Stk. 4 Den bane, der er forbeholdt færdsel med letbanekøretøjer mod ensretningen skal være adskilt af en 30 cm bred kantlinje fra den øvrige kørebane.

E 23 Vejledning for invalide
§ 121

E 23 skal anvendes ved adgange, der er særligt egnede for invalide.

E 30 Letbaneholdeplads
§ 122

E 30 kan opsættes uanset bestemmelsen i færdselsloven § 29, stk. 1, nr. 2, og uanset at der på strækningen er standsningsforbud angivet ved tavle C 61 Standsning forbudt.

Stk. 2 Tavlen kan suppleres med nødvendige oplysninger om trafikafvikling, fx køretider, ruter og zoner. Disse oplysninger opsættes af letbaneselskabet efter aftale med politi og vejmyndighed.

E 31 Busholdeplads
§ 123

E 31 kan opsættes uanset bestemmelsen i færdselsloven § 29, stk. 1, nr. 2, og uanset at der på strækningen er standsningsforbud angivet ved tavle C 61 Standsning forbudt.

Stk. 2 Tavlen kan suppleres med nødvendige oplysninger om trafikafvikling, fx køretider, ruter og zoner. Disse oplysninger opsættes af trafikselskabet efter aftale med politi og vejmyndighed.

E 37 Krybespor
§ 124

E 37 skal opsættes ved krybesporets begyndelse, og den skal forvarsles i ca. 200 meters afstand. Begge tavler skal angive krybesporets længde. Vedrørende hastighedsangivelsen, se § 114, D 55 Mindste hastighed.

Stk. 2 Ved krybesporets afslutning skal der uanset oversigten være spærrelinje for den modkørende færdsel for at lette udkørsel fra krybesporet.

E 39 Anbefalet hastighed
§ 125

E 39 anvendes uden for tættere bebygget område. Hastighedsangivelsen skal være mindre end den generelle hastighedsbegrænsning og skal være fastsat på grundlag af en samlet vurdering af vejanlægget, herunder en vurdering af oversigtsforholdene til motorkøretøjer, cyklister og fodgængere, jf. §§ 32 og 176.

E 41 Hastighedsangivelse for frakørsel
§ 126

E 41 skal anvendes ved frakørsler med unormalt skarpe sving. Den anviste hastighed skal efter gennemkørsel fastsættes af politiet med samtykke fra vejmyndigheden. Tavlen skal placeres i en afstand, der sikrer, at hastigheden kan reduceres inden svinget.

E 42 Motorvej
§ 127

E 42 skal anvendes, dels hvor motorvejen er en direkte fortsættelse af det almindelige vejnet, dels på tilkørsler til motorveje.

Stk. 2 Tavlen skal opstilles på det sted, hvorfra færdsel skal være forbudt for de trafikanter, der ikke må færdes på motorvej. Er der på dette sted ikke rimelig omkørselsmulighed, skal den forvarsles med afstandsangivelse ved et foranliggende vejkryds.

E 43 Motortrafikvej
§ 128

E 43 skal opstilles, hvor motortrafikvejen begynder samt efter hvert kryds med vej eller sti, der er åben for trafikanter, som ikke må benytte motortrafikvejen.

Stk. 2 Vedrørende forvarsling gælder samme bestemmelse som for motorvej.

E 44 Motorvej ophører
§ 129

E 44 skal opsættes, hvor motorvejen ophører, og skal forvarsles 400 m før dette sted.

Stk. 2 Ved frakørsler skal tavlen kun anvendes, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motorvejen forlades.

Stk. 3 Tavlen skal opsættes i begge sider af kørebanen.

E 45 Motortrafikvej ophører
§ 130

E 45 skal opsættes, hvor motortrafikvejen ophører, og skal forvarsles 200 m før dette sted.

Stk. 2 På sideveje og frakørsler skal den kun anvendes, hvor det ikke tydeligt fremgår, at motortrafikvejen forlades.

Stk. 3 Tavlen skal opsættes i begge sider af kørebanen, når der er flere end en vognbane i kørselsretningen.

E 47 Cykelgade
§ 131

Tavlen skal opsættes ved enhver indkørsel til området.

Stk. 2 Veje i et cykelgadeområde skal klart fremtræde som egnet for cykel og lille knallert over hele kørebanen. Der skal være adskillelse mellem kørebane og fortov.

E 48 Ophør af cykelgade
§ 132

Tavlen skal opsættes ved enhver udkørsel fra cykelgadeområdet.

E 49 Gågade
§ 133

E 49 skal opsættes ved enhver indkørsel til gågadeområdet.

E 50 Ophør af gågade
§ 134

E 50 skal opsættes ved enhver udkørsel fra gågadeområdet.

E 51 Opholds- og legeområder
§ 135

E 51 skal opsættes ved enhver indkørsel til området.

Stk. 2 Veje i et opholds- og legeområde skal klart fremtræde som egnet til ophold og leg over hele vejarealet. De må ikke være adskilt i kørebane og fortov, og der må ikke være nogen gennemgående højdeforskel i vejens tværprofil. Derimod kan den del af vejen, der er egnet til kørsel, markeres fx ved en belægning i afvigende farve. Ved ombygning af eksisterende veje kan kantsten dog bibeholdes, hvis de tydeligt afbrydes med højst 25 meters mellemrum.

Stk. 3 Der må ikke opsættes advarselstavler ved de enkelte hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.

Stk. 4 Der må ikke etableres ubetinget vigepligt i vejkryds inden for området.

E 52 Ophør af opholds- og legeområde
§ 136

E 52 skal opsættes ved enhver udkørsel fra et opholds- og legeområde.

E 53 Område med fartdæmpning
§ 137

E 53 skal opsættes ved enhver indkørsel til et område, hvor kørebanen gennem fysiske foranstaltninger på vejarealet er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.

Stk. 2 Vejdirektoratet kan tillade, at tavlen undlades opsat, hvis et nyanlagt område er indrettet specielt med henblik på lave hastigheder.

Stk. 3 Der skal anvendes hastigheder mellem 20 km/h og 45 km/h. Hastighedsangivelse på 45 km/h må alene anvendes ved fartdæmpende veje, der er indrettet til hastigheder på 45-50 km/h.

Stk. 4 Der må ikke opsættes særlige advarselstavler ved de hastighedsdæmpende foranstaltninger i området.

E 54 Ophør af område med fartdæmpning
§ 138

E 54 skal opsættes ved enhver udkørsel fra området, medmindre området direkte afløses af et andet område med fartdæmpning eller af opholds- og legeområde.

Stk. 2 Ophørstavlerne kan opsættes i venstre vejside som bagside til områdetavlerne.

E 55 Tættere bebygget område og E 56 Ophør af tættere bebygget område
§ 139

E 55 og E 56 kan opsættes uden angivelse af navn på byområde. Angivelserne på E 55 og E 56 for samme område skal være identiske bortset fra den røde streg om ophør.

Stk. 2 På veje med mere end 3 vognbaner skal tavlerne opsættes i begge sider af kørebanen.

Stk. 3 E 55 kan udføres som undertavle. Denne kan opsættes under C 56 Ophør af lokal hastighedsbegrænsning, når denne i tættere bebygget område ophæver en lokal hastighedsbegrænsning, der er højere end den generelle.

Stk. 4 E 55 og E 56 tavler må ikke placeres sammen med anden afmærkning.

Stk. 5 Sager vedrørende opsætning eller flytning af E 55 og E 56 afgøres af politiet efter forhandling med vejmyndigheden.

Stk. 6 I de tilfælde, hvor det geografiske bynavn angives på dansk og et andet sprog, indføres det udenlandske sprog under den danske navneform.

Fællesbestemmelser
§ 140

Zonetavler skal opsættes på alle veje, som fører ind i området.

Stk. 2 Anvendelse af symbol for tavler, som ikke vedrører lokal hastighedsbegrænsning, miljøzone, standsning og parkering, skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 På statsveje skal anvendelse af symbol for tavler, som ikke vedrører lokal hastighedsbegrænsning, miljøzone, standsning og parkering, godkendes af Transportministeriet.

Zonetavler om parkering forbudt, standsning forbudt og parkering tilladt
§ 141

E 68 Zone med parkering forbudt og E 69 Ophør af zone med parkering forbudt, E 68,2 Zone med standsning forbudt og E 69,2 Ophør af zone med standsning forbudt samt E 68,3 Zone med parkering og E 69,3 Ophør af zone med parkering skal anvendes til afmærkning af de enkelte typer af zoner.

§ 142

Et område afmærket med zonetavler om standsningsrestriktioner, parkeringsrestriktioner eller en kombination af disse skal indeholde mindst 2 vejstrækninger og være et mindre afgrænset område i henhold til § 148, jf. dog pkt. 2.

Stk. 2 E 68,3 Zone om parkering må anvendes for et større afgrænset område end det i stk. 1 nævnte afgrænsede område, når E 70 Zoneoplysning anvendes i henhold til § 156.

Stk. 3 E 68 og E 68, 2 samt E 69 og E 69,2 må anvendes ved vendeplads.

§ 143

Zonetavler om standsning og parkering skal opsættes på selvstændige standere og må ikke kombineres med andre zonetavler.

Stk. 2 Zonetavler skal opsættes sådan, at trafikanter, der kører ind i zonen, altid kan se mindst én tavle, der viser zonen.

Stk. 3 Zonetavler skal placeres mindst 10 meter efter vejkryds på almindelige veje.

Stk. 4 Zonetavler opsættes i en højde på mindst 1,5 meter målt fra kørebanens belægningsoverflade til tavlens underkant.

§ 144

En zone om standsnings- og parkeringsrestriktioner skal ophæves med E 69, E 69,2 eller E 69,3.

Zonetavle om lokal hastighedsbegrænsning
§ 145

E 68,4 og E 69,4 skal anvendes til afmærkning af zoner med lokal hastighedsbegrænsning. Den lokale hastighedsbegrænsning skal være fastsat og godkendt i medfør af færdselslovens § 92 a, stk. 2, jf. § 42, stk. 4, og 5.

Stk. 2 Inden for tættere bebygget område, afmærket med E 55 Tættere bebygget område, kan der kun anvendes E 68,4 Zonetavle med lokal hastighedsbegrænsning vist med 30 km/h eller 40 km/h.

Stk. 3 Uden for tættere bebygget område, afmærket med E 56 Ophør af tættere bebygget område, kan der kun anvendes E 68,4 Zone med lokal hastighedsbegrænsning, når området særligt egner sig hertil. Området skal være nærmere afgrænset og skal omfatte mindst to vejstrækninger, som primært er sideveje til en mere overordnet vej. En overordnet vej kan ikke indgå som en del af det nærmere afgrænsede område med E 68,4. Det afgrænsede område skal være med et vejforløb med vejsving, bakker eller lignende, hvor vejene ikke indbyder til kørsel med høj hastighed. I det afgrænsede område kan der være tæt bebyggelse. De nævnte veje kan være beliggende i rekreative områder, sommerhusområder eller i områder på småøer, hvor vejforløbet ofte er smalt og kringlet. Et område med en lang lige vejstrækning med få tilstødende sideveje i det åbne land kan, hvis området ikke er nærmere afgrænset, ikke anses for at være egnet til afmærkning med E 68,4. E 68,4 kan kun anvendes med 30 km/h, 40 km/h eller 50 km/h.

§ 146

En hastighedszone, afmærket med E 68,4, skal omfatte mindst 2 vejstrækninger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 En delstrækning af en vej kan dog i særlige tilfælde med politiets tilladelse afmærkes med E 68,4, hvis den ligger i umiddelbar tilknytning til andre vejstrækninger i områder afmærket med E 68,4.

§ 147

Der skal anvendes fartdæmpere sammen med E 68,4 Zone med lokal hastighedsbegrænsning ved indkørsel til zonen på vejstrækninger, der har væsentlig betydning for den generelle trafikafvikling, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Der skal ikke anvendes fartdæmpere ved en overgang fra en hastighedsbegrænsning afmærket med E 68,4 til en anden hastighedsbegrænsning afmærket med E 68,4.

Stk. 3 Fartdæmperen skal placeres maksimalt 50 meter efter E 68,4.

Stk. 4 Der kan desuden anvendes yderligere fartdæmpere på de enkelte vejstrækninger inden for hastighedszonen, som passer til den skiltede hastighed.

§ 148

E 68,4 zonetavle må ikke anvendes til etablering af et område, hvis den maksimale kørelængde:

  • 1) ved direkte gennemkørsel af zonen overstiger 1.800 meter fra passage af E 68,4 til passage af E 69,4 og

  • 2) ved gennemkørsel af zonen overstiger 1.800 meter fra passage af E 68,4 til målet for køreturen.

§ 149

E 68,4 Zone med lokal hastighedsbegrænsning skal opsættes på selvstændige standere og må ikke kombineres med andre tavler end E 53 eller E 54.

§ 150

Zonetavler skal opsættes sådan, at trafikanter, der kører ind i zonen, altid kan se mindst én tavle, der viser zonen.

Stk. 2 Zonetavler skal placeres mindst 25 meter efter vejkryds på almindelige veje.

Stk. 3 Zonetavler opsættes i en højde på mindst 1,5 meter målt fra kørebanens belægningsoverflade til tavlens underkant.

§ 151

En zone skal ophæves med E 69,4, medmindre zonen erstattes af en ny zone med lempeligere restriktioner, jf. § 149.

Zonetavle om miljøzoner
§ 152

E 68,9 Miljøzonetavle og E 69,9 Ophør af miljøzone skal anvendes til afmærkning af miljøzoner og indføres i henhold til lov om miljøbeskyttelse.

§ 153

Et område afmærket med zonetavle skal indeholde mindst 2 vejstrækninger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 E 68,9 Miljøzone må anvendes for et større afgrænset område, hvor der gælder særlige miljøkrav til køretøjer som lastbiler, busser, personbiler og varebiler. Bestemmelserne gælder, indtil de ophæves ved tavle E 69,9 Ophør af miljøzone.

§ 154

E 68,9 Miljøzone skal opsættes på selvstændige standere og må ikke kombineres med andre zonetavler.

Stk. 2 Zonetavler skal opsættes sådan, at trafikanter, der kører ind i zonen, altid kan se mindst én tavle, der viser zonen.

Stk. 3 Zonetavler skal placeres mindst 25 meter efter vejkryds på almindelige veje.

Stk. 4 Zonetavler opsættes i en højde på mindst 1,5 meter målt fra kørebanens belægningsoverflade til tavlens underkant.

§ 155

En zone om miljø skal ophæves med E 69,9 Ophør af miljøzone.

E 70 Zoneoplysning
§ 156

E 70 Zoneoplysning må kun opsættes i et område, hvor der er etableret standsnings- og parkeringsrestriktioner med tavle E 68 Zonetavle. Hvis parkeringszonen ikke består af et mindre område med naturligt sammenhængende veje af samme art, men omfatter et område med forskellige typer af veje, skal E 70 Zoneoplysning opstilles således, at en bilist inden for zonen altid vil befinde sig på en vej eller gade, hvorfra det er muligt at se tavlen, hvis pågældende orienterer sig i alle retninger eller eventuelt orienterer sig omkring et umiddelbart nærliggende gadehjørne. Information om begrænsning eller lempelse i adgangen til at parkere indenfor zoneområdet afmærket med E 68 kan vises på en undertavle eller på selve tavlen. Øvrig information kan vises på en separat skiltning, som opsættes parallelt med vejen i kørselsretningen. Informationer om parkeringsrestriktioner og øvrig information kan dog i stedet være integreret i en parkeringsautomat.

E 80 Generelle hastighedsbegrænsninger
§ 157

E 80 skal opsættes ved grænseovergange, i færgehavne og lufthavne med udenrigstrafik.

Stk. 2 Tavlen skal suppleres med UE 80.

E 90 Automatisk trafikkontrol
§ 158

E 90 skal opsættes ved anvendelse af stationært udstyr til automatisk trafikkontrol, ATK-stærekasse.

Stk. 2 E 90 kan desuden opsættes ved anvendelse af ATK-køretøj.

Stk. 3 Tavlen opsættes normalt efter samme principper som advarselstavler.

Øvrige oplysningstavler, E 91 Fartviser
§ 159

Teksten består dels af faste, sorte bogstaver med en versalhøjde på minimum 143 mm, dog minimum 170 mm ved en hastighedsbegrænsning på 80 km/h, dels af lysende, hvide, variable cifre med en versalhøjde på minimum 250 mm, dog minimum 400 mm ved en hastighedsbegrænsning på 80 km/h.

Stk. 2 Opstilling må kun ske på veje med en hastighedsbegrænsning på 80 km/h eller lavere. Ved nedtrapning af den lokale hastighedsbegrænsning må opstilling af elektroniske fartvisere alene ske efter afmærkningen af sluthastigheden. Hastighedsmålingen skal kunne formidles entydigt til den enkelte trafikant, så denne ikke er tvivl om, hvem den aktuelle hastighed gælder.

Kapitel 6 Kant- og baggrundsafmærkning
§ 160

Afstand fra cykelstikant til kant- og baggrundsafmærkningens nærmeste punkt skal være mindst 0,3 m.

N. Kantafmærkning
§ 161

N 41 CE-mærkes i henhold til standard DS/EN 12899-3.

Stk. 2 Kantpælene kan udføres som vist på figur 1.

Stk. 3 Der kan anvendes afkortede kantpæle på autoværn opsat tæt på kørebanen. Refleks- og eventuel kilometerplade eller selvklæbende klistermærke til kilometerangivelse skal da placeres i samme højde over kørebanen som angivet i figur 1.

Stk. 4 På ensrettede strækninger må kun opsættes refleks på siden, der vender mod kørselsretningen.

§ 162

N 41 skal anvendes på statsveje og andre rutenummererede veje som en kontinuert sammenhængende markering. De skal opstilles parvis med en afstand på 100 m både i yderrabat og midterrabat.

Stk. 2 På vejstrækninger, der er forsynet med autoværn eller brorækværker, kan kantpælene udelades, hvis afstanden fra kørebanekant (belægningskant) til autoværnet eller rækværket er mindre end 1,5 m.

Stk. 3 Kantpæle kan udelades inden for tættere bebygget område, og på vejstrækninger, hvor de lokale forhold gør opstilling uhensigtsmæssig, fx hvor fortov eller cykelsti umiddelbart op til kørebanen medfører, at der ikke er plads til opstilling langs kørebanekanten.

Stk. 4 På vejstrækninger med vejbelysning kan kantpælene udelades i midterrabatter, der er forsynet med autoværn.

Stk. 5 På vejstrækninger med kurveradius mindre end 2000 m skal kantpælene opstilles med mindre indbyrdes afstand end 100 m for at markere kurvens forløb, medmindre der i stedet afmærkes med N 42 Kantafmærkningsplader eller O 41,1 Retningspile.

Stk. 6 Afmærkning med kantpæle i kurver skal ske efter figur 2.

Figur 1. Kantpæl

Figur 1. Kantpæl

 
figur 2
Figur 2. Placering af kantpæle i kurver

N 42 Kantafmærkningsplader
§ 163

N 42 opstilles i stedet for N 41, hvor der er behov for særlig kraftig markering.

Stk. 2 N 42 skal være udført, som det fremgår af figur 3 og opsættes med underkant højst 0,5 m over terræn. Tavlehøjden kan være reduceret, men skal ca. være mindst 1,1 m høj. I tættere bebygget område kan N 42 udføres i mindre dimensioner.

zz
 
 
Figur 3. N 42 Kantafmærkningsplader
(alle ubenævnte mål er i m)

N 43 Spidsmarkering
§ 164

På N 43 Spidsmarkering skal de skiftevis røde og hvide felter have samme størrelsesforhold som ved N 42.

O. Baggrundsafmærkning
§ 165

O 41 Retningspile må kun opsættes i ydersiden af kurver.

P. Færdselsfyr
§ 166

P 11 Hellefyr skal være udført af et sådant materiale, at de ikke ved påkørsel giver anledning til særlig risiko for trafikanter.

Stk. 2 Hellefyr skal udføres med de dimensioner, der er angivet på figur 4.

Stk. 3 Hellefyrene skal være ensartet oplyste eller reflekterende med reflekstype 4 hele vejen rundt fra soklen op til en højde, der ikke må ligge mere end 10 cm under den øverste top af hellefyret.

figur 4
Figur 4. P 11 Hellefyr

§ 167

P 11 Hellefyr må ikke anvendes på primærheller.

Stk. 2 Når hellefyret skal kunne passeres til venstre, skal der umiddelbart ved søjlen afmærkes med D 15 Påbudt passage eller D 16 Valgfri passage, medmindre fyret er beliggende på kørebane med ensrettet færdsel, eller det af afmærkningen på kørebanen og vejanlægget tydeligt fremgår, at fyret må passeres til venstre.

Stk. 3 Hellefyr må ikke opsættes således, at deres højde inklusive hellen er mere end 0,9 m målt fra kørebanen ved opstillingsstedet, jf. figur 4.

Kilometrering
§ 168

Statsveje og andre rutenummererede veje skal være kilometrerede, og der skal langs disse veje opsættes kilometerafmærkning.

Stk. 2 Kilometreringen udmåles ad vejens systemlinje (normalt vejmidten).

Stk. 3 På kantpæle skal kilometerafmærkningen anbringes som vist på figur 5.

Bilag 5
Figur 5. Kantpæl med kilometrering

Stk. 4 Helkilometerpælene er kilometersystemets fikspunkter og må ikke fjernes eller flyttes, når kilometreringen er gennemført.

§ 169

Kilometerafmærkningen skal være udformet som vist på figur 6.

figur 6
Figur 6. Udformning af kilometerafmærkning

Stk. 2 Hele kilometre angives uden decimaler, mens 100 m inddelingen angives med én decimal (ét ciffer under decimalstregen på kilometerafmærkningen).

Stk. 3 Forneden på kilometerafmærkningen angives vejens administrative nummer, således som dette fremgår af vejregistret. Foranstående nuller i nummeret kan udelades. Efter vejens administrative nummer kan efter en bindestreg være angivet nummeret på den pågældende rampe (vejdelen), hvis ikke kantpælen er placeret på selve vejen.

Stk. 4 Endvidere angives vejens kilometreringsretning på kilometerafmærkningen med en pil, der er opadrettet i højre vejside i kilometreringsretningen og nedadrettet i venstre vejside i kilometreringsretningen.

Stk. 5 Hvis afstanden fra den foregående helkilometerpæl afviger 10 m eller mere fra 1000 m indføres en »fejlkilometer«. Dette vises på den kilometerpæl, der afslutter »fejlkilometeren«, ved øverst på kilometerafmærkningen at indføre »F«. På bagsiden (mod rabatten) af den med »F« mærkede pæl angives afstanden i meter fra det foregående kilometerpunkt som vist på figur 7.

figur 7
Figur 7. Forkortet vejstrækning

Kapitel 7 Afmærkning på kørebanen
Generelt
§ 170

Afmærkning på kørebanen skal udføres med de dimensioner og den udformning, der fremgår af bilag 5.

§ 171

Brede linjer skal altid være mindst dobbelt så brede som smalle linjer, der findes på samme vejstrækning. På samme vejstrækning skal smalle linjer have samme bredde. Brede linjer på samme vejstrækning skal have samme bredde, hvis de vedrører samme forhold. Afstanden mellem dobbeltlinjer skal være den samme som bredden af de smalle linjer.

Stk. 2 Afvigelser fra de angivne dimensioner kan tillades, såfremt de ligger inden for -5 til +10 % af de angivne talstørrelser. Ved afmærkning i vejkryds kan dimensionerne dog tilpasses efter forholdene. Forholdet mellem længden af streg og mellemrum for linjerne vognbanelinje, varslingslinje, punkteret kantlinje, punkteret linje til opdeling af stier, afslutning af svingbane og cykelfelt må ikke afvige med mere end +/-10 %.

Stk. 3 Afmærkning med gult skal udføres på en sådan måde, at den under alle vejr- og lysforhold tydeligt adskiller sig fra eventuel hvid afmærkning på samme strækning.

Stk. 4 Spærrelinjer, varslingslinjer eller kantlinjer mod midterheller eller -arealer, må ikke udføres på en sådan måde, at striben set på tværs af kørselsretningen kan opfattes som en punkteret linje.

Q. Længdeafmærkning
§ 172

Længdeafmærkning skal anvendes til adskillelse af vognbaner med modsatte færdselsretninger (midtlinje), til adskillelse af vognbaner med færdsel i samme retning (delelinje), til afgrænsning af den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkøretøjer og store knallerter og til afgrænsning af særlige baner (kantlinje) samt til opdeling af stier.

Stk. 2 Afstanden mellem to linjer eller mellem en linje og kantsten, der begrænser samme vognbane, skal være mindst 2,75 m, medmindre den kørende trafik afvikles med meget lav hastighed (10-20 km/h ), og der forekommer meget få store køretøjer. Breddekravet gælder heller ikke ved vejarbejde, hvor en smal vognbane er afmærket med C 41 Køretøjsbredde.

Q 42 Varslingslinje
§ 173

Til begrænsning af reversible vognbaner skal dobbelt Q 42 Varslingslinje anvendes. Etablering af reversible vognbaner skal godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 2 På statsveje skal etablering af reversible vognbaner godkendes af Transportministeriet.

Q 44 Spærrelinje
§ 174

Q 44 Spærrelinje kan anvendes både som midtlinje og som delelinje.

§ 175

Q 44 Spærrelinje skal erstattes af Q 42 Varslingslinje på steder, hvor det ønskes tilladt kørende at krydse linjen. Tilladelsen til krydsning af linje kan gøres enkeltrettet ved anvendelse af dobbeltlinje bestående af spærrelinje og varslingslinje. Varslingslinje kan undtagelsesvis på en strækning af højst 35 m erstatte spærrelinje i tilfælde, hvor standsning ønskes tilladt, men hvor afmærkning med spærrelinje efter reglen i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 8, forbyder standsning.

§ 176

Når oversigten mellem 2 punkter, beliggende 1,0 m over vejens midtlinje, er mindre end værdierne i tabel 2, anses oversigten for begrænset.

Tilladt hastighed (km/h)
90
80
70
60
50
40
Oversigt mindre end (m)
270
230
180
150
110
80
 
Tabel 2. Begrænset oversigt

§ 177

Q 44 Spærrelinje, der anvendes som midtlinje ved bakke eller vejkurve, hvor oversigten er begrænset, jf. § 176, skal have en længde af mindst 50 m. Hvis oversigten er begrænset på en strækning af 20 m eller derunder, kan spærrelinjen udelades. Hvis strækningen er mellem 20 m og 50 m, forlænges spærrelinjen bagud, således at dens længde bliver 50 m.

Stk. 2 Hvis afstanden mellem 2 spærrelinjer for samme kørselsretning er kortere end 100 m på veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h og 50 m på veje, hvor den tilladte hastighed er 60 km/h eller lavere, skal der afmærkes med spærrelinje på hele strækningen.

Midtlinjer
§ 178

Midtlinje skal anvendes på statsveje og andre rutenummererede veje, hvor vognbanebredder større end eller lig med 2,80 m kan etableres, medmindre vejen afmærkes som tresporet med delelinje.

Stk. 2 Midtlinje skal anvendes uanset vognbanebredden og uanset antal vognbaner på alle rutenummererede veje og vigtigere kommuneveje, hvor oversigten er begrænset, jf. § 176, samt foran heller og faste genstande.

Stk. 3 Midtlinjen skal anvendes på alle veje, hvor der er overhalingsforbud angivet ved tavle C 51 Overhaling forbudt.

Stk. 4 Midtlinje skal anvendes på alle veje foran stop- eller vigelinje samt foran fodgængerfelt, hvor vognbanebredder større end eller lig med 2,80 m kan etableres.

Udførelse af midtlinjer
§ 179

Midtlinje kan udføres som enkelt Q 41 Vognbanelinje, enkelt Q 42 Varslingslinje eller som dobbeltlinje. Dobbeltlinje må ikke bestå af to Q 41 Vognbanelinje. Afgørelsen af, hvilke linjer der skal anvendes i dobbeltlinjen, skal ske under hensyn til forholdene i den vognbane, der ligger nærmest den enkelte linje.

§ 180

Midtlinje skal udføres som Q 41 Vognbanelinje, hvor ikke anden længdeafmærkning er foreskrevet i § 181.

§ 181

Midtlinje kan udføres som Q 44 Spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller Q 45 Spærreflade, hvor antallet af vognbaner formindskes eller forøges, eller hvor bredden af disse reduceres. Spærrelinjens længde afhænger af den tilladte hastighed eller breddereduktionen.

Stk. 2 Midtlinje skal uden for tættere bebygget område udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før fodgængerfelt og inden for tættere bebygget område udføres på en strækning af 50 m før fodgængerfelt. Dette gælder dog ikke, hvor der i øvrigt er spærrelinje på strækningen.

Stk. 3 Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade, på vejstrækninger, hvor oversigten er begrænset. På tosporede veje med kørebanebredde mindre end 5,60 m kan midtlinjen dog udføres som enkelt varslingslinje i stedet for spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade.

Stk. 4 Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger, hvor der er overhalingsforbud angivet med tavle C 51 Overhaling forbudt.

Stk. 5 Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger før stop- eller vigelinje, også hvor der er kort midterhelle ved stop- eller vigelinjen. Spærrelinjen eller spærrefladen udføres på en strækning af mindst 22,5 m - i tættere bebygget område mindst 11,25 m før stop- eller vigelinjen. Før stoplinje ved jernbaneoverkørsel skal spærrelinjen dog være mindst 50 m og fortsættes over sporene.

Stk. 6 Midtlinje skal udføres som spærrelinje (del af dobbeltlinje) eller spærreflade på vejstrækninger foran heller og faste genstande eller i spærrefladeanlæg før venstresvingbanens begyndelse. Spærrelinjen udføres over en strækning svarende til længderne i Tabel 3. Såfremt der er to vognbaner for færdselsretningen forbi midterhelle eller spærreflade, kan spærrelinjen erstattes af varslingslinje (del af dobbeltlinje). Ved korte heller i vejindmundinger med stop- eller vigelinje kan spærrelinjen dog gøres kortere, jf. stk. 9.

Tilladt hastighed (km/h)
90
80
70
60
50
40
Længden i m af spærrelinje/ spærreflade før heller og faste genstande
135
115
90
75
55
40
 
Tabel 3. Længden af spærrelinje

Stk. 7 På tosporede veje beliggende i tættere bebygget område med mange ind- og udkørsler og med begrænset oversigt, jf. § 176, kan midtlinjen uanset vognbanebredden udføres som enkelt varslingslinje.

Stk. 8 Midtlinje skal udføres som dobbelt spærrelinje eller spærreflade på veje med fire eller flere vognbaner. Inden for tættere bebygget område kan midtlinje dog udføres som enkelt varslingslinje på vejstrækninger, hvor der er mange ind- og udkørsler, samt på vejstrækninger, hvor parkering en del af tiden er tilladt i den ene eller i begge de yderste vognbaner, og denne parkering har et sådant omfang, at disse vognbaner er uanvendelige til kørsel.

Stk. 9 Midtlinje skal udføres som varslingslinje (del af dobbeltlinje) på en strækning af 100 m før spærrelinje, hvor den tilladte hastighed er over 60 km/h, og 50 m, hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h, idet den dog kan udelades ved hastighedsangivelser på 30 km/h eller lavere. Ved spærrelinje før stop- eller vigelinje på mindre betydende veje kan denne længde dog nedsættes til mindst 30 m og inden for tættere bebygget område helt udelades. Hvis afstanden fra en spærrelinje til en efterfølgende varslingslinje for kørsel i samme retning bliver mindre end 50 m, skal varslingslinjen forlænges til denne spærrelinje. Varslingslinje må ikke anvendes som midtlinje ved opmarchbåse.

Delelinjer
§ 182

Delelinjer skal anvendes på tresporede veje samt på motorveje.

Udførelse af delelinjer
§ 183

Delelinjer skal udføres som Q 41 Vognbanelinje. Før S 13 Stoplinje eller S 11 Vigelinje erstattes den af mindst 15 m Q 44 Spærrelinje (enkeltlinje) forvarslet med mindst 15 m Q 42 Varslingslinje (enkeltlinje). Inden for tættere bebygget område kan længderne af spærrelinje og varslingslinje nedsættes til mindst 10 m. Varslingslinjen kan udelades.

Stk. 2 Foran faste genstande på kørebanen skal delelinjen udføres som Q 45 Spærreflade forvarslet med 100 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h, og 50 m varslingslinje, hvor den tilladte hastighed er mindre eller lig med 60 km/h.

Stk. 3 I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at forbyde vognbaneskift til den ene side, kan der som delelinje anvendes dobbeltlinje bestående af spærrelinje og vognbanelinje. En sådan afmærkning skal godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 4 På statsveje skal afmærkning efter stk. 3, godkendes af Transportministeriet.

Spærreflader
§ 184

I vejkryds skal Q 45 Spærreflade afbrydes, hvor der er krydsende trafik. Punkteret begrænsningslinje uden afbrydelse af skraveringen anvendes kun ud for ind- og udkørsler, hvor man vil tillade krydsning af spærrefladen. Den punkterede begrænsningslinje skal udføres som Q 42 Varslingslinje.

Kantlinjer
§ 185

På kørebaner med dobbeltrettet færdsel må Q 46 Ubrudt kantlinje kun anvendes, hvor der tillige anvendes midtlinje.

Stk. 2 Ubrudt kantlinje må ikke anvendes på tosporede veje med en bredde, der er mindre end 5,80 m.

Stk. 3 På veje med dobbeltrettet færdsel, 2 minus 1 veje, hvor 2 motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen, må Q 47 Punkteret kantlinje ikke anvendes, hvor den tilladte hastighed er større end 50 km/h i tættere bebygget område, eller 60 km/h uden for tættere bebygget område eller hvor oversigten er begrænset jf. § 176.

Stk. 4 Kantlinje skal anvendes til at adskille en almindelig vognbane fra en særlig bane (ren svingbane, krybespor, parkeringsbane, buslomme, busbane, letbane, taxibane, taxibane for nulemissionsbil, bane for nulemissionsbil, nødspor og cykelbane).

Stk. 5 I vejkryds, der ikke er signalregulerede, skal kantlinjen for den mere betydende vej føres gennem krydset. Kantlinjen for den mindre betydende vej skal afbrydes i krydset.

Stk. 6 I signalregulerede kryds anvendes kantlinje efter forholdene.

Udførelse af kantlinjer
§ 186

Kantlinje skal udføres ubrudt ved rabatter, nødspor, busbaner, letbaner, taxibaner, taxibaner for nulemissionsbil, baner for nulemissionsbil, cykelbaner og parkeringsbaner.

§ 187

Kantlinje skal i vejkryds udføres punkteret på den mere betydende vej, når den mindre betydende vej er bredere end 5,5 m.

Stk. 2 Kantlinje skal udføres punkteret ved rene svingbaner, krybespor, buslommer samt i vejkryds. Kantlinje skal dog udføres ubrudt ved den sidste del af rene svingbaner.

Stk. 3 På ensporede veje, 2 minus 1 veje, med dobbeltrettet færdsel må afstanden mellem punkterede kantlinjer ikke være større end 3,5 m og mindre end 3,0 m.

Kantlinjens bredde
§ 188

Kantlinje, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres smal, når afstanden fra kørebanekanten til linjens kant mod kørebanens midte er mindre end eller lig med 0,8 m (smal kantbane).

Stk. 2 Kantlinje, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres bred, når afstanden fra kørebanekanten til linjens kant mod kørebanens midte er større end eller lig med 0,9 m (bred kantbane).

Stk. 3 Kantlinje, som adskiller almindelige vognbaner fra særlige baner (rene svingbaner, krybespor, parkeringsbaner, busbaner, letbaner, taxibaner, taxibaner for nulemissionsbil, baner for nulemissionsbil, nødspor og cykelbaner), skal udføres bred.

Stk. 4 På motorveje skal kantlinje altid udføres bred.

Stk. 5 Kantlinje, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbanens højre side, skal udføres bred, hvor cyklister og knallertkørere fra cykelsti, cykelbane, bred kantbane eller højresvingsbane langs den mere betydende vej passerer vejudmundingen på arealet til højre for kantlinjen. I øvrige tilfælde udføres kantlinjen smal. Kantlinjen kan dog i alle tilfælde udføres bred, hvis det er nødvendigt for at fremhæve en særlig linjeføring i kryds.

Stk. 6 Kantlinje, som i vejkryds på den mere betydende vej anvendes til at begrænse ligeudvognbaners venstre side mod venstresvingsareal, udføres bred og i forlængelse af den brede kantlinje, som afgrænser venstresvingsbanen.

Stk. 7 På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel skal kantlinjen udføres bred (bred kantbane).

Linjer på stier
§ 189

Linjer på stier skal anvendes til adskillelse af færdselsarterne på en delt sti, medmindre den fysiske udformning klart adskiller disse.

Stk. 2 Linjer på stier skal anvendes til adskillelse af færdselsretningerne på dobbeltrettet cykelsti langs vej samt til afgrænsning af opmarchbås for svingende cyklister og knallertkørere.

Stk. 3 Kantlinje på sti udføres smal og etableres i stiens højre kant set i kørselsretningen. Ved forsætning af stien, fx ved buslommer, kan suppleres med en kantlinje i stiens venstre kant fra 10 m før forsætningen til 10 m efter forsætningen.

Stk. 4 Linjer på stier må ikke være retroreflekterende.

R. Pilafmærkning
§ 190

Rene højre- eller venstresvingsbaner skal altid afmærkes med pile. Pilafmærkning er dog ikke påkrævet ved forgreninger eller frakørselsbaner, der er afmærket med frakørselstavler.

R 14 Vognbanepile med svingforbud
§ 191

Hvor R 14 anvendes, skal forbuddet tillige være angivet ved forbuds- eller påbudstavler.

R 15 Pile for vognbaneskift
§ 192

R 15 må kun anvendes, når der ikke forekommer modkørende trafik i den vognbane, som pilene peger mod.

S. Tværafmærkning
§ 193

Midlertidig tværafmærkning kan være gul, jf. § 54 i bekendtgørelse om vejafmærkning. Eventuel tilsvarende hvid afmærkning skal fjernes eller tildækkes.

Stk. 2 Tværafmærkning må ikke udføres med færdselssøm alene.

S 11 Vigelinje
§ 194

Ved vejindmundinger, hvor der etableres ubetinget vigepligt for den kørende efter reglen i færdselslovens § 26, stk. 2, skal der afmærkes med S 11 Vigelinje. Den ubetingede vigepligt kan dog tilkendegives alene med tavle B 11 Ubetinget vigepligt, hvor vejbelægningen umuliggør en tydelig og holdbar afmærkning med vigelinje, fx ved vejarbejde.

Stk. 2 Vigelinje skal placeres i passende kort afstand fra den nærmeste gennemgående vognbanes eller cykelstis kant på den mere betydende vej, men kan placeres i vognbane- eller cykelstikant, specielt ved lavere hastigheder inden for tættere bebygget område.

Stk. 3 Hvor den ubetingede vigepligt følger af bestemmelsen i færdselslovens § 26, stk. 3, men særlige forhold gør afmærkning nødvendig, finder bestemmelserne om afmærkning af ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 2, tilsvarende anvendelse. I de tilfælde, hvor ubetinget vigepligt efter færdselslovens § 26, stk. 3, afmærkes med vigelinje, skal denne placeres før fortov eller gangsti.

S 13 Stoplinje
§ 195

S 13 Stoplinje må kun anvendes i forbindelse med tavle B 13 Stop, ved trafiksignal eller ved rødt blinksignal.

Stk. 2 Ved placering af stoplinje i forbindelse med tavle B 13 Stop finder reglerne om placering af vigelinje tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Ved etablering af cykelboks foran vognbane med højresvingende trafik ved signalreguleret vejkryds i tættere bebygget område kan der etableres to stoplinjer.

Stk. 4 Der skal være cykelsti eller cykelbane i tilfarten mod vejkrydset, når der etableres cykelboks.

Stk. 5 Der må ikke etableres cykelboks i kombination af pilsignal med 1-lys grøn pil til højre.

S 16 Afslutning af svingbane
§ 196

Ved svingbaner skal S 16 placeres således, at køretøjer, der holder ved linjen, ikke er til ulempe for anden færdsel, som den holdende har ubetinget vigepligt overfor.

S 17 Fodgængerfelt
§ 197

S 17 uden signalregulering må ikke etableres, hvor den tilladte hastighed er større end 60 km/h.

Stk. 2 Fodgængerfelt uden signalregulering må ikke etableres, hvor oversigten er begrænset. Vedrørende oversigt henvises til Q 44 Spærrelinje, jf. § 176. Dette gælder dog ikke fodgængerfelt umiddelbart efter en vige- eller stoplinje. Fodgængerfelt uden signalregulering må i øvrigt kun etableres, hvor både den kørende og den gående færdsel er så tæt, at fodgængerfeltet er nødvendigt for en rimelig afvikling af den gående trafik. Der skal her særligt tages hensyn til, om der er mange børn eller ældre, der skal krydse kørebanen.

Stk. 3 Ved fodgængerfelt uden signalregulering skal afmærkningen på kørebanen suppleres med tavle E 17 Fodgængerfelt, jf. § 119.

Stk. 4 Fodgængerfelt i kryds skal være mindst 2,5 m bredt, og fritliggende fodgængerfelt skal være mindst 4 m bredt.

S 20 Motoriseret løbehjul (elektrisk løbehjul) i afmærket løbehjulsboks
§ 198

S 20 må ikke etableres, hvor der er vognbane eller særlige vognbaner, cykelsti eller cykelbane, i midterrabat, i skillerabat eller hvor løbehjulsboksen i øvrigt er til ulempe for færdslen.

Stk. 2 Løbehjulsboks skal afmærkes med smal ubrudt linje, så løbehjulsboksen fremtræder som et felt.

Stk. 3 V 20 Motoriseret løbehjulssymbol (elektrisk løbehjul) skal altid afmærkes i løbehjulsboksen i selve feltet.

S 21 Cykelfelt
§ 199

S 21 må ikke etableres for cyklister og førere af lille knallert, som har ubetinget vigepligt eller højre vigepligt.

Stk. 2 Cykelfelt skal afmærkes med bred punkteret linje. Som minimum skal cykelfeltets venstre begrænsning afmærkes frem til adskillelsen mellem færdselsretningerne på den tværgående vej. Linjen kan dog udelades, hvis cykelfeltet afmærkes med blå farve, og feltet føres helt gennem krydset, jf. dog stk. 5.

Stk. 3 V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i feltet.

Stk. 4 Hvis belægningen på en sti bliver ført igennem et kryds, skal der afmærkes et cykelfelt med bred punkteret linje og cykelsymbol.

Stk. 5 Blå farve må ikke anvendes i cykelfelt i rundkørsler.

S 32 Bump
§ 200

S 32 skal anvendes ved bump, men kan dog udelades i områder afmærket med E 49 Gågade, E 51 Opholds- og legeområde, E 53 Område med fartdæmpning, hvis den anbefalede hastighed er 30 km/h eller lavere, eller E 68 med C 55 Lokal hastighedsbegrænsning, hvor hastighedsgrænsen er 30 km/h eller derunder. S 32 består af to eller tre rækker af kvadratiske felter.

T. Standsning og parkering
§ 201

T 33 Parkeringsbås: Parkeringsbåse og parkeringsbane med langsgående parkering kan uanset bestemmelsen i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2, afmærkes i T-kryds på gennemgående vej modsat vejtilslutningen, når parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, eller er del af et gennemgående parkeringsareal, og når der ikke er anlagt cykelsti langs parkeringsarealets højre side, jf. figur 8.

Stk. 2 Parkeringsbåse og parkeringsbane kan endvidere ved kryds afmærkes i en afstand på mindst 5 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant i følgende situationer:

  • 1) på ensrettede veje, hvor ensretningen fører bort fra krydset, såfremt ensretningen gælder al kørende trafik inkl. cyklister, jf. figur 8,

  • 2) langs en mere betydende vej i samme side som sidevejstilslutningen, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, og såfremt sidevejens vigelinje (S 11 Vigelinje eller S 13 Stoplinje) er placeret i kanten af den nærmeste gennemgående vognbane, jf. figur 8,

  • 3) langs andre veje, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat. I kørselsretningen væk fra krydset må der alene anvendes langsgående parkeringsbane, jf. figur 8, eller

  • 4) langs svagt trafikerede veje, såfremt parkeringsarealet etableres ved tydelig forsætning af kørebanekanten. Kørebaneafmærkningen kan undlades i sådanne tilfælde, jf. figur 8.

Stk. 3 Parkeringsbaner skal være udført og afmærket, således at de ikke kan forveksles med almindelige vognbaner.

Stk. 4 Vejdirektoratet kan tillade afmærkning af parkeringsbåse for handicappede i en afstand af 5-10 m fra kryds. En sådan afmærkning skal være begrundet i de handicappedes særlige behov, og der må ikke være en rimelig alternativ løsning.

figur 8
Figur 8. Figuren viser de forskellige situationer, der er beskrevet i § 201
 

 
figur 9
Figur 9. Måleregler for »10 m-reglen«

§ 202

Parkeringsbås og parkeringsbane skal have dimensioner, så relevante køretøjer kan holde inden for eller på afmærkningen, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning.

Stk. 2 Bredden af parkeringsbås og parkeringsbane for handicappede skal være mindst 3,5 m. Bredden kan dog reduceres med op til 1 m, såfremt der findes tilstødende område af samme størrelse, der er anvendeligt for udstigning. Parkeringsbåsen skal være så lang, at relevante køretøjer kan holde inden for båsen, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning.

T 61 Standsningsforbud og T 62 Parkeringsforbud
§ 203

T 61 og T 62 må kun benyttes til understregning eller forlængelse af forbud efter færdselslovens § 29, stk. 1 og 3, og kun hvor der er særligt færdselsmæssigt behov for det. T 61 kan benyttes til afmærkning af standsningsforbud angivet i færdselslovens § 29, stk. 2, ved busstoppesteder.

Stk. 2 Hvor et standsnings- eller parkeringsforbud forlænges med T 61 eller T 62, skal også den forbudsstrækning, der er angivet i færdselsloven, afmærkes.

Stk. 3 Gule færdselssøm må ikke anvendes til supplering eller erstatning for T 61 og T 62.

T 63 Markering af ophør af standsning og parkering
§ 204

T 63 Markering af ophør af standsning og parkering skal være retroreflekterende eller belyst.

Stk. 2 Pilen peger mod det punkt på kørebanen, hvor standsnings- og parkeringsforbud ophører.

  • V) Tekst og symboler

§ 205

Når en cykelsti afmærkes med Q 46 Ubrudt kantlinje og V 21, skal symbolet placeres efter hver afbrydelse af Q 46 og i øvrigt med passende mellemrum.

Stk. 2 V 21 Cykelsymbol skal altid afmærkes i S 21 Cykelfelt.

V 42 Bussymbol
§ 206

Teksten »BUS« skal anføres i baner efter hver afbrydelse af Q 46 Ubrudt kantlinje og Q 44 Spærrelinje og i øvrigt med passende mellemrum.

Stk. 2 Teksten »BUS« kan anvendes i særlige vognbaner med symbolet for letbanekøretøj, teksten »TAXI«, taxisymbol for nulemissionsbil eller bilsymbol for nulemissionsbil, og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

V 43 Symbol for letbanekøretøj
§ 207

Symbolet V 43 skal anføres i baner efter hver afbrydelse af Q 46 Ubrudt kantlinje og Q 44 Spærrelinje og i øvrigt med passende mellemrum.

Stk. 2 Symbolet for letbanekøretøj kan anvendes i særlige vognbaner med teksten »BUS« og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

V 44 Taxisymbol
§ 208

Teksten »TAXI« skal anføres i baner efter hver afbrydelse af Q 46 Ubrudt kantlinje og Q 44 Spærrelinje og i øvrigt med passende mellemrum.

Stk. 2 Teksten »TAXI« kan anvendes i særlige vognbaner med teksten »BUS«, taxisymbol for nulemissionsbil eller bilsymbol for nulemissionsbil, og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

V 45 Taxisymbol for nulemissionsbil
§ 209

Symbolet V 45 skal anføres i baner efter hver afbrydelse af Q 46 Ubrudt kantlinje og Q 44 Spærrelinje og i øvrigt med passende mellemrum.

Stk. 2 Taxisymbolet for nulemissionsbil kan anvendes i særlige vognbaner med teksten »BUS«, teksten »TAXI« eller bilsymbol for nulemissionsbil, og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

V 46 Bilsymbol for nulemissionsbil
§ 210

Symbolet V 46 skal anføres i baner efter hver afbrydelse af Q 46 Ubrudt kantlinje og Q 44 Spærrelinje og i øvrigt med passende mellemrum.

Stk. 2 Bilsymbolet for nulemissionsbil kan anvendes i særlige vognbaner med teksten »BUS«, teksten »TAXI« eller taxisymbol for nulemissionsbil, og hvor trafikken styres af X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

V 50 Færdselstavlesymbol
§ 211

Færdselstavlesymbol kan alene anvendes på veje hvor den tilladte hastighed er mindre end eller lig med 60 km/h.

Stk. 2 Følgende færdselstavlesymboler kan anvendes som supplement til den tilsvarende færdselstavle: A 11, A 16-18, A 21-22, A 36, A 41-44, A 96, A 97, A 99, C 55-56, C 61-62, C 63, E 47-56 og E 68-69, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 V 50 Færdselstavlesymbol om E 47 Cykelgade kan gentages på cykelgaden ud over det i stk. 2 nævnte.

Stk. 4 Der kan ikke anvendes undertavletekster og undertavlesymboler på kørebanen. Der kan ikke anvendes tekst med bynavn i forhold til symbol for færdselstavle E 55 og E 56.

V 60 Sikkerhedssymbol
§ 212

V 60 Sikkerhedssymbol må kun bruges på motorveje og andre veje, hvor kørebanerne er adskilt fysisk.

Stk. 2 Mærkerne må ikke bruges, hvor det kan forringe opfattelsen af anden kørebaneafmærkning, fx ved tilfarter til kryds.

Stk. 3 Mærkerne skal på strækninger med flere vognbaner bruges i alle vognbaner i samme retning.

Stk. 4 Mærkerne må maksimalt bruges på en strækning på 4 km.

Stk. 5 Afstanden mellem mærkerne skal være:

  • 1) 36 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 130 km/h.

  • 2) 31 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 110 km/h.

  • 3) 25 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 90 km/h.

  • 4) 22 m på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/h.

V 62 Ruteidentifikationssymbol for supercykelsti
§ 213

V 62 må kun bruges på asfalten på en egentlig cykelsti og på en rute, der er udlagt som supercykelsti.

Stk. 2 V 62 placeres mindst 20 meter før vige- eller stoplinje, og hvis der er udlagt pilafmærkning mindst 20 meter før første pilafmærkning i kørselsretningen. Der må ikke placeres V 62 i opmarchbaner på cykelstien eller før vige- og stoplinje.

Stk. 3 V 62 må kun placeres på supercykelstien efter sideveje eller efter krydsudmundinger. I de tilfælde skal afmærkningen placeres mindst 10 meter efter sidevejs- eller krydsudmunding, og hvis der er udlagt V 21 Cykelsymbol mindst 20 meter efter V 21-symbolet i kørselsretningen.

Stk. 4 Størrelsen på symbolet for V 62 Ruteidentifikationssymbol for supercykelsti på asfalten på supercykelsti skal være minimum 0,3 meter og maksimum 0,5 meter.

Stk. 5 V 62 Ruteidentifikationssymbol for supercykelsti har orange bund med hvidt symbol »C«. Den grålige baggrund er farven, som svarer til asfalt.

Kapitel 8 Signalanlæg
X. Trafiksignaler, Generelt
§ 214

Trafiksignal og rødt blinksignal må ikke etableres på veje med en tilladt hastighed på over 70 km/h.

§ 215

Trafiksignaler anvendes i kryds, hvor trafikmængden på forskellige tider er så stor, at der for de trafikanter, som har vigepligt, opstår urimelige ventetider og kødannelser.

Stk. 2 Signalerne anvendes endvidere, hvor der ikke med anden afmærkning kan opnås en færdselssikkerhedsmæssig tilfredsstillende færdselsregulering.

Stk. 3 Endelig anvendes trafiksignaler på vejstrækninger, der er for smalle til mødende trafikanter.

§ 216

Trafiksignaler skal altid være i drift.

Stk. 2 Når signaler undtagelsesvist er ude af drift, skal de fjernes, eller tildækkes. Tildækning skal ske med ikke-transparente, vejrbestandige poser. Dette gælder også, når signaler på grund af kortvarige driftsforstyrrelser er ude af funktion, hvis skaden ikke straks kan udbedres.

§ 217

Trafiksignaler skal regulere konflikterne mellem ligeudkørende motor- og letbanekøretøjer, og trafikanter fra krydsende retninger.

§ 218

Højre og venstresving skal separatreguleres med 3-lys pilsignal, X 12 Pilsignal, i følgende situationer i signalregulerede kryds:

  • 1) To eller flere venstresvingsbaner over for modkørende eller fodgængere.

  • 2) To eller flere højresvingsbaner over for cyklister eller fodgængere.

  • 3) To eller flere højresvingsbaner over for busbaner eller letbanespor med medkørende trafik.

  • 4) Venstresving over for busbane eller letbanespor med medkørende trafik.

  • 5) Højresving over for busbane eller letbanespor med modkørende trafik.

§ 219

Al indkørsel af motor- og letbanekøretøjer i et signalreguleret område skal signalreguleres. Undtaget herfra er kun indkørsel af helt ubetydelig trafik ad en overkørsel.

§ 220

På tværs af alle tilfarter, som er omfattet af signalreguleringen, skal etableres stoplinje, medmindre dette ved vejarbejder er umuligt på grund af belægningens art.

I. Lyssignalers betydning, antal og placering

X 11 Hovedsignal
§ 221

X 11 Hovedsignal skal placeres således, at trafikanter, der kører mod et signalreguleret kryds, skal kunne se mindst 2 signaler, der viser samme signalbillede, hvoraf mindst et hovedsignal skal være placeret således, at det under normale forhold ikke dækkes af forankørende eller krydsende køretøjer.

Stk. 2 Trafikanter, der holder ved en stoplinje, skal kunne se mindst et signal.

Stk. 3 For hver tilfart i et signalreguleret område kan 3-lys pilsignaler eller cyklistsignaler erstatte hovedsignaler.

§ 222

For hver tilfart skal der placeres mindst ét højtsiddende hovedsignal.

Stk. 2 Hvor der i en tilfart foretages regulering med X 12 Pilsignal og hvor der er en eller flere gennemfartsbaner, skal der mellem svingbaner og nærmeste gennemfartsbane placeres et højtsiddende 3-lys pilsignal ved siden af et signal, der regulerer trafikken i gennemfartsbanerne.

Stk. 3 Undtaget fra kravet om højtsiddende signaler er tilfarten fra et tætliggende signalreguleret kryds, tilfarter med ubetydelig trafik, eller med et meget kurvet forløb frem mod stoplinjen.

§ 223

Mindst ét hovedsignal skal placeres lavtsiddende ud for stoplinjens højre ende eller højst 5,0 m efter denne, jf. dog stk. 4.

Stk. 2 For en deltilfart, hvor venstresvingende trafik reguleres med 3-lys pilsignal uden delehelle, kan signalet placeres lavtsiddende ud for stoplinjens venstre ende eller højst 5,0 m efter denne, jf. dog stk. 4.

Stk. 3 Ved særlig krydsudformning kan afstanden til det lavtsiddende hovedsignal eller 3-lys pilsignal undtagelsesvis være større end 5,0 m.

Stk. 4 Hvor en placering ikke er mulig, jf. stk. 1 eller stk. 2, skal signalet placeres højtsiddende over de vognbaner, der reguleres af signalet. Signalet skal placeres, så det er tydeligt, hvilken trafikstrøm, signalet gælder for.

Stk. 5 Når hovedsignaler eller 3-lys pilsignaler anbringes ved siden af hinanden, skal lysgiverne anvende samme teknik og luminans.

§ 224

Hvor der fra en tilfart forekommer venstresving, og hvor modkørende færdsel afvikles ved eftergrønt, skal der i krydsets fjerne venstre hjørne anbringes et X 13 Minusgrøntsignal.

Stk. 2 Dette signal skal ved skift til gult og rødt lys skifte i takt med eller senere end signalerne for den modkørende trafik undtagen i situationer, som nævnt i stk. 3 og 5.

Stk. 3 Et minusgrøntsignal må ikke vise rødt, mens der i øvrigt er grønt for samme retning.

Stk. 4 Visning af rødt og gult skal ske samtidigt med, at der i øvrigt er rødt og gult i hovedsignaler for trafik fra samme færdselsretning.

Stk. 5 Hvor signalanlægget er styret, så den modkørende trafik kan få rødt signal før den medkørende trafik, skal minusgrøntsignalet være suppleret af et grønt 1-lys pilsignal.

§ 225

Undertavlen U5 med symbolet, US 8 Cykel og lille knallert, må kun anvendes under X 11 Hovedsignal og X 12 Pilsignal i en tilfart, hvor det ikke resulterer i konflikter mellem cyklister og motorkøretøjer, eller hvor sådanne konflikter reguleres med X 16 Cyklistsignal. Undertavlen U 5 placeres under det lavtsiddende hovedsignal eller pilsignal, der er placeret til højre for stoplinjen på vognbanerne eller højst 5,0 meter efter denne.

Stk. 2 Undertavlen U 7 må kun anvendes under X 11 Hovedsignal, X 12 Pilsignal og X 16 Cyklistsignal uden separat pilsignal mod højre, i en tilfart, hvor:

  • 1) der op mod vejkrydset er separat cykelsti i både tilfart og frafart mod højre,

  • 2) cykelstien er opdelt i en ligeudbane og en højresvingsbane med en samlet bredde på mindst 1,85 meter inkl. ubrudt linje for opdeling af cykelsti,

  • 3) ligeudbanen og højresvingsbanen er hver især minimum 0,925 meter målt fra kantsten til midte af den ubrudte linje for opdeling af cykelsti,

  • 4) højresvingsbanen er afmærket med højresvingspil for cyklist,

  • 5) højresvingsbanen er afmærket med S 11 vigelinje, så tæt som muligt på tværgående cyklister og førere af lille knallert og

  • 6) afstanden til faste genstande skal være mindst 0,30 meter.

Stk. 3 Undertavlen U 7 placeres under det lavtsiddende hovedsignal, pilsignal eller cyklistsignal uden separat pilsignal mod højre, der er placeret til højre for stoplinjen på vognbanerne eller højst 5,0 meter efter denne.

§ 226

Trafiksignaler med et rangerprogram kan anvendes til regulering af trafikken i jernbaneoverkørsler, hvor havne-, gods- eller firmaspor krydser veje i forbindelse med vejkryds.

Stk. 2 Det under stk. 1 nævnte anlæg skal forsynes med klokkesignal opsat på en eller flere signalmaster.

Stk. 3 Det under stk. 1 nævnte anlæg må ikke etableres uden godkendelse fra jernbaneinfrastrukturforvalteren og samtykke fra politiet.

X 12 Pilsignal
§ 227

X 12 Pilsignal anvendes enten som 3-lys pilsignal eller som 1-lys pilsignal ved siden af tilsvarende farve i hovedsignalet.

Stk. 2 Når X 12 1-lys pilsignal opsættes sammen med et X 13 Minusgrøntsignal, skal det placeres ud for minusgrøntsignalets gule lysåbning.

Stk. 3 3-lyspilsignaler anvendes, hvor trafikken i den pågældende retning ønskes reguleret selvstændigt.

Stk. 4 Grøn pil må kun anvendes, når der ved kørsel i pilens retning ikke forekommer en vigepligt.

Stk. 5 Brug af højresvingspil forudsætter, at der er en cykelsti, eller at cykling er forbudt fra den pågældende retning.

Stk. 6 Når grønt 1-lys pilsignal benyttes sammen med rødt i hovedsignaler, skal der være etableret separate vognbaner for trafikken, der reguleres af pilsignalet.

Stk. 7 I trafiksignalanlæg, som reguleres i sammenhæng med Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler, kan der anvendes rødt 1-lyspilsignal, som kun tændes ved togpassage.

Stk. 8 Der må ikke anvendes kombinerede pile.

§ 228

3-lys pilsignaler skal anbringes ved den tilfart, de skal regulere, og på en sådan måde, at de ses ved siden af, men tydeligt adskilt fra evt. hovedsignaler eller andre 3-lys pilsignaler.

X 16 Cyklistsignal
§ 229

X 16 Cyklistsignal må kun anvendes, hvis der er cykelsti eller -bane.

Stk. 2 Cyklistsignaler skal placeres under hovedsignaler og 3-lys pilsignaler, når de placeres på samme mast.

§ 230

3-lys pilsignal anvendes, hvor cyklisterne eller føreren af lille knallert i den pågældende retning ønskes reguleret selvstændigt. 3-lys pilsignaler må kun anvendes ved separat afmærkede svingbaner på cykelstier.

Stk. 2 Grøn pil må kun anvendes, når der ved kørsel i pilens retning ikke forekommer en vigepligt.

Stk. 3 Der må ikke anvendes kombinerede pile.

X 18 Fodgængersignal
§ 231

Ved S 17 Fodgængerfelt på kørebanen i signalregulerede kryds skal der anvendes X 18 Fodgængersignal. Der skal afmærkes S 17 Fodgængerfelt, hvor der anvendes X 18 Fodgængersignal.

Stk. 2 X 18 Fodgængersignal skal placeres ved den fjerneste ende af det fodgængerfelt, som signalet gælder for, på en sådan måde, at det er synligt under hele passagen.

X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil
§ 232

X 19 Bus-og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil anvendes, hvor busser, letbanekøretøjer eller biler som nulemissionsbiler benytter en bane forbeholdt disse eller et tilsvarende særligt areal i tilfarten, og hvor der reguleres selvstændigt for busserne og letbanerne samt for bilerne som nulemissionsbiler.

Stk. 2 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil skal opsættes sammen med et hovedsignal, når det anvendes. Signal for bus- og letbane samt nulemissionsbiler placeres til venstre for hovedsignalet, hvis banen ligger til venstre for de øvrige vognbaner, og til højre for hovedsignalet, når busbane og letbane samt bane for nulemissionsbil ligger til højre for vognbanerne. Hvor letbanekøretøjer kører i eget letbanespor på vej opsættes X 19. Hvor motorkøretøjer som taxier, taxier som nulemissionsbiler eller biler som nulemissionsbiler kører i egne baner uden bus, anvendes hovedsignalerne X 11 Hovedsignal og X 12 Pilsignal.

II. Lanternernes opsætningshøjde
§ 233

Lavtsiddende signaler over cykelsti skal opsættes sådan, at der er mindst 2,5 m fri højde under signallanternen med tilhørende beslag.

Stk. 2 Højtsiddende signaler over kørebane skal opsættes sådan, at der er mindst 5,0 m fri højde under signallanternen med tilhørende beslag.

III. Styringsform og detektering
§ 234

Signalanlæg, som ligger så tæt ved hinanden, at misforståelse og forveksling af de enkelte anlægs signalbilleder kan forekomme, skal af sikkerhedsmæssige grunde samordnes.

§ 235

Signalanlæg, der ikke er samordnede, skal trafikstyres.

Stk. 2 Detektorer for motorkøretøjer skal være automatisk virkende.

Stk. 3 Lyset i et fodgængertryks kvitteringslys skal tændes, når en fodgænger detekteres, som indikation af, at signalerne for det pågældende fodgængerfelt efterfølgende vil skifte til grønt.

Stk. 4 Hvor der anvendes fodgængertryk, anbringes disse ved begge ender af det pågældende fodgængerfelt eller del- fodgængerfelt.

Stk. 5 Fodgængertryk skal fungere sådan, at konstant indtrykket knap ikke giver konstant anmeldelse.

§ 236

Hvor trykknap for blinde anvendes skal den opsættes umiddelbart ved hver retningspil ved det pågældende fodgængerfelt eller delfodgængerfelt.

Stk. 2 Trykknap for blinde placeres på en flade under retningspilen.

Stk. 3 Trykknapper for blinde erstatter ikke eventuelle fodgængertryk, men skal ved aktivering i et trafikstyret signalanlæg udløse en detektering.

§ 237

Anvendes der grøn 1-lys venstresvingspil, må denne ikke indkobles forud for grønt for den modkørende trafik.

Stk. 2 Grøn 1-lys venstresvingspil forud for grønt for den modkørende trafik må dog anvendes, når venstresvingspilen slukker senest når hovedsignalet fra samme retning tænder rødt lys.

IV. Signaltider
§ 238

Følgende tider skal overholdes:

  • 1) Rødt-gult: 2 sek.

  • 2) Gult: 4 sek.

  • 3) Grønt: mindst 6 sek.

  • 4) Grønt 1-lys pilsignal: mindst 4 sek.

  • 5) Grønt 3-lyspilsignal uden trafikstyring: mindst 6 sek.

  • 6) Grønt 3-lyspilsignal med trafikstyring: mindst 4 sek.

Stk. 2 Ved letbanespor kan dog anvendes en længere varighed af gult signal i X 19 Bus- og letbanesignal samt signal for nulemissionsbil.

Stk. 3 Ved trafiksignaler, som reguleres i forbindelse med en jernbaneoverkørsel, kan varigheden af grønt lys dog begrænses til 4 sek. ved toganmeldelse. Dog kan grønt lys i fodgængersignaler afbrydes uanset varigheden.

Stk. 4 Den samlede grøntid og mellemtid i et fodgængersignal skal som minimum være så lang, at en fodgænger, der træder ud på kørebanen 2,0 sek. efter, at der tændes grønt lys, og går med en hastighed af 1,0 m/sek., kan nå over det pågældende fodgængerfelt eller delfodgængerfelt.

§ 239

Ved sekundære konflikter, der ikke er separat reguleret gælder følgende:

  • 1) Grønt signal for cyklister må ikke starte senere end grønt i hovedsignalerne for samme færdselsretning.

  • 2) Grønt signal for fodgængere må ikke starte senere end grønt i hovedsignalerne for samme færdselsretning.

  • 3) Grønt signal for fodgængere må ikke starte senere end grønt signal for cyklister for samme færdselsretning.

§ 240

Sikkerhedstiden skal være så lang, at den sidste dimensionsgivende trafikant efter grønt netop går fri af den første (tidligste) dimensionsgivende trafikant, som starter for grønt fra den krydsende retning. Længden af sikkerhedstiden afhænger af krydsets geometri, de konfliktende trafikstrømmes hastighed samt start og stop i forhold til signalskift.

V. Geometriske forhold
§ 241

For enhver trafikstrøm skal antallet af vognbaner i og efter krydset mindst være lig antallet af vognbaner før krydset.

Stk. 2 Busbaner reguleret af et X 19 Bus- og letbanesignal samt nulemissionsbil kan dog afsluttes ved stoplinjen.

§ 242

Ved forsatte fodgængerfelter skal fodgængerstrømmene dirigeres ved opsætning af rækværker eller lignende på midterhellen.

§ 243

Når der er en helle til højre for en vognbane, en busbane eller en bane for letbanekøretøj, skal der også være en helle til venstre ind mod nærmeste vognbane for modkørende trafik.

VI. Fritliggende krydsning mellem vej og sti
§ 244

Ved fritliggende kryds mellem vej og sti skal antallet af højtsiddende signaler være mindst to for hver køreretning.

Stk. 2 Hvor en sti forsættes ved krydsning af en vej skal stitrafikanterne dirigeres ved opsætning af rækværker eller lignende på midterhellen.

VII. Vekselvis ensrettede strækninger
§ 245

Ved vekselvis ensrettede strækninger skal signalerne i alle tilfælde placeres før den enkeltsporede stræknings begyndelse og højst 10 m efter stoplinje eller standsningssted.

Krav til materiel

Styreapparater
§ 246

Styreapparater for trafiksignaler skal være forsynet med en af styringen og tidsudmålingen uafhængig kontrol for, at der ikke som følge af fejl ved anlægget vises samtidigt grønt lys eller grønt lys samtidig med gult eller rødt og gult lys i fjendtlige signalgrupper. Aktivering af kontrollen skal slukke samtlige signaler i anlægget. Fejltilstanden må højst vare 300 millisekunder. Fejl, der hindrer udførelsen af kontrollen, skal ligeledes slukke samtlige signaler inden for det anførte tidsrum.

Stk. 2 Gult blink er ikke tilladt i trafiksignaler og skal altid medføre en slukning.

§ 247

Styreapparater for trafiksignalanlæg skal for alle X 11 hovedsignaler, X 12 3-lys pilsignaler, X 19 bus- og letbanesignaler samt signal for nulemissionsbil samt X 16 cyklistsignaler kunne kontrollere, når der skal være rødt i en retning, om der er rødt i et af vejmyndigheden nærmere specificeret antal signaler (svarende til klasse CC1 i standarden DS/EN 12675, pkt. 4.7.1), og om der er fravær af rødt i alle signaler (svarende til klasse CB1 i standarden DS/EN 12675, pkt. 4.7.1).

Stk. 2 Aktivering af kontrollen skal bevirke enten en fejlindikering eller en slukning af samtlige signaler inden for 300 millisekunder.

Stk. 3 Fravær af rødt i alle X 11 hovedsignaler, X 12 3-pilsignaler, X 19 bus- og letbanesignaler samt signal for nulemissionsbil eller X 16 cyklistsignaler i én retning skal altid udvirke en slukning.

§ 248

Styreapparater skal forsynes med følgende startprogram, der tidligst kan aktiveres, når samtlige signaler har været slukket i 10 sekunder: Gult i alle retninger i 4 sekunder (rødt i evt. fodgængersignaler), derefter rødt i alle retninger i 4 sekunder, hvorefter anlægget går over i det indstillede program startende med 2 sekunder rød/gult (og derefter grønt) i hovedretningen. Alle 3-lyssignaler skal have grønt i løbet af det første signalomløb.

Stk. 2 Styreapparater for trafikstyrede trafiksignaler skal forsynes med kontrolfunktioner, der til stadighed kontrollerer, at de tilsluttede detektorer inkl. trykknapdetektorer leverer de fornødne data. Aktivering af kontrollen skal bevirke en fejlindikering for den aktuelle detektor.

§ 249

Under normalt forekommende driftsforhold skal de indstillede sikkerhedsbestemmende tider for gult, rødt, rødt og gult samt minimumgrøntider, jf. § 238, overholdes med en tolerance på ± 5 %.

Lanterners udformning
§ 250

Hovedsignaler, pilsignaler, fodgængersignaler, bus- og letbanesignaler samt signal for nulemissionsbil skal have cirkulære lysåbninger med en diameter på 20 cm ±10 %.

Stk. 2 Cyklistsignaler skal have cirkulære lysåbninger med en diameter på 10 cm ±10 %.

Stk. 3 Mellemrum mellem lysåbninger må ikke være større end 50 % af lysåbningernes diameter.

§ 251

Øverst i cyklistsignaler skal der være en tavle, som er indefra belyst og viser en hvid cykel på blå bund. Tavlen skal have:

  • 1) en rektangulær lysåbning på 8 cm x 13 cm ±10 % eller

  • 2) en cirkulær lysåbning med en diameter på 10 cm ±10 %.

§ 252

Vognbanesignaler skal være kvadratiske og have en kantlængde på mindst 0,50 m.

Stk. 2 Hvor vognbanesignaler anvendes uden grønne pil-symboler, men med variable C 55 Lokal hastighedsbegrænsning, anvendes en kantlængde på 0,70 m ved ønskede hastigheder på 100 km/h eller derunder og en kantlængde på 0,90 m, hvor større hastighed er tilladt.

§ 253

Z 72,1 Rødt blinksignal, skal have cirkulære lysåbninger med en diameter på 20 cm ±10 % og opfylde de krav, der gøres gældende for røde signalgivere i trafiksignaler, dog kan Z 72,1, der anvendes på bevægelige bomme, være udført i reduceret størrelse og have rektangulær eller oval form.

Stk. 2 Blinksignalet udsendes med en frekvens på 55 - 65 blink pr. minut, og således at lys- og mørkeperioderne er tilnærmelsesvis lige lange.

§ 254

Z 93 Gult blinksignal som anvendes ved fodgængerfelter og arbejdende skolepatruljer skal have cirkulære lysåbninger med en diameter på 30 cm ±10 %, når signalet placeres højt og med lysåbning på 20 cm ±10 %, når signalet placeres lavt.

Farvegrænser og lysstyrke
§ 255

Farvegrænser og lysstyrke for trafiksignaler fremgår af bilag 6.

Stk. 2 Lyset fra trafiksignaler skal have farver, der ligger inden for de farveområder, som afgrænses af de i bilag 6 figur 1 og bilag 6 tabel 4 angivne punkter. De farveområder, som er angivet for rød, gul og grøn, er identiske med de farveområder, der er defineret for disse lysfarver i DS/EN 12368.

§ 256

Højtsiddende trafiksignaler på alle overordnede veje og på veje uden for tættere bebygget område skal have en kraftig lysstyrke i referenceretningen på minimum 400 cd. Kraftig lysstyrke må ikke anvendes på lavtsiddende trafiksignaler.

Stk. 2 Lysstyrker skal måles som angivet i DS/EN 12368.

Stk. 3 Lysstyrken i referenceretningen skal opfylde kravene i bilag 6 tabel 1.

Stk. 4 I en række andre retninger skal lysstyrkerne mindst udgøre de procentværdier i forhold til den målte lysstyrke i referenceretningen, der er angivet i bilag 6 tabel 2 for ekstra bredde.

Stk. 5 Der må ikke i nogen retning forekomme lysstyrker, der overstiger de i bilag 6 tabel 1 angivne værdier for maksimum lysstyrke.

Stk. 6 Lysfordelingen skal i det væsentlige være jævn. Således må der ikke forekomme lysstyrker i retninger, som ligger mellem to retninger i bilag 6 tabel 2 eller tabel 3, der er lavere end angivet for de to retninger.

Stk. 7 De angivne lysstyrker skal opretholdes om dagen.

§ 257

Lysstyrken af reflekterende lys i lanterner (fantomsignalet), der måles som angivet i standarden DS/EN 12368, skal være lavere end 25 % af signalets lysstyrke i referenceretningen for signaler med rødt, gult og hvidt lys, og lavere end 12,5 % af signalets lysstyrke i referenceretningen for signaler med grønt lys.

§ 258

Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler skal opfylde samme krav som til Z 72,1 Rødt blinksignal, idet lysstyrkerne for en række retninger i forhold til referenceretningen skal være mindst som angivet i bilag 6 tabel 5 og maksimalt 1000 cd i nogen retning. Lysstyrken af et evt. reflekterende lys i lanterner (fantomsignal) må højst være 12,5 % af signalets lysstyrke i referenceretningen.

Stk. 2 Lysstyrkerne i forskellige retninger for Z 72,1 der anvendes på bevægelige bomme skal i forhold til referenceretningen være mindst som angivet i bilag 6 tabel 6.

Stk. 3 Der må ikke i nogen retning forekomme lysstyrker, som overstiger 185 cd.

Stk. 4 Lyset fra Z 72,1, der anvendes på bevægelige bomme, skal have samme farve, som rødt trafiksignal, jf. § 255, stk. 1.

§ 259

Z 93 Gult blinksignal, som anvendes ved fodgængerfelter og arbejdende skolepatruljer skal have en lysfarve og en lysstyrke, der opfylder kravene til klasse L8L eller L8M i DS/EN 12352.

Stk. 2 Z 93 Gult blinksignal ved fodgængerfelter skal være tændt og slukket i omtrent lige lange perioder og blinke med en frekvens på 55 - 65 blink pr. minut.

Stk. 3 Lavtsiddende Z 93 Gult Blinksignal skal opfylde kravene til klasse L8L i DS/EN 12352.

Stk. 4 Ved opstilling af gule blinksignaler skal signalernes optiske akser sigte mod føreren af en bil på 50 - 100 m afstand.

Fodgængertryk
§ 260

Fodgængertryk og andre trykknapdetektorer skal være forsynet med kvitteringslys. Dette gælder dog ikke tryk, som alene er beregnet for blinde og svagsynede. Kvitteringslyset skal være hvidt og synligt forfra og fra siderne.

Lydsignaler

Generelt
§ 261

Lydsignaler må kun anvendes ved signalregulerede fodgængerfelter.

Stk. 2 Hvor en kombination af busbane eller bane for letbanekøretøj og højresvingsbane er forsynet med et 1-lys pilsignal og et ligeudsignal for busser eller letbanekøretøjer, skal der anvendes lydsignal i et fodgængerfelt, der passeres af de højresvingende.

Stk. 3 Lydsignalet skal være underlagt en tilsvarende kontrol som i det visuelle signal, jf. §§ 246-249.

Stk. 4 Hvis lydgiveren modtager fejlagtige ordrer, enten samtidig ordre om »gå« og »vent« eller hverken ordre om »gå« eller om »vent«, skal lydudsendelsen afbrydes automatisk.

§ 262

Lydgivere ved et fodgængerfelt skal etableres på begge fortove tæt ved fortovskanten samt på heller og rabatter, der benyttes som fodgængerstøttepunkter. Ved fodgængerfelter uden forsætninger eller forgreninger skal alle lydgivere være placeret på samme side af feltet, som vist i figur 10.

Stk. 2 Ved fodgængerfelter, der forsættes eller forgrener sig ved en helle, følges så vidt muligt det samme princip på hver sin side af forsætningen eller forgreningen.

Stk. 3 Ved opsætning af lydgivere for forskellige felter skal man nøje overveje placeringen, således at misforståelser udelukkes.

zz
Figur 10 Placering af lydgivere ved fodgængerfelter uden forsætninger eller forgreninger.

§ 263

Der benyttes 2 hovedtyper af funktioner: normal og reduceret.

Stk. 2 Lydstyrken af en lydgiver skal reguleres automatisk i normal funktion.

Stk. 3 Ved reduceret funktion skelnes mellem 2 typer:

  • 1) Ved reduceret funktion (R1) skal lydgiveren fungere med sin mindste lydstyrke, men der skal være mulighed for manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på »trykknap for blinde«.

  • 2) Ved reduceret funktion (R2) skal lydgiveren fungere uden lyd, hvor det er muligt manuelt at aktivere den automatiske styrkeregulering (normal funktion) på »trykknap for blinde«.

Stk. 4 Efter hver aktivering i reduceret funktion skal den automatiske styrkeregulering være i normal funktion i en periode på ½-3 minutter, afhængig af omløbstiden i signalanlægget.

Stk. 5 Alle lydgivere i samme kryds skal på et givet tidspunkt have samme funktion (normal, R1 eller R2) og dermed en lydstyrke, der er reguleret på samme måde i hele krydset.

Stk. 6 Hvor der med to eller flere lydgivere gives samme signal, skal lydimpulserne afgives uden forskydning.

§ 264

Der benyttes følgende signalkarakterer:

  • 1) »Gå« har samme betydning som »grøn« i fodgængersignaler og skal bestå af lydimpulser for hver 400 millisekunder.

  • 2) »Vent« har samme betydning som »rød« i fodgængersignaler og skal bestå af lydimpulser for hver 2000 millisekunder.

  • 3) Orienteringslyd, som gør det lettere for brugerne at finde »trykknap for blinde« skal bestå af en højfrekvent kliklyd for hver 2000 millisekunder.

  • 4) Kvitteringslyd, som udsendes, når der trykkes på »trykknap for blinde« skal bestå af et enkelt bip, når der trykkes på knappen.

Stk. 2 De anførte tider skal overholdes med en tolerance på 5 %.

Stk. 3 Lydimpulser for »gå« og »vent« i en lydgiver skal afgives i en af følgende lydkarakterer:

  • 1) En kliklyd, der består af 10 hele perioder af en sinustone på 880 Hz ± 2 %, startende og sluttende i en nulgennemgang.

  • 2) Firkanttone eller savtaktone af 200 millisekunders varighed for »gå« og 400 millisekunder for »vent« med en grundfrekvens på 880 Hz ± 2 %.

Stk. 4 Kliklyden for »orienteringslyd« udsendes fra en lydgiver i armaturet for »trykknap for blinde«. Lyden skal bestå af 9 hele perioder af en sinustone på 1760 Hz ± 2 %, startende og sluttende i en nulgennemgang. I det første millisekund med fuld amplitude, som derefter aftager til nul i løbet af de næste 4 millisekunder.

Stk. 5 Bip-lyden for »Kvitteringslyd« udsendes fra en lydgiver i armaturet for »trykknap for blinde«. Lyden består af 200 millisekunder af en sinustone på 1109 Hz ± 2 %, startende og sluttende i en nulgennemgang.

§ 265

Lydstyrken skal være konstant under hele lydimpulsens varighed, når der bortses fra virkningen af den automatiske styrkeregulering.

Stk. 2 Lydimpulserne under »gå« og »vent« skal have ens styrke i forhold til omgivelsernes støjniveau.

Stk. 3 »Gå« må kun lyde, når der samtidig er grønt i det tilsvarende fodgængersignal.

Retningspil
§ 266

Der skal altid være retningspil ved et fodgængerfelt med lydgiver. Den nedtages, hvis lydgiveren sættes ud af drift for et længere tidsrum.

§ 267

Retningspil placeres umiddelbart ved lydgiveren på samme mast eller stander som denne i en højde af 1,0- 1,2 m over terræn og på den side af masten eller standeren, der vender ind imod fodgængerfeltet. Standeren skal have en højde af mindst 1,3 m over terræn.

§ 268

Retningspilen skal udformes i et hævet relief på vandret underlagsflade. Relieffets kanter skal være skarpe og sidefladerne lodrette eller næsten lodrette.

Stk. 2 Pilen skal ved relieffets overflade være 100-150 mm lang og 6-9 mm bred. Reliefhøjden skal være 4-6 mm, se figur 11.

Stk. 3 Pilespidsen opbygges af 1 eller 2 knopper i yderligere hævet relief. Længden af en knop skal være 7-10 mm ved dens overflade, og den skal fylde hele pilens bredde. Hvis der er 2 knopper, skal de være ens og have en afstand på 1,5-1,7 gange deres længde. Reliefhøjden skal være 1,5-1,7 gange pilens reliefhøjde, målt over underlagsfladen.

Stk. 4 Den vandrette underlagsflade skal være så stor, at pilen ikke rager uden for den.

zz
Figur 11. Retningspil

§ 269

Retningspilen opsættes, så spidsen peger ud mod kørebane eller cykelsti i fodgængerfeltets retning.

Stk. 2 Pilens retning i det vandrette plan skal efter opsætningen kunne orienteres efter fodgængerfeltets retning med en nøjagtighed bedre end 2,5°.

§ 270

Pil med 1 knop skal anvendes, hvor den tilknyttede lydgiver gælder for passage over til fortov.

Stk. 2 Pil med 2 knopper skal anvendes, hvor den tilknyttede lydgiver gælder for passage over til helle eller rabat, og hvor der derfor på denne helle eller rabat findes yderligere en lydgiver, gældende for den videre passage.

Y. Vognbanesignaler
§ 271

Y 17 Vognbanesignal anvendes til at regulere trafikken i bestemte vognbaner.

Stk. 2 Vognbanesignaler benyttes endvidere til at regulere trafikretningen ved reversible vognbaner.

Stk. 3 Hvor vognbanesignaler anvendes til regulering af reversible vognbaner, skal signalerne uanset vejens forløb opsættes i trafikanternes synsfelt og i en sådan indbyrdes afstand på langs af vejen, at trafikanterne altid kan se, hvilket signal, der er gældende for de aktuelle vognbaner. Reversible vognbaner afstribes med dobbelte varslingslinjer.

Stk. 4 Anlæg med vognbanesignaler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 På statsveje skal anlæg med vognbanesignaler god- kendes af Transportministeriet.

Z. Blinksignaler

Z 72 Rødt blinksignal
§ 272

Z 72,2 Rødt blinksignal ved jernbaneoverkørsler skal anvendes efter regler fastsat af Trafikstyrelsen.

Stk. 2 Blinksignaler på samme side af jernbanen skal blinke i samme takt.

§ 273

Ved oplukkelige broer skal anvendes to blinkende røde lys, jf. Z 72,1 der placeres ved siden af hinanden og skiftevis tændes og slukkes.

§ 274

Anden anvendelse af rødt blinksignal end anført i §§ 272 og 273 skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Transportministeriet kan godkende, at Vejdirektoratet anvender rødt blinksignal på anden måde end anført i §§ 272 og 273.

Z 95 Blåt blinksignal
§ 275

Blåt blinksignal må kun anvendes af politi og redningsmandskab, jf. bekendtgørelse om udrykningskørsel, §§ 1 og 7.

Stk. 2 Uden for tættere bebygget område skal Z 95 opsættes ca. 200 m foran farestedet.

Stk. 3 Hvis der kun er ét signal til rådighed, skal det på veje med dobbeltrettet færdsel opsættes umiddelbart ved farestedet, således at det kan ses fra begge retninger.

Definitioner om vejvisning
§ 276

I dette afsnit forstås ved:

  • 1) Almindelige veje: Veje, der ikke er motorveje.

  • 2) Geografisk vejvisning, der er trafikalt begrundet: Vejvisning, som opfylder trafikanternes trafikale behov for vejvisning til geografiske mål.

  • 3) Servicevejvisning til terminalmål, der er trafikalt begrundet: Vejvisning, som opfylder trafikanternes trafikale behov for vejvisning til servicemål.

  • 4) Kommerciel servicevejvisning: Vejvisning til attraktioner, seværdigheder, serviceanlæg, overnatningsmål, offentlige og private virksomheder og lignende i byer og i det åbne land, hvor vejvisningen er underlagt særlige betalingsregler.

  • 5) Informationstavler: Kort over et område med serviceinformation m.v. Kortet opsættes på parkeringspladser, rastepladser eller lignende steder.

  • 6) Fjernmål: Er mål af større trafikal betydning såsom vigtige trafikknudepunkter eller større byer beliggende på eller ved ruten eller i rutens forlængelse.

  • 7) Nærmål: Er øvrige trafikalt vigtige mål, der karakteriserer ruten.

  • 8) Lokalmål: Er mål beliggende på eller ved ruten af en sådan trafikal betydning, at det er rimeligt at benytte dem som vejvisningsmål selvom de ikke er fjern- eller nærmål.

  • 9) Bevægelseshandicappede: Personer med nedsat evne til at færdes til fods, fx personer med lammelser, dårlig balance, amputationer, gigt samt hjerte-, lunge- og kredsløbsforstyrrelser.

  • 10) Synshandicappede: Personer, der er blinde eller svagsynede.

  • 11) Skilt om blafferopsamlingssted: Skilt, der angiver sted for opsamling af blaffere.

Definitioner om parkering
§ 277

I dette afsnit forstås ved:

  • 1) Offentlige parkeringspladser: Parkeringspladser på offentlige vejarealer.

  • 2) Private parkeringspladser: Offentligt tilgængelige parkeringspladser på private ejendomme i tilknytning til butikscentre, virksomheder, i parkeringshuse og lignende.

  • 3) Parkeringsvejvisning: Vejvisning til offentlige og private parkeringspladser, jf. nr. 1 og 2.

  • 4) Parkeringssøgesystem: Stationære og dynamiske systemer, der leder trafikanter til ledige parkeringspladser:

    • a) Stationære systemer består af almindelige faste tavler.

    • b) Dynamiske systemer består af variable tavler.

Skilt om blafferopsamlingssted
§ 278

Skilt om blafferopsamlingssted skal have hvid bund og sort tekst. Teksten »Blafferstoppested« skal bruges.

Stk. 2 Skilt om blafferopsamlingssted må ikke opsættes, hvor bestemmelserne i færdselsloven §§ 28 og 29 gælder, og i øvrigt ikke, hvor der med afmærkning er angivet, at standsning eller parkering er forbudt.

Stk. 3 Skilt om blafferopsamlingssted skal være 30 x 70 cm og skal være opsat på selvstændig stander, som placeres i bagkant af fortov eller yderrabat. Skiltet om blafferopsamlingssted må ikke opsættes på eller i forbindelse med anden afmærkning.

Prioritering af vejvisningsmål mv.
§ 279

Vejvisningsmål skal prioriteres først med trafikalt begrundet mål og dernæst kommercielle mål. Målene skal prioriteres i følgende rækkefølge; geografisk vejvisning, servicevejvisning til terminalmål og dernæst kommerciel servicevejvisning.

Stk. 2 Der skal være kontinuitet i vejvisningen. Det betyder, at vejvisningsmål, der en gang er vist på en tavle, skal vises på alle efterfølgende tavler af denne kategori på ruten, indtil målet er nået, jf. dog § 363.

Stk. 3 Vejvisningen i et kryds skal være entydig. Der må således ikke i et kryds vejvises til samme mål ad to retninger, medmindre det af vejvisningen fremgår, at de to vejvisninger henvender sig til forskellige trafikanter.

Stk. 4 Hvis der er servicesymboler på tavler, skal symbolernes bevægelsesretning være i overensstemmelse med den vejviste retning, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 Ved ligeudvejvisning orienteres symbolet dog mod venstre. M 12 Lufthavn orienteres opad.

Stk. 6 Er der indsat mere end ét servicesymbol på en tavle, skal de anvendte symboler have samme højde.

Kapitel 9 Geografisk vejvisning på almindelige veje
Udvælgelse af vejvisningsmål på almindelige veje
§ 280

Fjernmålene inddeler ruten i afsnit, og der må inden for et afsnit ikke anføres nærmål, der er beliggende efter nærmeste fjernmål.

Stk. 2 Tilsvarende inddeler nærmålene de i stk. 1, nævnte afsnit i underafsnit, og der må inden for disse ikke anføres lokalmål, der er beliggende efter nærmeste nærmål.

§ 281

På veje med rutenumre må der på orienteringstavler kun vises de geografiske mål og terminalmål, der fremgår af Fjern- og nærmålskataloget, jf. cirkulære om rutenummerering af det danske vejnet og omlægning af hovedvejsnettet. Fjern- og nærmålskataloget kan ses på Vejdirektoratets hjemmeside. Brug af andre mål skal godkendes af Vejdirektoratet.

Vejvisningstavlers design og skrift
§ 282

På almindelige veje er de anvendte skriftstørrelser (versalhøjder) følgende:

  • 1) 101 mm.

  • 2) 120 mm.

  • 3) 143 mm.

  • 4) 170 mm.

  • 5) 202 mm.

  • 6) 240 mm.

Vejvisningstavlers overflade
§ 283

Til retroreflekterende tavler anvendes materialetype 3, jf. bilag 1, til bund, ramme og hvid tekst, mens der til rød, blå og sort skrift eller symboler anvendes materialetype 2.

Stk. 2 Til vejforløb på orienteringstavler anvendes materialetype 2.

Stk. 3 Til ubelyste portaltavler anvendes materialetype 4, jf. bilag 1.

Stk. 4 Til pilvejvisere anvendes materialetype 3, jf. § 294.

Stk. 5 Færdselstavler anbragt i vejvisningstavler udføres med materialetype og farver, som anført i kapitel 2 i bekendtgørelse om vejafmærkning og kapitel 5 i denne bekendtgørelse.

Stk. 6 Til rutenumre L 41-44 anvendes materialetype 4.

Vejvisningstavlers placering
§ 284

Vejvisningstavler må ikke placeres i oversigtsarealer, således at de hindrer den frie oversigt.

§ 285

Afstanden fra kant af kørebane til nærmeste punkt af tavle eller stander må ikke være under 0,5 meter.

Stk. 2 Afstanden fra kanten af cykel- og fællessti til nærmeste punkt af tavle eller stander må ikke være under 0,3 m. Denne afstand kan reduceres, såfremt der er vejudstyr tættere på kanten, og tavlestanderen ikke kan placeres mere hensigtsmæssigt, fx i bagkant af fortov.

Stk. 3 Vejvisningstavler, bortset fra pilvejvisere, jf. § 291, skal opsættes mindst 1,0 m over kørebaneniveau. Over cykelsti skal højden til tavleunderkant være mindst 2,3 m og over gangsti mindst 2,2 m.

F. Vejvisere på almindelige veje og stier
§ 286

På tabelvejvisere og frakørselsvejvisere skal en servicetavle, der har tilknytning til et navn, placeres foran navnet, men efter et eventuelt rutenummer, der har tilknytning til navnet.

§ 287

På vejvisere på almindelige veje må kun anvendes følgende færdselstavler:

  • 1) E 33 Parkering,

  • 2) E 42 Motorvej eller

  • 3) E 43 Motortrafikvej.

§ 288

Afstand til vejvisningsmål angives i hele km uden kilometerbenævnelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Ved vejvisning på stier kan afstanden angives med en decimal.

F 11-F 14 Pilvejvisere og F 33 Parkeringsvejvisere
§ 289

På pilvejvisere skal rutenummeret anbringes i roden af vejviseren.

§ 290

På pilvejvisere skal en eventuel servicetavle placeres i roden af vejviseren.

Stk. 2 Er der på pilvejvisere F 11, F 12 og F 14 også et rutenummer, placeres dette dog nærmest roden.

§ 291

Hvor pilvejvisere kan genere oversigt i kryds, må højde til overkant på pilvejviser, inklusiv galge, ikke over- stige 0,9 m fra overfladen af kørebanen.

Stk. 2 Pilvejvisere over hinanden skal vise i samme retning og være lige lange.

§ 292

Pilvejvisere, hvor navn og afstand er erstattet af en vandret streg anvendes:

  • 1) hvor rutenummeret alene kan anses for tilstrækkelig vejvisning,

  • 2) hvor der er behov for henvisning til en rutenummereret vej,

  • 3) på vejvisere til serviceanlæg, når en række symboler er samlet i en vejviser eller

  • 4) på gul/sorte omkørselsvejvisere.

§ 293

F 11 må kun anvendes til geografiske mål. Der kan dog indsættes én servicetavle for terminalmål. Der må kun anvendes én af følgende servicetavler:

  • 1) M 9 Erhvervs- og containerhavn,

  • 2) M 11 Færge,

  • 3) M 12 Lufthavn,

  • 4) M 13 Jernbanestation,

  • 5) M 13,1 S-tog,

  • 6) M 13,2 Metro,

  • 7) M 13,3 Letbane,

  • 8) M 14 Busterminal og

  • 9) M 15 Transportcenter.

§ 294

F 12 må kun anvendes som vejvisning, hvor det forudsættes, at der skal køres ad motorvej for at komme til målet. F 12 pilvejvisere skal udføres med materialetype 3, jf. bilag 1.

§ 295

F 13 må anvendes til servicevejvisning til terminalmål, der er trafikalt begrundet, jf. dog § 296.

§ 296

F 13 anvendes også til kommercielle servicemål som attraktioner, seværdigheder, serviceanlæg, offentlige og private overnatningsmål, virksomheder og lignende.

§ 297

F 33 Parkeringsvejvisere må kun anvendes ved vejvisning til parkering.

F 16 Frakørselsvejviser
§ 298

Frakørselsvejvisere er specielle vejvisere, der kun må anvendes på veje, hvor der til den krydsende eller afgrenede vej er en frakørsel med decelerationsbane, således at trafikanten kan køre fra uden væsentlig nedsættelse af hastigheden.

§ 299

Frakørselsvejvisere skal placeres umiddelbart ved frakørslens kilespids, hvor trafikanten kan begynde at trække ud i frakørselsbanen.

§ 300

På frakørselsvejvisere må der ikke angives afstande.

Stk. 2 På frakørselsvejvisere skal en servicetavle, der har tilknytning til et geografisk navn, placeres foran navnet, men efter et eventuelt rutenummer, der har tilknytning til navnet.

Stk. 3 På frakørselsvejvisere må kun anvendes service- tavle M 9 Erhvervs- og containerhavn, M 11 Færge, M 12 Lufthavn, M 13 Jernbanestation, M 13,1 S-tog, M 13,2 Metro, M 13,3 Letbane, M 14 Busterminal, M 15 Transportcenter og M 16 Parker og rejs.

F 18 Tabelvejviser
§ 301

På tabelvejvisere skal vejvisningsmålene for hver vej placeres på hver sin deltavle. Vejvisning, der forudsætter kørsel ad motorvej, skal placeres på en særskilt deltavle med grøn bundfarve.

Stk. 2 Deltavlen med vejvisning ligeud skal placeres øverst, og kørselsretningen vises ved en lodret, opadrettet pil til venstre i tavlen.

Stk. 3 Deltavlen med vejvisning til venstre skal placeres derunder, og svingningen vises ved en vandret pil til venstre i tavlen.

Stk. 4 Deltavlen med vejvisning til højre skal placeres nederst, og svingningen vises ved en vandret pil til højre i tavlen.

Stk. 5 Øvrige deltavler samt deltavler med midlertidig vejvisning anbringes sammen med anden vejvisning i samme retning.

Stk. 6 Inden for hver vejvisningsretning opsættes eventuel vejvisning til motorveje øverst, dernæst følger anden geografisk vejvisning og derefter servicevejvisning. Henvisende punkteret ramme skal opsættes under fuldt optrukken ramme.

Stk. 7 På tabelvejvisere kan servicetavle for terminalmål anvendes, dog kan M 15 Transportcenter suppleres med teksten »Transportcenter«.

Stk. 8 På tabelvejvisere kan servicetavle for kommercielle mål anvendes med eller uden tekst, jf. dog § 363.

§ 302

Rutenumre og færdselstavler skal placeres foran vejvisningsmålet. Afstande på tabelvejvisere skal angives efter vejvisningsmålet.

§ 303

Hvor vejvisningen ad motorvej kun omfatter angivelse af et rutenummer, uden angivelse af lokalitet, skal rutenummeret og motorvejssymbol udføres som et grønt delfelt anbragt i det hvid/røde hovedfelt for den pågældende retning.

§ 304

I kryds, hvor de indmundende veje på hver side af den gennemgående vej er forskudt for hinanden mere end bredden af kørebanen, må fælles tabelvejvisere ikke anvendes.

F 34 Omkørselsrute
§ 305

Vejvisere for omkørselsruter skal opsættes på selvstændige standere. På tavlen F 34,1 Omkørselsrute kan indsættes pil til højre eller pil til venstre, og ved ligeudvisning på strækninger kan indsættes pil, der orienteres opad.

G. Orienteringstavler
§ 306

Servicevejvisning må ikke anvendes på orienteringstavler, bortset fra vejvisning til terminalmål med M 9 Erhvervs- containerhavn, M 11 Færge, M 12 Lufthavn, M 13 Jernbanestation, M 13,1 S-tog, M 13,2 Metro, M 13,3 Letbane, M 14 Busterminal, M 15 Transportcenter og M 16 Parker og rejs. Servicetavle M 21 Førstehjælp kan anvendes på orienteringstavle.

§ 307

Advarselstavler (A-tavler), vigepligtstavler (B-tavler), påbudstavler (D-tavler), samt forbudstavlerne C 51-C 62 må aldrig anvendes på orienteringstavler.

G 11 Portalorienteringstavler
§ 308

På portalorienteringstavler må kun anvendes:

  • 1) C 21-C 26,

  • 2) Undertavle om miljøzone,

  • 3) C 31-C 43,

  • 4) C 92,

  • 5) E 22,

  • 6) E 33,

  • 7) E 42-E 43,

  • 8) E 49,

  • 9) E 51,

  • 10) E 53,

  • 11) E 68,

  • 12) M 9,

  • 13) M 11-M 16 og

  • 14) M 21.

§ 309

Trafikanters kørsel lige igennem krydset skal vises ved opadrettede pile, mens svingning vises ved knækkede pile.

Stk. 2 Pilene i stk. 1, skal placeres ved siden af vejvisningsmålene.

Stk. 3 Hvor en knækket pil kan give anledning til, at trafikanter svinger for tidligt, kan anvendes nedadvendte pile (vognbanepile).

§ 310

G 11 Portalorienteringstavle skal ophænges ved begyndelsen af krydsets opmarchområde i et tværsnit, hvor eventuelle svingbaner har mere end 2/3 af deres fulde bredde. Der ophænges en tavle (tavlefelt) for hver af de fra krydset udgående veje. Dog kan tavler for mindre betydende veje udelades.

§ 311

Portaltavler og deres ophængningskonstruktion skal være anbragt således, at konstruktionen ikke indskrænker den for vejstrækningen normale frie højde.

G 14 Diagramorienteringstavle
§ 312

Diagrammet på G 14 må ikke have karakter af et vejkort.

Stk. 2 På diagrammet skal den vej, der køres på, begynde nederst på tavlen, og diagrammet skal på dette sted gengives lodret.

Stk. 3 Diagrammet må ikke være i modstrid med prioritetsforholdene. På veje med ubetinget vigepligt vises vejen, der har vigepligt, med en smallere streg end primærvejen.

Stk. 4 Ved rundkørsler og i kryds hvor vigepligt ikke ønskes vist, vises diagrammet dog med lige tykke streger.

Stk. 5 Der må ikke vises mere end én rundkørsel på en diagramorienteringstavle.

Stk. 6 Servicetavle for terminalmål kan anvendes. M 15 Transportcenter suppleres med teksten »Transportcenter«.

Stk. 7 Servicetavle M 21 Førstehjælp kan anvendes.

§ 313

Diagramorienteringstavler skal opsættes i vejens højre side og kan eventuelt dubleres i venstre side.

G 18 Tabelorienteringstavle
§ 314

På G 18 må der ikke anvendes færdselstavler, bortset fra E 33 Parkering, E 42 Motorvej og E 43 Motortrafikvej.

Stk. 2 På G 18 må der ikke anvendes servicetavler, bortset fra servicetavler for terminalmål M 9, M 11, M 12, M 13,

Stk. 3 Servicetavle M 21 Førstehjælp må anvendes uden tekst.

M 13,1, M 13,2, M 13,3, M 14, M 15 og M 16. Servicetavlerne må ikke suppleres med tekst.
§ 315

På G 18 skal vejvisningsmålene for hver vej placeres på hver sin deltavle. Vejvisning, der forudsætter kørsel ad motorvej, skal placeres på en særskilt deltavle med grøn bundfarve.

Stk. 2 Deltavlen med vejvisning ligeud skal placeres øverst, og kørselsretningen vises ved en lodret, opadrettet pil til venstre i tavlen.

Stk. 3 Deltavlen med vejvisning til venstre skal placeres derunder, og svingningen vises ved en knækket pil til venstre i tavlen.

Stk. 4 Deltavlen med vejvisning til højre skal placeres nederst, og svingningen vises ved en knækket pil til højre i tavlen.

Stk. 5 Inden for hver vejvisningsretning opsættes eventuel vejvisning til motorveje øverst, dernæst følger anden geografisk vejvisning og derefter servicevejvisning. Henvisende punkteret ramme med rutenummer skal opsættes under fuldt optrukken ramme med rutenummer.

§ 316

G 18 må ikke anvendes før forsatte kryds og rundkørsler.

H. Afstands- og stedtavler på almindelige veje og stier
§ 317

Afstanden fra opstillingssted for tavlen H 41 til målene skal anføres i hele km til højre for disse.

§ 318

Er vejen en del af det nummererede rutenet, skal rutenummeret eller rutenumrene placeres øverst på tavlen.

H 42 Delte afstandstavle
§ 319

Er H 42 opstillet på en rutenummereret vej, skal rutenummeret anføres øverst i tavlens øverste felt.

§ 320

Rutenumre, der først har virkning fra krydset og videre frem, skal anføres som henvisende numre i punkteret ramme øverst i de respektive felter.

H 45 Stedtavle
§ 321

På H 45 Stedtavle må kun angives navnet på den lokalitet, tavlen skal oplyse om.

Stk. 2 Stedtavler skal placeres i vejens højre side umiddelbart før den lokalitet, tavlen skal informere om.

Stk. 3 Versalhøjden må ikke overstige 170 mm.

H 46 Regionsgrænsetavle
§ 322

H 46 må kun anvendes på statsveje.

Stk. 2 Regionsgrænsetavler placeres umiddelbart på eller ved regionsgrænsen.

Stk. 3 Regionsgrænsetavler må ikke ophænges over kørebanen.

Stk. 4 Tavlerne må ikke belyses særskilt.

H 47 Kommunegrænsetavle
§ 323

H 47 placeres umiddelbart på eller ved kommunegrænsen.

Stk. 2 Tavlerne må ikke ophænges over kørebanen.

Stk. 3 Tavlerne må ikke belyses særskilt.

H 49 Nationalparktavle
§ 324

H 49 skal placeres i vejens højre side umiddelbart før nationalparkens afgrænsning.

Stk. 2 Tavlen må kun anvendes til nationalparker, der er udpeget og godkendt i henhold til lov om nationalparker.

Stk. 3 Versalhøjden på nationalparktavle må ikke overstige 143 mm.

Stk. 4 H 49 må ikke anvendes på motorveje.

H 49,1 Naturparktavle
§ 325

H 49,1 skal placeres i vejens højre side umiddelbart før naturparkens afgrænsning.

Stk. 2 Tavlen må kun anvendes til naturparker, der er udpeget og godkendt i henhold til mærkningsordningen »Danske Naturparker«.

Stk. 3 Versalhøjden på naturparktavle må ikke overstige 143 mm.

Stk. 4 H 49,1 må ikke anvendes på motorveje.

H 50 Ophør af nationalparktavle
§ 326

H 50 skal opsættes, hvor nationalparkens afgrænsning ophører. Tavlen kan opsættes alene i vejens venstre side.

H 50,1 Ophør af naturparktavle
§ 327

H 50,1 skal opsættes, hvor naturparkens afgrænsning ophører. Tavlen kan opsættes alene i vejens venstre side.

H 51 Landegrænsetavle
§ 328

H 51 placeres umiddelbart på eller ved landegrænsen.

Stk. 2 Tavlerne må ikke ophænges over kørebanen.

Stk. 3 Tavlerne må ikke belyses særskilt.

L. Ruteangivelser
§ 329

L 41-L 44 Rutenumre: Rutenummer skal anføres i fuldt optrukken ramme, hvis vejen, på hvilken vejvisningstavlen står, er en del af den pågældende rute.

Stk. 2 Der anvendes fuldt optrukken ramme på veje, der fører hen til ruten, hvis sådanne veje er så korte, at de har karakter af tilkørsel eller rampe.

Stk. 3 Rutenummeret skal anføres i punkteret ramme (henvisende rutenummer), hvis vejen, på hvilken vejvisningstavlen står, fører hen til den pågældende rute.

Stk. 4 Ved tilkørsler til veje med ubrudt midterrabat skal hovedretningen (n, s, ø eller v) anføres, hvis fjernmålet udelades fra det sted, hvor der kun er tilkørsel i én retning.

§ 330

På E-rutenumre skal den grønne bund og de hvide tal og rammen være udført i materialetype 4.

Stk. 2 På primære rutenumre skal den gule bund være udført med materialetype 4. De sorte tal og rammer skal være diffust reflekterende (materialetype 2).

Stk. 3 På sekundære rutenumre skal den hvide bund være udført med materialetype 4. Sorte tal og rammer skal være diffust reflekterende (materialetype 2).

Vejvisning til motortrafikveje
§ 331

Ved alle tilkørsler til motortrafikveje skal motortrafikvejssymbolet E 43 medtages på orienteringstavler og vejvisere sammen med det relevante fjernmål eller rutenummer.

Vejvisning til motorveje
§ 332

Ved alle tilkørsler til motorveje skal motorvejssymbolet E 42 medtages på orienteringstavler og vejvisere sammen med det relevante fjernmål eller rutenummer.

Stk. 2 Den grøn/hvide vejvisning med motorvejssymbolet E 42 skal anvendes senest i det sidste kryds, hvor trafikanten skal vælge mellem at fortsætte kørslen mod sit mål ad almindelig vej eller ad motorvej.

Kapitel 10 Geografisk vejvisning på motorveje (faste tavler)
Vejvisningstavlers information på motorveje
§ 333

Vejvisningsmål, frakørselsnumre og -navne samt navngivning af motorvejskryds skal godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 2 Vejvisningstavler må ikke indeholde mere end 4 vejvisningsmål.

Vejvisningstavlers størrelse og udseende
§ 334

På motorveje med hastighed større end 90 km/h skal skrifthøjden minimum være 285 mm. Det gælder dog ikke skrift på servicetavler.

Stk. 2 I øvrigt anvendes følgende skriftstørrelse (versalhøjde):

  • 1) 340 mm.

  • 2) 405 mm.

  • 3) 480 mm.

  • 4) 570 mm.

Vejvisningstavlers overflader
§ 335

Vejtavlematerialet skal være kraftigt retroreflekterende på hele tavlefladen (materialetype 4), og eventuelle sorte symboler skal være diffust reflekterende (materialetype 2).

Stk. 2 Tavlerne kan dog udføres som indefra belyste tavler.

Vejvisningstavlers placering
§ 336

Afstanden fra kant af kørebane eller kant af nødspor til nærmeste punkt af tavle eller stander må ikke være under 1,0 meter.

Stk. 2 Højden fra kørebanekant til underkant på tavler ved siden af kørebanen skal være mindst 2,2 m.

§ 337

I forbindelse med motorvejskryds og rutefrakørsler skal vejvisningstavler ophænges over kørebanen (portaltavler).

Stk. 2 Under portaltavler skal der være et område på mindst 4,5 m, som er frit for faste genstande (fritrumsprofilet).

Færdselstavler på vejvisningstavler
§ 338

Følgende tavler må ikke anvendes på vejvisningstavler:

  • 1) A - Advarselstavler.

  • 2) B - Vigepligtstavler.

  • 3) C - Forbudstavler: C 11,1 Højresving forbudt til C 22,2 Motorcykel forbudt, C 24,1 Traktor og motorredskab forbudt til C 26,2 Fodgængere forbudt, C 51 Over- haling forbudt til C 62 Parkering forbudt og C 63 Parkering forbudt for cykel og lille knallert.

  • 4) D - Påbudstavler.

  • 5) E - Oplysningstavler, bortset fra E 42 Motorvej, E 22,1 Anbefalet rute for lastbiler og E 22,2 Anbefalet rute for køretøjer med farligt gods.

Stk. 2 Såfremt der på en vejstrækning er begrænsninger vedrørende vægt eller dimension, og trafikanten ikke kan undgå disse, hvis vejvisningstavlernes anvisning følges, kan forbudstavlerne C 31 Totalvægt til C 43 Køretøjslængde anvendes på vejvisningstavlerne I 11 Frakørselsvejviser 0-m tavle til I 18 1500 m frakørselstavle i motorvejskryds samt vognbane- og orienteringstavlerne J 11 Anviste vognbaner til J 13 Diagramorienteringstavle for motorveje.

Stk. 3 På vejvisningstavler ved terminaler og grænseovergange kan følgende tavler anvendes:

  • 1) C 23,1 Lastbil forbudt.

  • 2) C 23,2 Bus forbudt.

  • 3) C 23,3 Kørsel med farligt gods forbudt.

  • 4) C 92 Passage uden stop forbudt.

  • 5) E 22,1 Anbefalet rute for lastbiler.

  • 6) E 22,2 Anbefalet rute for køretøjer med farligt gods.

    • I) Vejvisning og stedsangivelse på motorvej

§ 339

Når I 11 Frakørselsvejviser 0-m tavle placeres ved siden af kørebanen, skal den placeres i det vejtværsnit, hvor frakørselsbanen begynder, eller så kort som muligt før dette punkt.

Stk. 2 Når I 11 Frakørselsvejviser 0-m tavle bruges som portaltavle skal den hænges op over frakørselsbanen i det tværsnit, hvor frakørselsbanen er etableret i fuld bredde.

Stk. 3 Hvor frakørslen er 2-sporet, skal portaltavler placeres i det tværsnit, hvor det første spor er etableret i fuld bredde.

I 11, I 12 og I 13 Frakørselstavler for frakørsler til det almindelige vejnet
§ 340

På I 11, I 12 og I 13 må der ikke angives afstande til geografiske mål eller servicemål uden for motorvejen.

§ 341

På I 12 500-m frakørselstavle må kun angives mål, som også angives på 0-m tavlen.

§ 342

Ved rutefrakørsel må der på I 13 1500-m frakørselstavle, opsat som portaltavle, ikke angives vejvisning til andre mål uden for motorvejen end fjernmål for ruten, som forlader motorvejen.

I 16, I 17 og I 18 Frakørselstavler for forbindelsesanlæg til anden motorvej
§ 343

I 16, I 17 og I 18 frakørselstavler for forbindelsesanlæg til anden motorvej skal altid være suppleret med en tavle J 11 Anviste vognbaner ophængt til venstre for frakørselstavlen.

I 20 Motorvejskryds
§ 344

Der må ikke angives andre navne på I 20 end motorvejskrydsets navn.

J. Vognbane- og orienteringstavler på motorvej
§ 345

J 11-tavler for to motorvejsgrene må ikke være forskudt i forhold til hinanden i vejens længderetning.

J 12 Forvarsling af vognbaneforløb
§ 346

J 12-tavler skal udføres således, at den nederste del af pilene, der illustrerer vognbanerne begynder lodret.

J 13 Diagramorienteringstavle for motorveje
§ 347

J 13-tavler skal udføres således, at den nederste del af pilene, der illustrerer vognbanerne, begynder lodret.

K. Bekræftelses- og afstandstavler samt turistoplysningstavler på motorveje
§ 348

K 12 Afstandstavle: For angivelse af vejvisningsmål på afstandstavler gælder følgende:

  • 1) Har motorvejen flere rutenumre og flere fjernmål, skal alle rutenumre og fjernmål angives.

  • 2) Der kan for en rute angives to efter hinanden følgende fjernmål.

  • 3) Der kan angives flere fjernmål for en rute, der forlader motorvejen.

  • 4) Der kan angives nærmeste større nærmål, beliggende i umiddelbar nærhed af motorvejen, såfremt det er trafikalt begrundet.

  • 5) Intet mål, der er angivet på afstandstavle, må udelades på efterfølgende afstandstavler, før målet er nået.

  • 6) Næste frakørsel eller motorvejskryds må ikke angives på afstandstavler.

§ 349

K 30 Turistoplysningstavle anvendes til seværdigheder eller attraktioner, der efter ansøgning er udpeget og som er godkendt af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 4.

Stk. 2 Ansøgning om nye turistoplysningstavler, der etableres efter 1. januar 2018, indsendes til Vejdirektoratet og behandles to gange pr. år.

Stk. 3 Tavlernes placering skal trafiksikkerhedsmæssigt godkendes af Vejdirektoratet.

Stk. 4 K 30 Turistoplysningstavle må kun anvendes med Vejdirektoratets godkendelse efter indstilling fra regionale udvalg udpeget af transportministeren. Såfremt der skal prioriteres mellem flere seværdigheder eller attraktioner ved samme motorvejsfrakørsel foretages prioriteringen af det aktuelle regionale udvalg.

Stk. 5 De regionale udvalg kan i særlige tilfælde indstille, at Vejdirektoratet bør betale for opsætningen af K 30 Turistoplysningstavle.

Stk. 6 Den udpegede seværdighed skal opfylde følgende krav:

  • 1) Den skal være udpeget enten som Unesco verdensarvsmonument, som nationalpark, som national seværdighed eller attraktion eller være en seværdighed eller attraktion, som er udpeget af det regionale udvalg.

  • 2) Den udpegede seværdighed eller attraktion skal være beliggende indenfor en afstand på 15 km fra nærmeste motorvej. Køreafstanden måles fra midten af broen, hvor motorvejen skærer det øvrige vejnet, langs den aktuelle rute til indkørslen til seværdigheden eller attraktionen. Det regionale udvalg kan dog indstille en seværdighed eller attraktion af en vis tyngde, fx Unesco verdensarvsmonument eller nationalpark, der er beliggende længere væk, jf. dog § 350.

  • 3) Der kan ikke opsættes K 30 Turistoplysningstavle ved motorvejsfrakørslerne på eller til seværdigheder og attraktioner beliggende inden for området afgrænset af rute E 20 fra frakørsel nr. 15 Lufthavn Ø til motorvejskryds Avedøre og af rute E 47 fra motorvejskryds Avedøre til Motorvejskryds Kgs. Lyngby.

  • 4) En tilladelse er tidsbegrænset til 20 år. Det gælder for nye tilladelser efter 1. januar 2018.

Stk. 7 K 30 Turistoplysningstavle designes af Vejdirektoratet. Tavler med Unesco verdensarvsmonumenter suppleres med en undertavle med logo og teksten »UNESCO«. Teksten placeres til højre for logo. K 30 Turistoplysningstavle suppleres med en undertavle nederst med teksten »Distance« samt kilometerangivelse til beliggenheden for seværdigheden eller attraktionen, når seværdigheden eller attraktionen er beliggende mere end 15 kilometer fra motorvejen. Teksten centreres på undertavlen. Tavlerne må derudover ikke indeholde yderligere symboler eller anden information.

Stk. 8 Der kan kun skiltes med K 30 Turistoplysningstavle til samme seværdighed eller attraktion fra ét tilslutningsanlæg på motorvejsnettet. Der må opstilles én tavle pr. frakørsel i hver kørselsretning. For hver seværdighed eller attraktion må der højst opstilles 2 tavler på hele motorvejsnettet. For Unesco verdensarvsmonumenter og nationalparker kan der dog opstilles turistoplysningstavler fra flere tilslutningsanlæg.

§ 350

K 30 Turistoplysningstavle må kun anvendes på motorveje, og oplyser om en udpeget seværdighed eller attraktion, som kan nås fra næste frakørsel.

§ 351

K 30 Turistoplysningstavle placeres normalt 500 m inden den første I 13 frakørselstavle, dog må tavlen ikke placeres på flettestrækninger, hvor der er tætliggende tilslutningsanlæg eller hvor tavlen tager opmærksomhed fra anden vejafmærkning.

§ 352

Vejdirektoratet opkræver betaling for administration, for etablering samt for drift og vedligeholdelse af K 30 Turistoplysningstavle. Betalingen opkræves efter samme bestemmelser, som betaling for administration, etablering og drift af kommerciel servicevejvisning, jf. §§ 376-383.

Kapitel 11 Parkeringsvejvisning
§ 353

På offentlige veje og på private fællesveje må kun vejvises til parkering med E 33 Parkering eller F 33 Parkeringsvejvisere.

Stk. 2 Der må ikke vejvises til parkeringspladser, der ikke har offentlig adgang.

§ 354

Der må ikke angives tidsmæssige restriktioner på F 33 Parkeringsvejvisere.

§ 355

Der må ikke anvendes logo på parkeringsvejvisere, jf. færdselslovens § 99, stk. 2.

Parkeringssøgesystemer
§ 356

På vejvisningstavler i forbindelse med parkeringssøgesystemer kan parkeringspladsens navn angives med tekst.

§ 357

På variable vejvisningstavler til P-pladser skal det variable budskab angives som »Fri«, »Optaget«, »Lukket« eller som antallet af frie pladser. Budskabet skal anføres med lysende hvid tekst på sort baggrund.

Kapitel 12 Servicevejvisning på almindelige veje
Formål
§ 358

Servicevejvisning har til formål at vejvise til ikke-geografiske mål.

Stk. 2 Servicevejvisninger omfatter trafikalt begrundet servicevejvisning, kommerciel servicevejvisning og informationstavler, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3 Servicevejvisning til trafikalt begrundet terminalmål er M 9 Erhvervs- og containerhavn, M 11 Færge, M 12 Lufthavn, M 13 Jernbanestation, M 13,1 S-tog, M 13,2 Metro, M 13,3 Letbane, M 14 Busterminal, M 15 Transportcenter og M 16 Parker og rejs.

Stk. 4 Servicevejvisning til kommercielle servicemål er attraktioner, seværdigheder, serviceanlæg, overnatningsmål, offentlige og private virksomheder og lignende.

§ 359

Servicetavler til kommercielle servicemål er M 10, M 17, M 18, M 22- M 61 samt M 101 og M 102.

Stk. 2 Nye servicetavler kan designes efter behov, jf. § 383. Listen over godkendte servicetavler findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Klage
§ 360

Kommunalbestyrelsers afgørelser vedrørende servicevejvisning på almindelige veje kan påklages til Vejdirektoratet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. lov om offentlige veje § 132, stk. 1, og lov om private fællesveje § 87, stk. 2, samt bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser § 6, stk. 1, nr. 1 og 2.

Stk. 2 Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. § 132, stk. 3, i lov om offentlige veje, og § 87, stk. 4, i lov om private fællesveje.

Stk. 3 Afgørelser truffet af Vejdirektoratet efter stk. 1, kan ikke indbringes for transportministeren, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser.

§ 361

Vejdirektoratets afgørelser som vejmyndighed vedrørende forhold, der er omfattet af dette kapitel, kan påklages til Transportministeriet.

Stk. 2 Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende.

Generelt om servicevejvisning på almindelige veje
§ 362

Vejmyndigheden træffer afgørelse om servicevejvisning.

Stk. 2 I vejmyndighedens vurdering skal indgå prioritering og udvælgelse af servicemål i det enkelte vejkryds. Det gælder uanset antallet af vejvisningsmål. Vejmyndigheden kan afvise kommerciel servicevejvisning, hvis der er tale om virksomhed, der understøtter retsstridige formål, er åbenlyst anstødelig eller hvor andre helt særlige omstændigheder taler imod.

Stk. 3 Al servicevejvisning skal udføres med servicetavler, jf. §§ 293, 295, 296, 300 stk. 3, 301 stk. 7 og 8, 306, 308, 312 stk. 6 og 314, stk. 2.

Stk. 4 For kommerciel servicevejvisning kan der kun vejvises på F 13 Pilvejviser og F 18 Tabelvejviser.

Stk. 5 Følgende servicetavler kan opsættes som selvstæn- dige tavler: M 17, M 18, M 21, M 22, M 24, M 34, M 45, M 47 og M 61.

Stk. 6 Kommerciel servicevejvisning samt den trafikalt begrundet servicevejvisning med M 15 Transportcenter kan suppleres med tekst, jf. dog §§ 363 og 367.

§ 363

Kommerciel servicevejvisning skal udføres med servicetavler frem for tekst, når der er flere geografiske navne, terminalmål navne og kommercielle virksomhedsnavne end 4 på pilvejvisere eller tabelvejvisere.

§ 364

Servicevejvisning til trafikalt begrundet terminalmål kan kun ske med servicetavle, jf. §§ 362, 363 og 367.

Stk. 2 På F 13 Pilvejvisere og F 18 Tabelvejvisere angives afstand i hele kilometer fra vejvisningsstedet til målet.

§ 365

Servicevejvisning til kommercielle servicemål kan ske med servicetavle suppleret med tekst med virksomhedsnavn, jf. dog §§ 362, 363 og 367.

Stk. 2 Der må ikke anvendes andre symboler end dem, der er godkendt af Vejdirektoratet til servicetavler til kommercielle servicemål.

Stk. 3 Der må ikke anvendes virksomhedslogo.

Stk. 4 Den i stk. 1 nævnte tekst er normalt på dansk, dog kan »Told« samtidig angives »Toll«.

§ 366

Servicetavler udføres med materialetype 3, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2 Hvor servicetavler anvendes på portaltavler anvendes materialetype 4.

Stk. 3 Sorte symboler udføres med materialetype 2.

Stk. 4 På tavler med blå eller grøn bund skal servicetavlerne udføres uden blå rand, og det hvide midterfelt inklusive symbol udføres i normalstørrelsen.

Trafiksikkerhed ved flere end 4 vejvisningsmål på almindelige veje
§ 367

Trafiksikkerheden skal vurderes konkret i det aktuelle vejkryds, når der ønskes opsat yderligere servicetavler i vejkryds med flere geografiske navne, terminalmål navne og kommercielle virksomhedsnavne end 4 på pilvejvisere og tabelvejvisere, jf. dog § 363.

Hvorfra kan vejvises på almindelige veje
§ 368

Der kan kun erhverves eller tildeles én vejvisning til samme vejvisningsmål, jf. dog §§ 369-373.

Uden for tættere bebygget område
§ 369

For servicevejvisning til trafikalt begrundet terminalmål, der er beliggende uden for tættere bebygget område afmærket med færdselstavle E 55 Tættere bebygget område, kan der vejvises fra nærmeste rutenummererede vej med mindre andet fremgår af bestemmelserne under de enkelte servicetavler.

§ 370

For servicevejvisning til kommercielle servicemål, der er beliggende uden for tættere bebygget område afmærket med færdselstavle E 55 Tættere bebygget område, kan der vejvises fra nærmeste rutenummererede vej med mindre andet fremgår af bestemmelserne under de enkelte servicetavler eller servicemål.

Stk. 2 Når servicemålet er beliggende uden for tættere bebygget område afmærket med færdselstavle E 55, og hvor en sekundær rute ender blindt, kan der vejvises fra det vejkryds, hvor den sekundære rute afgrener fra eller krydser anden rutenummereret vej.

Stk. 3 Når servicemålet er beliggende uden for tættere bebygget område afmærket med færdselstavle E 55, og servicemålet ligger med lige lang afstand, eller inden for 2 kilometer mellem to rutenummererede eller flere rutenummererede veje, så kan der vejvises med én servicetavle i ét vejkryds på hver af de to rutenummererede veje. Køreafstanden måles langs den aktuelle rute til indkørslen til målet.

Indenfor tættere bebygget område
§ 371

For servicevejvisning til trafikalt begrundet terminalmål, der er beliggende inden for tættere bebygget område afmærket med færdselstavle E 55 Tættere bebygget område, kan der vejvises fra nærmeste rutenummererede vej med mindre andet fremgår af bestemmelserne under de enkelte servicetavler eller servicemål.

§ 372

For servicevejvisning til kommercielle servicemål, der er beliggende inden for tættere bebygget område afmærket med færdselstavle E 55 Tættere bebygget område, kan der vejvises fra nærmeste større vej med mindre andet fremgår af bestemmelserne under de enkelte servicetavler eller servicemål.

Servicevejvisning frem til servicemålet
§ 373

Der skal være kontinuitet i vejvisningen ved brug af servicetavler. Det betyder, at servicetavler, der en gang er vist, skal vises på alle efterfølgende tavler af denne kategori på ruten, indtil målet er nået, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Når servicetavler er suppleret med tekst, skal denne vises på alle efterfølgende tavler af denne kategori på ruten, indtil målet er nået, jf. dog §§ 362, 363 og 367.

Kortmateriale
§ 374

Kortmaterialet findes på Vejdirektoratets hjemmeside og ajourføres med mellemrum:

  • 1) Nærmeste rutenummereret vej er vist på kort over rutenummererede vej i Danmark.

  • 2) Nærmeste større vej er vist på Geodatastyrelsens kort i målstok 1:200.000.

Ændring af eksisterende servicevejvisning – fælles bestemmelser for almindelige veje og motorveje
§ 375

Der skal foretages tilpasning af eksisterende servicevejvisning i henhold til bestemmelserne gældende for servicevejvisning på almindelige veje i forbindelse med:

  • 1) den eksisterende servicevejvisning udskiftes ved slitage eller beskadigelse,

  • 2) der laves vejregulering eller lignende, eller

  • 3) der foretages anden myndighedsbehandling af ny eller eksisterende servicevejvisning.

Betaling for kommerciel servicevejvisning samt turistoplysningstavler – fælles bestemmelser for almindelige veje og motorveje
§ 376

Vejmyndigheden kan opkræve betaling for administration, etablering samt drift- og vedligeholdelse af kommerciel servicevejvisning til servicemål som attraktioner, seværdigheder, serviceanlæg, overnatningsmål, offentlige og private virksomheder og lignende.

Stk. 2 Betalingen, som vejmyndigheden opkræver efter §§ 376-383, må ikke overstige omkostningerne ved ordningen for kommerciel servicevejvisning og turistoplysningstavler.

Stk. 3 Vejmyndigheden skal kunne dokumentere omkostningerne, som opkræves efter §§ 376-383.

Omkostninger ved ansøgning
§ 377

Vejmyndigheden kan opkræve betaling for administration i forbindelse med ansøgning om kommerciel servicevejvisning.

Stk. 2 Administration, jf. stk. 1, omfatter blandt andet registrering af ansøgning, indhentelse af oplysninger, vurdering af ansøgning, herunder vurdering af vej- og trafikforhold samt koordinering med andre vejmyndigheder.

Stk. 3 Betalingen kan opkræves ved ansøgningen, og beløbet kan fastsættes som et gennemsnit af vejmyndighedens udgifter til administration i forbindelse med ansøgninger om kommerciel servicevejvisning.

Stk. 4 Betalingen refunderes ikke, selv om vejmyndigheden ikke godkender ansøgningen om kommerciel servicevejvisning.

Omkostninger ved etablering
§ 378

Vejmyndigheden kan kræve, at de virksomheder, der får tilladelse til opsætning af kommerciel servicevejvisning, skal betale samtlige omkostninger forbundet med etablering, herunder administration ved indkøb, materialeomkostninger, transportomkostninger samt opsætning mv.

Stk. 2 Vejmyndigheden kan kræve beløbet betalt før etablering af vejvisningen bliver påbegyndt.

Omkostninger ved nedtagning
§ 379

Vejmyndigheden kan opkræve betaling for samtlige omkostninger forbundet med nedtagning og bortskaffelse af det nedtagne materiel.

Stk. 2 Vejmyndigheden kan kræve beløbet betalt før etablering og samtidig med betalingen i henhold til § 378.

Omkostninger til drift og vedligeholdelse
§ 380

Vejmyndigheden kan opkræve betaling for samtlige omkostninger ved drift og vedligeholdelse af tavlen.

Stk. 2 Drift og vedligeholdelse omfatter græsslåning, afvaskning af tavlen samt administration i forbindelse med opkrævning af betalingen. Opkrævningen skal ske periodisk, fx én gang årlig, og beløbet kan fastsættes som et gennemsnit af vejmyndighedens drifts- og vedligeholdelsesudgifter i forbindelse med den kommercielle servicevejvisning.

§ 381

Hvis tavlen beskadiges eller nedslides, kan vejmyndigheden opkræve betaling for samtlige omkostninger i forbindelse med reparation eller udskiftning af tavlen.

Stk. 2 Vejmyndigheden skal, forinden reparation eller udskiftning af tavlen igangsættes, underrette tavleejeren om den forestående reparation eller udskiftning og spørge tavleejeren, om denne ønsker vejvisningen opretholdt.

Renter og rykkergebyr
§ 382

Hvis betalingen for ydelserne i §§ 376-381 ikke erlægges rettidigt, tillægges renter i overensstemmelse med renteloven.

Stk. 2 Vejmyndigheden kan kræve rykkergebyr for erindringsskrivelserne, jf. lov om offentlige veje § 134, stk. 6.

Stk. 3 Hvis betalingen stadig ikke erlægges efter mindst 2 erindringsskrivelser, kan vejmyndigheden uden yderligere varsel fratage virksomheden retten til servicevejvisning og nedtage tavlen, jf. lov om offentlige veje § 134, stk. 7.

Betaling for godkendelse af symboler
§ 383

Vejdirektoratet kan opkræve betaling for samtlige omkostninger ved udvikling og godkendelse af nye symboler, jf. § 365, stk. 2.

Servicevejvisning til trafikalt begrundet terminalmål på almindelige veje
§ 384

Servicevejvisning til terminalmål er trafikalt begrundet.

§ 385

Ved servicevejvisning til erhvervs- og containerhavn, færge, lufthavn, jernbanestation, S-tog, metro, letbane, busterminal, transportcenter og parker og rejs skal anvendes servicesymbolerne M 9 Erhvervs- og containerhavn, M 11 Færge, M 12 Lufthavn, M 13 Jernbanestation, M 13,1 S-tog, M 13,2 Metro, M 13,3 Letbane, M 14 Busterminal, M 15 Transportcenter og M 16 Parker og rejs.

Stk. 2 Til erhvervs- og containerhavne, bilfærgehavne, lufthavne, jernbanestation, S-tog, metro, letbane, busterminal, transportcenter og park og rejs kan vejvises fra nærmeste rutenummererede vej, eller som anført i Fjern- og nærmålskataloget, jf. cirkulære om rutenummerering af det danske vejnet og omlægning af hovedvejsnettet. Fjern- og nærmålskataloget findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Stk. 3 Til en bilfærgehavn vejvises med det geografiske navn på bilfærgens afgangsby uden M 11 Færge, indtil denne er nået.

Stk. 4 I bilfærgens afgangsby kan vejvises til bilfærgens destination.

Stk. 5 Vejvisning til færger, der alene betjener cyklende og gående skal ske med M 10 Færge for cyklende og gående, jf. stk. 3 og 4.

§ 386

M 15 Transportcenter kan suppleres med teksten »Transportcenter« og eventuelt geografisk navn, jf. dog § 363.

Servicevejvisning til kommercielle servicemål, offentlige og private institutioner og virksomheder
§ 387

Der kan anvendes servicetavle og tekst med virksomhedsnavn til kommercielle offentlige og private institutioner og virksomheder, når § 363 er opfyldt. Servicemålene er:

  • 1) Almene institutioner og anlæg (hospitaler, skoler, sports-/idrætsanlæg og lignende).

  • 2) Kulturelle institutioner (kulturhuse, forsamlingshuse, teatre og lignende).

  • 3) Offentlige kontorer og servicefunktioner.

  • 4) Industriområder.

  • 5) Offentlige og private virksomheder.

Stk. 2 Der må kun vejvises med servicetavle M 21 Førstehjælp til døgnåbne skadestuer, som kan yde førstehjælp.

§ 388

Når der vejvises til offentlige virksomheder, herunder institutioner, vejvises med servicetavle på F 13 Pilvejviser eller F 18 Tabelvejviser.

Stk. 2 Servicevejvising til industriområder skal ske med servicetavle M 57 Industriområde. Hvis industriområdet har et navn angives dette på vejvisere sammen med M 57, jf. dog § 363.

Servicevejvisning til kommercielle servicemål, overnatningsmål
§ 389

Der kan anvendes servicetavle og tekst med virksomhedsnavn til kommercielle overnatningsmål, når §§ 362, 363 og 367 er opfyldt.

Stk. 2 Der kan vejvises til hytter med dag til dag udlejning, campingplads, samt til vandrerhjem, hotel, kro eller motel.

Stk. 3 Til følgende mål kan vejvises med en række servicetavler samlet i en F 13 Pilvejviser eller F 18 Tabelvejviser:

  • 1) M 31 Campingplads.

  • 2) M 32 Campingplads for autocampere.

  • 3) M 33 Campinghytter.

  • 4) M 41 Vandrerhjem.

  • 5) M 42 Hotel.

§ 390

Servicetavle M 31 Campingplads, M 32 Campingplads for autocampere og M 33 Campinghytter må kun anvendes i forbindelse med campingpladser eller hytter, hvor det er dokumenteret, at de som minimum opfylder Erhvervsministeriets »Campingreglement«.

Stk. 2 M 32 Campingplads for autocampere kan dog også anvendes i større byer som vejvisning til lokaliteter, hvor overnatning med autocampere er tilladt.

§ 391

Servicetavle M 41 Vandrerhjem må kun anvendes i forbindelse med vandrerhjem.

§ 392

Servicetavle M 42 Hotel må kun anvendes i forbin- delse med hotel, kro eller motel.

§ 393

Inden for tættere bebygget område må navn på overnatningsmål kun anføres på vejvisere, hvis der er flere overnatningsmål af samme type i byen i umiddelbar nærhed af hinanden, og hvis vejmyndigheden etablerer en sammenhængende vejvisning til overnatningsmål, jf. dog § 363.

Servicevejvisning til kommercielle servicemål, Fritids- og turistmål
§ 394

Der kan anvendes servicetavle og tekst med virksomhedsnavn til følgende kommercielle fritids- og turistmål, når § 350 er opfyldt:

  • 1) Badesteder.

  • 2) Større rekreative mål (naturområder, nationalparker, fritids- og turistanlæg og lign.).

  • 3) Betydende seværdigheder og turistattraktioner.

  • 4) Kirker.

  • 5) Udsigtstårn ved naturområder.

§ 395

Servicevejvisning til udendørs badesteder må kun ske med servicetavle M 35 Badested, mens servicevejvisning til indendørs badesteder kun må ske med servicetavle M 35 Badested med tagsymbol.

§ 396

Når der vejvises til badesteder beliggende indenfor tættere bebygget område, kan der vejvises ved indkørslen til badestedet.

§ 397

Servicetavle M 36 Golfbane må kun anvendes i forbindelse med golfbaner, som er åbne hver dag i sæsonen, for både medlemmer og ikkemedlemmer.

§ 398

Servicetavle M 37 Fiskesø (Put and Take) må kun anvendes, hvor der er mulighed for at fiske uden offentligt fisketegn.

§ 399

M 38 Udsigtstårn ved naturområder må kun anvendes i forbindelse med naturområder.

§ 400

Servicetavle M 52 Seværdighed eller attraktion må kun anvendes i forbindelse med seværdigheder og attraktioner.

§ 401

Servicevejvisning med M 53 UNESCO verdensarvsmonument må kun anvendes til godkendte udpegninger.

§ 402

Servicetavle M 54 Nationalpark må kun anvendes til nationalparker, der er udpeget og godkendt i henhold til lov om nationalparker.

§ 403

Når der vejvises med M 54 til nationalparker, kan der vejvises fra nærmeste rutenummererede vej eller som angivet i Fjern- og nærmålskataloget, jf. cirkulære om rutenummerering af det danske vejnet og omlægning af hovedvejsnettet. Fjern- og nærmålskataloget findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

§ 404

Når der på motorvej anvendes K 30 Turistoplysningstavle, jf. §§ 349-352, kan der på den skærende vej fra rampekrydset og frem til seværdighedens- eller turistattraktionens beliggenhed anvendes kommerciel servicevejvisning, jf. §§ 362, 363 og 367.

Servicevejvisning til andre kommercielle servicemål
§ 405

Der kan anvendes servicetavle og tekst med virksomhedsnavn til andre kommercielle servicemål, når § 363 er opfyldt.

Stk. 2 Når der vejvises til offentlige virksomheder, herunder institutioner, vejvises med servicetavle på F 13 Pilvejviser eller F 18 Tabelvejviser. Servicemålene er eksempelvis desuden:

  • 1) Postbutik.

  • 2) Telefon.

  • 3) Bilværksted og lignende.

  • 4) Tankanlæg.

  • 5) Knudepunkt (Fælles transportform).

  • 6) Rasteplads.

  • 7) Restaurant.

  • 8) Cafeteria.

  • 9) WC.

  • 10) Tømningsplads for kemiske toiletter.

  • 11) Turistinformation.

§ 406

Til postbutik, med samme funktion som posthus, vejvises med servicetavle M 17.

§ 407

Servicetavle M 18 Knudepunkt (Fælles transportform) må kun anvendes til kommerciel skiltning til markering af det sted, hvor der er mulighed for at skifte mellem forskellige transportformer, jf. dog stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2 Den selvstændige kommercielle servicetavle M 18 kan kun anvendes som markering af ét centralt sted på parkeringspladsen eller terminalen, hvorfra fælles transportform er mulig.

Stk. 3 M 18 kan anvendes i F 13 pilvejviser og F 18 tabelvejviser, jf. dog § 365.

Stk. 4 M 18 kan desuden i miniatureudgave indsættes sammen med øvrige oplysninger om trafikafvikling, fx køretider, ruter og zoner på trafikoplysningssteder.

§ 408

Servicetavle M 23 Værksted må kun anvendes til autoværksted og lignende.

§ 409

Servicetavle M 24 Tankanlæg og lignende må kun anvendes til tankanlæg og lignende.

§ 410

Vejvisning til rasteplads forsynet med borde og siddepladser, må kun ske med servicetavle M 34 Rasteplads.

Stk. 2 Andre vige- og parkeringspladser skal afmærkes med E 33 Parkering.

Stk. 3 Til rasteplads, beliggende ved en sidevej tæt på en overordnet vej, kan der vejvises fra den overordnede vej.

§ 411

Servicetavle M 43 Restaurant må kun anvendes i forbindelse med restaurant.

§ 412

Servicetavle M 45 Cafeteria må kun anvendes til at angive cafeteria.

Stk. 2 Tavlen må ikke anvendes, hvis der i forvejen er afmærket med servicetavle M 43 Restaurant.

§ 413

Servicetavle M 46 WC må kun anvendes til at angive toilet.

Stk. 2 Hvis toilettet er indrettet for handicappede, skal tavlen forsynes med handicapsymbol.

§ 414

Servicetavle M 47 Tømning af kemisk toilet må kun anvendes på rastepladser, hvor der er tømningsmuligheder for kemiske toiletter gennem en brønd på pladsen.

§ 415

Vejvisning med servicetavlerne M 46 WC og M 47 Tømning af kemisk toilet kan ske ved indkørslen til rastepladsen, uanset om de er beliggende inden for eller uden for tættere bebygget område afmærket med færdselstavle E 55.

§ 416

Servicetavle M 61 Informationstavle skal anvendes til at angive, at der på parkeringspladser, rastepladser eller lignende findes informationstavle eller anden tilsvarende information.

Stk. 2 Servicetavle M 61 skal opsættes ved indkørslen til rastepladsen, uanset om M 61 Informationstavle står inden for eller uden for tættere bebygget område afmærket med færdselstavle E 55.

§ 417

Servicetavle M 61 med tagsymbol må kun anvendes efter samråd med Dansk Turismefremmes Autorisationsordning. Såfremt der ydes landsdækkende turistinformation og -service, kan der anføres teksten »Bureau« på en undertavle.

Stk. 2 Når M 61 anvendes til at angive indendørs bemandet information kan den opsættes ved nærmeste større vej, hvor vejmyndigheden finder det påkrævet.

Kapitel 13 Servicevejvisning til trafikalt begrundet terminalmål på motorveje samt kommercielle servicemål på motorveje
Klage
§ 418

Vejdirektoratets afgørelser vedrørende servicevejvisning til trafikalt begrundet terminalmål samt kommercielle servicemål på motorveje kan påklages til Transportministeriet.

Stk. 2 Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende.

Servicevejvisning til trafikalt begrundet terminalmål
§ 419

Der kan vejvises til trafikalt begrundet terminalmål.

I, J og K Servicevejvisningstavler
§ 420

På tavlerne I Vejvisning og Stedsangivelse på motorveje, J Vognbane- og orienteringstavler på motorveje og K Bekræftelses- og afstandstavler på motorveje må der kun anvendes følgende M Servicetavler, der angiver servicetavle om terminalmål:

  • 1) M 9 Erhvervs- og containerhavn,

  • 2) M 11 Færge,

  • 3) M 12 Lufthavn,

  • 4) M 13 Jernbanestation,

  • 5) M 13,1 S-tog,

  • 6) M 13,3 Letbane,

  • 7) M 14 Busterminal,

  • 8) M 15 Transportcenter,

  • 9) M 16 Parker og rejs, jf. dog stk. 3, og

  • 10) M 21 Førstehjælp.

Stk. 2 Der må kun vejvises til døgnåbne skadestuer, som kan yde førstehjælp.

Stk. 3 M 16 Parker og rejs må kun anvendes fra én og nærmeste motorvejsfrakørsel, når parkeringspladsen til terminalen ligger nærmere end 5 kilometer fra motorvejen, og der er tilstrækkelige parkeringspladser.

Servicetavler om transportcentre
§ 421

Der kan alene vejvises til transportcentre:

  • 1) der ligger nærmere end 5 km fra motorvejen,

  • 2) hvor adgangsvejen er egnet til alle godkendte køretøjer,

  • 3) hvortil der er adgang hele døgnet for alle godstransporterende køretøjstyper, der må køre på motorvej, og

  • 4) hvor der tillige er en tilkørsel til motorvejen for trafik i den oprindelige færdselsretning.

Stk. 2 Transportcentret skal endvidere:

  • 1) have karakter af et sted eller anlæg, hvor der foretages godshåndtering,

  • 2) kunne håndtere gods og køretøjer til eller fra mere end én virksomhed og

  • 3) være åben for andre virksomheder og deres gods.

Stk. 3 Køreafstanden måles fra midten af broen, hvor motorvejen skærer det øvrige vejnet, langs den aktuelle rute til indkørslen til transportcentret.

§ 422

Der vejvises med servicetavle M 15 Transportcenter og teksten »Transportcenter«. Geografisk navn for transportcentrets beliggenhed kan angives.

Stk. 2 Der vejvises på selvstændige servicetavler.

§ 423

Til transportcenter kan der vejvises fra nærmeste motorvej.

Stk. 2 Fra transportcentret skal der vejvises tilbage til motorvejen.

Servicevejvisning til kommercielle servicemål
§ 424

Der kan vejvises til døgnåbne skadestuer.

Stk. 2 Servicetavle M 21 Førstehjælp kan anvendes på I Vejvisning og Stedsangivelse på motorveje, J Vognbane- og orienteringstavler på motorveje eller på selvstændige servicetavler.

§ 425

Der kan alene vejvises med kommerciel servicetavle M 24,1 Lademulighed for elkøretøj til elladeparker, der:

  • 1) ligger nærmere end 2 kilometer fra motorvejen og

  • 2) har døgnåbent hele året.

Stk. 2 Der vejvises på selvstændig servicetavle uden tekst.

Stk. 3 Køreafstanden måles fra midten af broen, hvor motorvejen skærer det øvrige vejnet, langs den aktuelle rute til indkørslen til elladeparken.

Stk. 4 Der kan på motorvejen vejvises med kommerciel servicetavle M 24,1 Lademulighed for elkøretøj. Tavlen opstilles 750 meter før frakørslen til det almindelige vejnet.

§ 426

Der kan vejvises med servicetavle M 24 Tankanlæg og lignende og M 43 Restaurant sammen med servicetavle M 15 Transportcenter, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Anvendelse af M 24 Tankanlæg og lignende kan kun ske såfremt følgende krav er opfyldt:

  • 1) der findes tanke med brændstof til alle almindeligt forekommende motorkøretøjstyper, og

  • 2) der kan købes brændstof hele døgnet.

§ 427

Der kan vejvises til serviceanlæg (tankanlæg, restauranter, information og rasteplads), der ligger på motorvejens sideanlæg.

Stk. 2 Servicetavle M 61 Informationstavle skal anvendes til at angive, at der på rastepladsen findes informationstavle.

Stk. 3 Servicetavle M 61 med tagsymbol må kun anvendes efter samråd med Dansk Turismefremmes Autorisationsordning.

Stk. 4 Der vejvises med kommercielle servicetavler M 24 Tankanlæg eller lignende, M 43 Restaurant og M 61 Information på én og samme selvstændige undertavle under servicetavle M 34 Rasteplads. På særskilt undertavle skal angives navnet på motorvejens rasteplads. Tavlen opstilles henholdsvis 0 meter, 500 meter og enten 1000 meter eller 1500 meter før rastepladsens frakørsel. Når en rasteplads har samme frakørsel som frakørslen til det almindelige vejnet, men stadig er i direkte tilknytning til motorvejen, skal servicevejvisningen i stedet forvarsles henholdsvis 250 meter og 750 meter før frakørslen.

Stk. 5 Den i stk. 4 nævnte kommercielle servicevejvisning kan forvarsles 5 kilometer før rastepladsens frakørsel på motorvejen. Tavlerne skal have den udformning, der er nævnt i 1. og 2. pkt.

Stk. 6 M 24 Tankanlæg eller lignende kan anvendes som selvstændig kommerciel servicetavle med navnet på rastepladsen. Tavlen kan anvendes ud over de i stk. 4 og 5 nævnte tilfælde én gang tidligere før motorvejens rasteplads. Der skal angives det antal kilometer, der er til den pågældende rasteplads på motorvejen.

Stk. 7 Tavlerne må ikke opsættes som portaltavler.

§ 428

Der kan alene vejvises til særligt egnede overnatningsmål, jf. §§ 429-432, der:

  • 1) ligger nærmere end 1,5 km fra motorvejen,

  • 2) har åbent hele året og

  • 3) kan tilbyde overnatning for individuelle rejsende, eller der kan anvise tilsvarende overnatning.

Stk. 2 Der må kun vejvises, hvis der tillige er en tilkørsel til motorvejen for trafik i den oprindelige færdselsretning.

Stk. 3 Der vejvises på selvstændige servicetavler.

Stk. 4 Der må ikke anvendes tekst i forbindelse med vejvisning til overnatningsmål.

Stk. 5 Køreafstanden måles fra midten af broen, hvor motorvejen skærer det øvrige vejnet, langs den aktuelle rute til indkørslen til overnatningsmålet.

§ 429

Tavle M 31 Campingplads må kun anvendes i forbindelse med campingpladser, hvor det er dokumenteret, at den:

  • 1) opfylder Erhvervsministeriets »Campingreglement«,

  • 2) har mindst 100 campingenheder og

  • 3) kan modtage gæster indtil kl. 18.00.

§ 430

Tavle M 41 Vandrerhjem må kun anvendes i forbindelse med særligt egnede vandrerhjem, hvor det er dokumenteret, at det:

  • 1) opfylder de af Danhostel opstillede kvalitetskrav,

  • 2) har mindst 40 senge,

  • 3) giver de overnattende mulighed for at tilberede eller købe morgenmad,

  • 4) har mindst 20 parkeringspladser i umiddelbar tilknytning til vandrerhjemmet og

  • 5) kan modtage gæster indtil kl. 18.00.

§ 431

Tavle M 42 Hotel må kun anvendes i forbindelse med særligt egnet hotel, motel eller kro, som jf. lov om sommerhuse og campering m.v.:

  • 1) kan defineres som selvstændig erhvervsvirksomhed, der modtager overnattende gæster,

  • 2) er døgnåben hele året,

  • 3) har mindst 40 senge og

  • 4) har mindst 20 parkeringspladser i umiddelbar tilknytning til hotellet, motellet eller kroen.

§ 432

For særligt egnede overnatningsmål kan der vejvises fra nærmeste motorvej.

Kapitel 14 Vejvisning for bevægelseshandicappede
Vejvisningsmål
§ 433

Der må kun vejvises for handicappede til bygninger og andre anlæg, der er tilgængelige for handicappede.

Stk. 2 Offentlige færdselsarealer, der er udformet i overensstemmelse med funktionskravene i vejreglen »Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed«, afsnit 4, anses som tilgængelige for handicappede. Håndbogen findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Stk. 3 Bygninger, der er udformet i overensstemmelse med alment anerkendte funktionskrav som DS/ISO 21542:2012 »Tilgængelighed for alle« (Dansk Standard), eller tilsvarende standard anses som tilgængelige for handicappede.

Vejvisning til parkeringspladser med handicapparkering
§ 434

Vejvisning til parkeringspladser med handicapparkering skal ske ved brug af E 33,1 og E 23 Vejledning for invalide, forsynet med undertavle UD 1.

Stk. 2 Tavlerne E 33 og E 23 skal være 30 x 30 cm eller 50 x 50 cm.

Stk. 3 På tavlen skal pil og køreretning for kørestol vende samme vej.

Stk. 4 Der må kun vejvises til parkeringspladser, hvor der er handicapparkeringspladser, der opfylder kravene i § 202, stk. 2.

Kørestolsrute vejvisning
§ 435

Vejvisning for kørestolsbrugere skal ske ved brug af tavle E 23 Vejledning for invalide.

Stk. 2 På tavlen skal pil UD 1 og køreretning for kørestol vende samme vej.

Stk. 3 Undertavler skal have samme bredde som øvrige tavler.

Servicevejvisning til handicaptoiletter
§ 436

Der må kun vejvises til handicaptoiletter med servicetavle M 46 WC, hvis:

  • 1) adgangen til toilettet er udformet i overensstemmelse med funktionskravene i vejreglen »Færdselsarealer for alle – Håndbog i tilgængelighed« og

  • 2) toilettet er udformet i overensstemmelse med funktionskravene i »Færdselsarealer for alle - Håndbog i tilgængelighed«. Håndbogen findes på Vejdirektoratets hjemmeside.

Informationstavler/-standere og anden information
§ 437

Informationstavler skal være tilgængelige. Der må ikke være beplantning eller lignende foran.

§ 438

Taktile informationstavler skal placeres i 45 graders vinkel i forhold til vandret.

Stk. 2 Taktile informationstavler skal placeres ca. 1,25 m over gangarealet, målt midt på tavlen.

Stk. 3 Andre informationstavler for handicappede skal placeres 1,25 - 1,60 m over gangarealet.

Kapitel 15 Vejvisning for cykel-, fodgænger- og vandreruter
§ 439

Når servicevejvisning alene henvender sig til cyklister, fodgængere eller vandrere, skal stipilvejviser F 21,2 Stipilvejviser anvendes med mindre servicetavler og/eller servicemålets navn.

Stk. 2 Mindre servicetavler kan indsættes på stivejvisere.

Ruter og ruteidentifikation
§ 440

Ruteafmærkningen foretages med stirutetavler eller stipilvejvisere for cyklister, fodgængere og vandrere. Endvidere kan for cyklister anvendes stitabelvejvisere og stidiagramtavler.

Stk. 2 Der skal anvendes samme identifikation på alle vejvisningstavler, der vedrører én rute. Identifikationen består alene af hvidt cykel-, fodgænger- eller vandresymbol eller en kombination heraf, på blå baggrund samt rutens nummer, navn eller logo. Nummer og logo sættes i hvid ramme.

Stk. 3 Afmærkning af en rute med logo, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Vejdirektoratet. Logoet skal være hvidt, jf. dog § 441.

Stk. 4 Der kan anføres op til 4 rutenumre for cykelruter på en stirutetavle. Rutenumrene placeres over hinanden med nationale rutenumre over regionale rutenumre, som placeres over lokale rutenumre. Europæiske rutenumre placeres nederst under nationale, regionale og lokale rutenumre. For den enkelte rutetype placeres laveste nummer øverst eller til venstre for et højere nummer.

Europæiske cykel- og vandreruter
§ 441

Europæiske cykel- og vandreruter kan med Vejdirektoratets godkendelse afmærkes med logo i farver, anbragt på undertavler.

Nationale cykelruter
§ 442

Nationale cykelruter udpeges, planlægges og ændres af de kommuner, som de forløber i.

Stk. 2 Såfremt ruten forløber langs en statsvej sker udpegning, planlægning og ændring i samarbejde med Vejdirektoratet.

Stk. 3 Etablering af nye ruter samt ændring og nedlæggelse af eksisterende ruter skal indberettes til Vejdirektoratet, der lejlighedsvis ajourfører kort over ruterne.

§ 443

En cykelrute kan udpeges som national cykelrute, når:

  • 1) ruten er af national betydning, dvs. den går gennem flere landsdele og er mindst 200 km lang,

  • 2) der foreligger en indstilling fra Vejdirektoratets Cykelråd herom,

  • 3) ruten er uden blinde ender, sløjfer og forgreninger, og

  • 4) ruten er tydeligt afmærket - også i byer og ved færgehavne.

Stk. 2 Hel eller delvis ændring af en national cykelrute skal opfylde kravene i stk. 1.

§ 444

Nord-sydgående ruter skal afmærkes med ulige numre, øst-vestgående med lige numre.

Regionale cykelruter
§ 445

Regionale cykelruter udpeges, planlægges, koordineres og ændres i samarbejde mellem de kommuner, som de forløber i.

Stk. 2 Såfremt ruten forløber langs en statsvej sker udpegning, planlægning og ændring i samarbejde med Vejdirektoratet.

§ 446

Rutenummeret kan suppleres med rutens navn i hvid tekst på den blå baggrund under nummeret.

Stk. 2 Inden for en kommune må der ikke forekomme mere end én regional rute med samme rutenummer.

Stk. 3 Ruter, som krydser kommunegrænser, skal have samme nummer i alle kommunerne.

Stk. 4 Rutenummeret må ikke være sammenfaldende med en nærliggende vejs rutenummer, hvis det er muligt for bilister at se begge rutenumre.

Lokale cykelruter
§ 447

Rutenummeret kan suppleres med eller erstattes af rutens navn i hvid tekst på den blå baggrund eller erstattes af et hvidt logo placeret på samme måde som nummeret i rammen.

Stk. 2 Logoet må ikke kunne forveksles med logoer for andre ruter.

Stk. 3 Afmærkning af en rute med logo, skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Vejdirektoratet.

§ 448

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2023.

Stk. 2 Bekendtgørelse nr. 2510 af 9. december 2021 om anvendelse af vejafmærkning ophæves.

Stk. 3 Indtil den 1. august 2027 kan E 55 og E 56 være placeret i overensstemmelse med hvad, der fremgår af bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vejafmærkning.

Stk. 4 Indtil den 1. januar 2032 skal variable tavlers funktion døgnovervåges, og forbudstavler skal være forsynet med en log, som sikrer dokumentation for tavlernes visninger minimum de seneste 12 måneder, når de er etableret før 1. januar 2022. Det gælder, hvor hastighedsbegrænsningen er 90 km/h eller derover.