Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker § 37

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1685 af 18. december 2018

Noteringer vedrørende designeringer
§ 37

I Patent- og Varemærkestyrelsens register indføres de oplysninger om internationale registreringer, der modtages fra Det Internationale Bureau, og som er gældende for designeringer af Danmark.

Stk. 2 Modtager Patent- og Varemærkestyrelsen meddelelse fra Det Internationale Bureau om deling eller begrænsning af den internationale registrering med virkning for designeringen af Danmark, finder §§ 34-36 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Der kan efter begæring foretages andre noteringer i Patent- og Varemærkestyrelsens register vedrørende en designering af Danmark, herunder om fuldmagtsforhold, pant, udlæg, licens og arrest.