Bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. § 35b

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 447 af 27. april 2023

§ 35b

Pant omfattet af særordningen skal indgå i de registrerede virksomheders regnskab efter reglerne i denne bekendtgørelses §§ 26-29.

Stk. 2 Afregningsperiodens tinglysninger af pant omfattet af særordningen skal i de registrerede virksomheders regnskab føres på både kontoen for udgående tinglysningsafgift, jf. denne bekendtgørelses § 28, stk. 2, nr. 1, og kontoen for indgående tinglysningsafgift, jf. denne bekendtgørelses § 28, stk. 2, nr. 2. Kontoen for indgående tinglysningsafgift i de registrerede virksomheders regnskab udgør summen af den tinglysningsafgift, der angives i felterne for »indgående tinglysningsafgift« og »indgående tinglysningsafgift omfattet af særordningen« på de registrerede virksomheders månedlige angivelse.

Stk. 3 Afgiften, der er angivet af den registrerede virksomhed i feltet »indgående tinglysningsafgift omfattet af særordningen« på virksomhedens månedlige angivelse, og summen af det godtgjorte beløb, som fremgår af de oplysninger, som den registrerede virksomhed har indsendt for den pågældende måned efter tinglysningsafgiftslovens § 25, stk. 5, skal være identiske.