Bekendtgørelse angaaende Notering af Massegældsbreve § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 223 af 24. juni 1938,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 360 af 15. august 1942, bekendtgørelse nr. 290 af 30. september 1959 og bekendtgørelse nr. 36 af 28. januar 1976

Noteringsbog og Noteringsdagbøger
§ 1

Skyldneren eller det Pengeinstitut, til hvilket Skyldneren har overdraget helt eller delvis at bestyre Noteringen, (den noterende), skal føre en NOTERINGSBOG samt en eller flere DAGBØGER over indgaaede Noteringsbegæringer. Som noteringsbog og dagbog kan anvendes betryggende løsblads- eller kortsystemer. Bøgerne kan føres ved databehandling eller på anden dermed ligestillet måde.

Stk. 2 I Noteringsbogen indføres alle Noteringer for hvert Gældsbrev i en særlig Rubrik eller paa et særligt Blad eller Kort.

Stk. 3 I dagbogen indføres navn og adresse for den, der indleverer gældsbrevet til notering, medmindre de nævnte oplysninger er anført i en skriftlig noteringsbegæring. Endvidere indføres det fornødne om noteringbegæringen, jfr. § 2, stk. 3 og 4, og eventuelle bevisligheder, jfr. § 3, stk. 5, samt noteringsdagen, hvis notering ikke sker samme dag. Dagbøgerne skal opbevares i et brandfrit rum eller pengeskab.