Bekendtgørelse om adgang til og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger Kapitel 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 191 af 27. februar 2024

Kapitel 5 Pligt til indberetning
§ 10

Læger skal indberette følgende, som led i aktuel behandling af en borger:

  • 1) Lægemiddelordinationer og ordinationer af cannabisslutprodukter.

  • 2) Recepter.

  • 3) Udleverede lægemidler og cannabisslutprodukter.

  • 4) Givne vacciner.

  • 5) Om borgeren er indlagt på sygehus, hvor relevant.

  • 6) Rette egne fejlindberetninger, herunder efter anmodning fra Statens Serum Institut og Sundhedsdatastyrelsen.

Stk. 2 Forpligtigelsen i stk. 1 gælder uanset, om der fås adgang til lægemiddel-, cannabisslutprodukt- og vaccinationsoplysninger online eller via integration i lokale journalsystemer, jf. kapitel 7.

Stk. 3 I tillæg til det i stk. 1 angivne kan læger indberette andre relevante oplysninger, jf. § 4, stk. 1, nr. 10.

§ 11

Apotekere og apotekspersonale skal ved ekspedition af en elektronisk recept såvel som papir-, telefon- eller telefaxrecept og udlevering til borgerne, indberette følgende:

  • 1) Ekspeditionsstedets P-nummer.

  • 2) Den enkelte ordinations ordinationsnummer, og den enkelte recepts ekspeditionsnummer.

  • 3) Ekspeditionstidspunkt.

  • 4) Borgerens personnummer eller et entydigt identifikationsnummer og fødselsdato, for borgere der ikke har et personnummer.

  • 5) Identifikation af den enkelte ekspedient (brugeridentifikation).

  • 6) Lægens eller tandlægens ydernummer eller kode for sygehusafdeling, hvor lægen har et sådan.

  • 7) Lægens ellers tandlægens autorisations-ID, hvor oplyst. Ved manglende oplysning indberettes et erstatningsnummer.

  • 8) Varenummer og antal af det udleverede lægemiddel, cannabisslutprodukt eller vaccine.

  • 9) Navn på udleveret lægemiddel, cannabisslutprodukt eller vaccine.

  • 10) Fritekst, hvor relevant.

  • 11) Ordinationens doseringskode, hvor denne foreligger.

  • 12) Ordinationens indikationskode, hvor denne foreligger.

  • 13) Ordinationens doseringens- og indikationstekst.

  • 14) Ekspeditionstype.

  • 15) Annullering af en receptekspedition, pga. fejludlevering eller returnering.

  • 16) Rette egne fejlindberetninger, herunder efter anmodning fra Statens Serum Institut eller Sundhedsdatastyrelsen.

§ 12

Lægemiddelstyrelsen inddaterer, når der er truffet afgørelse om, at der ydes tilskud til lægemidler og cannabisprodukter, der er købt i et andet EU-/EØS-land, følgende:

  • 1) Borgerens personnummer eller navn, adresse og fødselsdato for borgere, der ikke har et personnummer.

  • 2) Lægens eller tandlægens ydernummer eller kode for sygehusafdeling, hvor oplyst, ellers erstatningsnummer.

  • 3) Lægens ellers tandlægens autorisations-ID, hvor oplyst, ellers erstatningsnummer, herunder for læger eller tandlæger fra andre EU-/EØS-lande.

  • 4) Ordinationstidspunkt, hvor oplyst, ellers udleveringstidspunkt, jf. nr. 9

  • 5) Ordineret lægemiddel, lægemiddelform, styrke og mængde, hvor oplyst, ellers tilsvarende dansk lægemiddel, jf. nr. 11.

  • 6) Antal ordinerede pakninger, hvor oplyst, ellers antal udleverede pakninger, jf. nr. 12.

  • 7) Indikation for ordination, hvor oplyst.

  • 8) Dosering for ordination, hvor oplyst.

  • 9) EU-/EØS-land, hvor udleveringen er sket.

  • 10) Udleveringstidspunkt.

  • 11) Varenummer på tilsvarende dansk lægemiddel (samme aktive indholdsstof, lægemiddelform, styrke og mængde).

  • 12) Antal udleverede pakninger.