14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Bekendtgørelse om advokatselskaber § 6

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af bekendtgørelse om advokatselskaber og bygger på bekendtgørelse nr. 1427 af 11. December 2007. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§6 Selskabsetablering og ændringer
Den øverste ledelse i advokatselskabet skal straks efter dets registrering indsende aktiebog eller anpartshaverfortegnelse til Advokatrådet. Endvidere skal den øverste ledelse i advokatselskabet straks efter dets registrering, på en af Advokatsamfundet godkendt blanket, afgive en erklæring om selskabsdeltagernes navn, selskabsdeltagernes CPR-nummer eller CVR-nummer, selskabsdeltagernes nominelle ejerandel, selskabsdeltagernes stemmeandel og selskabets samlede nominelle kapital, det samlede antal stemmer, og, hvis der er en aktieklassedeling, hvad denne beror på, og hvordan kapitalen er fordelt mellem klasserne. Herudover skal på blanketten anføres advokatselskabets vedtægtsmæssige formål.

•••

Stk. 2 Hvis advokatselskabet ikke udelukkende ejes af fysiske personer, skal der tillige indsendes de i stk. 1 nævnte oplysninger for de deltagende selskaber.

•••

Stk. 3 Hvis advokatselskabet i medfør af § 3, stk. 1, nr. 2, har andre selskabsdeltagere end advokater eller advokatselskaber, skal dette anføres i den i stk. 1 nævnte erklæring, og det skal oplyses, hvilke selskabsdeltagere det drejer sig om. Det skal endvidere anføres, hvis der i aktionæraftalen er bestemmelser, som begrænser aktieselskabslovens bestemmelser om indløsning af aktier, eller bestemmelser der indeholder stemmeoverførsels- og stemmebindingsaftaler. Der skal i givet fald endvidere indsendes en kopi af de pågældende overenskomster mv., som gælder mellem selskabsdeltagerne.

•••

Stk. 4 Hvis et advokatselskab har andre ejere end fysiske personer, skal der ved indsendelse af de i stk. 1-3 nævnte oplysninger endvidere indsendes en grafisk oversigt over ejer- og stemmestrukturer med angivelse af den relative ejer- og stemmefordeling, navn og CPR-nummer eller CVR-nummer på de enkelte aktionærer.

•••

Stk. 5 Den i stk. 1 nævnte erklæring kan sendes som digital kommunikation. En erklæring sendt som digital kommunikation skal være forsynet med digital signatur.

•••
profile photo
Profilside