Bekendtgørelse om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden § 19

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 763 af 20. juli 2009,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1191 af 14. oktober 2010, bekendtgørelse nr. 216 af 15. marts 2011, bekendtgørelse nr. 1361 af 20. december 2011, bekendtgørelse nr. 670 af 11. juni 2013 og bekendtgørelse nr. 1641 af 29. juni 2021

§ 19

Autorisation kan meddeles til at foretage dispositioner af den i § 12, stk. 2-4, anførte art vedrørende pantebreve mv. med en hovedstol på ikke over 50 mio. kr. For en sådan autorisation skal sikkerheden efter § 16 dække tab forårsaget af anmelderens virksomhed som anmelder inden for et år med mindst 30 mio. kr.

Stk. 2 Autorisation kan begrænses til alene at omfatte dispositioner af den i § 12, stk. 2 og 4, anførte art vedrørende pantebreve mv. med en hovedstol på ikke over 10 mio. kr. For en sådan autorisation skal sikkerheden efter § 16 dække tab forårsaget af anmelderens virksomhed som anmelder inden for et år med mindst 20 mio. kr.

Stk. 3 Autorisation kan begrænses til alene at omfatte dispositioner af den i § 12, stk. 2 og 4, anførte art vedrørende pantebreve mv. med en hovedstol på ikke over 5 mio. kr. For en sådan autorisation skal sikkerheden efter § 16 dække tab forårsaget af anmelderens virksomhed som anmelder inden for et år med mindst 10 mio. kr.

Stk. 4 Autorisation kan begrænses til alene at omfatte dispositioner af den i § 12, stk. 2 og 4, anførte art vedrørende pantebreve mv. med en hovedstol på ikke over 2,5 mio. kr. For en sådan autorisation skal sikkerheden efter § 16 dække tab forårsaget af anmelderens virksomhed som anmelder inden for et år med mindst 5 mio. kr.

Stk. 5 Autorisation kan begrænses til alene at omfatte dispositioner af den i § 12, stk. 2 og 4, anførte art vedrørende pantebreve mv. med en hovedstol på ikke over 1 mio. kr. For en sådan autorisation skal sikkerheden efter § 16 dække tab forårsaget af anmelderens virksomhed som anmelder inden for et år med mindst 2 mio. kr.

Stk. 6 Består sikkerheden i en kollektiv garanti- eller ansvarsforsikringordning, jf. § 17, stk. 4, forøges kravene til dækningssummens størrelse efter stk. 1-5 med 50 pct., hvis ordningen omfatter 2-5 anmeldere, med 100 pct., hvis ordningen omfatter 6-15 anmeldere, og med 200 pct., hvis ordningen omfatter mere end 15 anmeldere.

Stk. 7 Ved ophør skal dækningssummen svare til et års dækning i forhold til den forsikring eller garanti, der er ophørt, jf. stk. 1-6. Denne dækningssum er gældende for den periode efter ophøret, hvor sikkerheden fortsat vil skulle dække, jf. § 16, stk. 3, 2. pkt.