14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori § 12

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af denne bekendtgørelsen og bygger på bekendtgørelse nr. 415 af 27. April 2017. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§12 Kontor- og forretningsejendomme
Ved kontor- og forretningsejendomme, jf. § 5, stk. 4, nr. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., forstås ejendomme, der enten udlejes til administration eller servicevirksomheder m.v., eller som anvendes af ejeren til administration eller servicevirksomhed m.v., herunder bl.a. følgende:

  • 1) Kontorarealer, medmindre de er en integreret del af en ejendom til industri- eller håndværksmæssige formål og betjener denne eller har sådan en indretning, at de ikke er almindeligt anvendelige, jf. § 9, stk. 2.

  • 2) Butikker, hvor der ikke overvejende foregår produktion eller anden produktbehandling af varer.

  • 3) Lagerlokaler, der er en integreret del af eller benyttes af servicevirksomheder o. lign., samt selvstændige lagerlokaler, der har en sådan indretning, at de er almindeligt anvendelige.

  • 4) Restauranter, kroer og lignende spisesteder.

  • 5) Hoteller og ferielande.

  • 6) Kongres- og kursuscentre.

  • 7) Campingpladser.

  • 8) Trafikterminaler, servicestationer, brandstationer, auktionshaller og eksportstalde.

  • 9) Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, som ikke er omfattet af § 14.

•••
profile photo
Profilside