Bekendtgørelse om anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 932 af 07. april 2013

§ 6

Livsforsikringsselskabet kan anføre de dele af de i § 2, stk. 7, nævnte redegørelser, som livsforsikringsselskabet vurderer ikke er nødvendige for at kunne forstå de væsentligste elementer i forsikringen eller ikke er nødvendige for at kunne foretage kontrolberegninger, i et særskilt bilag, der ikke er offentligt tilgængeligt, jf. dog stk. 2. Det af Finanstilsynet hertil udarbejdede skema, der er benævnt »Redegørelse i henhold til § 6, stk. 1«, skal benyttes. Herudover kan livsforsikringsselskabet anføre følgende i »Redegørelse i henhold til § 6, stk. 1«:

  • 1) Den i § 3, stk. 8, nævnte redegørelse for levetidsanalyse.

  • 2) Sammenskrivning af de anmeldte forhold og tidligere anmeldte forhold ud over det i § 2, stk. 3, nr. 2, nævnte.

  • 3) Øvrige supplerende oplysninger til Finanstilsynet.

Stk. 2 Finanstilsynet kan træffe beslutning om, at hele bilaget eller dele af bilaget, der er benævnt »Redegørelse i henhold til § 6, stk. 1«, skal være offentligt tilgængeligt, hvis tilsynet konkret vurderer, at det pågældende bilag helt eller delvist er nødvendigt for at kunne forstå de væsentligste elementer i forsikringen eller for at kunne foretage kontrolberegninger.