14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori § 13

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af denne bekendtgørelsen og bygger på bekendtgørelse nr. 415 af 27. April 2017. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§13 Landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v.
Ved landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v., jf. § 5, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., forstås

  • 1) ejendomme, der i henhold til landbrugsloven er noteret som og benyttes som landbrugsejendomme, herunder skovbrugs- og gartneriejendomme samt frugtplantager og

  • 2) ejendomme, der ikke er noteret som landbrugsejendomme, men som benyttes til landbrugsmæssig eller dermed beslægtet erhvervsmæssig produktion, herunder skovbrugs- og gartneriejendomme, frugtplantager, pelsdyr- og ålefarme samt dambrug, og hvor erhvervsudøvelsen er af afgørende betydning for ejerens økonomi.

•••

Stk. 2 Ejendomme, der er noteret som landbrug, og hvor bygninger er indrettet til anden erhvervsmæssig udnyttelse, kan enten værdiansættes og belånes efter reglerne for de pågældende ejendomskategorier, jf. § 1, stk. 1, eller værdiansættes til den landbrugsmæssige værdi og belånes efter reglerne for landbrugsejendomme.

•••

Stk. 3 Ejendomme med areal under 10 ha, der er noteret som landbrug, men hvor erhvervsudøvelsen ikke er af afgørende betydning for ejerens økonomi, kan belånes efter reglerne for ejerboliger eller fritidshuse, såfremt §§ 2 eller 3 giver mulighed herfor.

•••

Stk. 4 Boliger på ejendomme som nævnt i stk. 1 og 2 skal belånes som landbrugsejendomme.

•••
profile photo
Profilside