Bekendtgørelse om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger vedrørende prøver i forberedende grunduddannelse og forberedende voksenundervisning som led i den gradvise og kontrollerede åbning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19 § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 300 af 27. februar 2021

§ 2

For deltagere i forberedende voksenundervisning afholdes følgende prøver, jf. dog stk. 2:

  • 1) FVU-dansk trin 4.

  • 2) FVU-matematik trin 2.

Stk. 2 Stk. 1 gælder ikke en prøve, der ikke kan afholdes på det planlagte tidspunkt. Det er dog en forudsætning, at dette er en følge af foranstaltninger mod covid-19, som er iværksat efter § 33 eller regler fastsat i henhold til § 34 i epidemiloven eller før den 1. marts 2021 i henhold til § 22, stk. 1, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme eller foranstaltninger, herunder foranstaltninger, som er iværksat for at imødekomme sundhedsfaglige anbefalinger, som omfatter voksenuddannelsescentret eller driftsoverenskomstparten.

Stk. 3 Hvis prøven ikke kan afholdes som planlagt, jf. stk. 2, kan deltageren vælge, om

  • 1) prøven skal udsættes til et senere tidspunkt, eller

  • 2) prøven skal aflyses.