Lov om centre for undervisningsmidler m.v. § 1

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om centre for undervisningsmidler m.v.

Lov nr. 471 af 10. juni 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 08. august 2011

§ 1

Professionshøjskoler, der udbyder efter- og videreuddannelse af lærere i folkeskolen og af pædagoger, samt i særlige tilfælde professionshøjskoler, der udbyder lærer- og pædagoguddannelsen, varetager opgaven som centre for undervisningsmidler. Undervisningsministeren kan dog godkende, at opgaven som center for undervisningsmidler på Bornholm varetages af en uddannelsesinstitution på Bornholm, jf. § 35 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Stk. 2 Opgaven som center for undervisningsmidler består i at

  • 1) omfatte en samling af undervisningsmidler beregnet til udlån til undervisningsinstitutioner,

  • 2) sørge for information og yde rådgivning og vejledning til lærere m.fl. om undervisningsmidler og deres anvendelse og

  • 3) yde bistand til lærere ved fremstilling af undervisningsmidler til eget brug.

Stk. 3 Opgaven som center for undervisningsmidler kan bestå i

  • 1) kursusvirksomhed over for undervisningsinstitutioner m.fl. og

  • 2) pædagogisk og teknisk rådgivning og vejledning til undervisningsinstitutionernes brug af elektronisk net.