Bekendtgørelse om underretning ved udgang og løsladelse mv. samt ved medvirken i tv- eller radioprogrammer eller portrætinterview Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1134 af 13. oktober 2017,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 66 af 14. januar 2022

Kapitel 2 Behandling af anmodningen
§ 2

Anmodning om underretning indgives til den politikreds, som behandler eller har behandlet straffesagen.

Stk. 2 Anmodningen kan indgives på et hvilket som helst tidspunkt og behandles i forlængelse af dens modtagelse hos politikredsen, dog således at der først skal tages stilling til anmodningen efter straffesagens endelige afslutning ved retten.

§ 3

Afgørelser efter denne bekendtgørelse træffes af politidirektøren.

Stk. 2 Politidirektørens afgørelser kan ikke påklages til en højere administrativ myndighed.

§ 4

I medfør af § 14, stk. 2, i lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger finder § 13, stk. 2, i loven ikke anvendelse i forhold til den dømte, medmindre ganske særlige forhold taler herfor.