Bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. § 28

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2283 af 29. december 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 447 af 27. april 2023

§ 28

Samtlige foretagne tinglysninger under anvendelse af storkundeordningen samt ansøgte godtgørelser og tilbagebetalinger af tinglysningsafgift skal registreres med dato-løbenummer og beløb. Hvis der ikke findes et dato-løbenummer, kan lignende sikker identifikation af det tinglyste anvendes.

Stk. 2 Regnskabet skal indeholde følgende konti:

  • 1) Konto for udgående tinglysningsafgift.

  • 2) Konto for indgående tinglysningsafgift.

Stk. 3 På kontoen for udgående tinglysningsafgift føres afregningsperiodens tinglysninger.

Stk. 4 På kontoen for indgående tinglysningsafgift føres de i afregningsperiodens ansøgte godtgørelser og tilbagebetalinger af tinglysningsafgift.