Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 22

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 450 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 296 af 17. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 1555 af 12. december 2023

§ 22

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  • 1) meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at afgive oplysninger af betydning for afgørelser truffet i henhold til § 9, stk. 3, eller oplysninger som omhandlet i § 21 eller

  • 2) undlader at efterkomme et påbud efter § 6, stk. 2, § 17, stk. 2, eller § 18, stk. 2.

Stk. 2 I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.