Bekendtgørelse om godkendte innovationsmiljøer og medfinansiering af innovative iværksættere § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 238 af 11. marts 2010,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 324 af 30. marts 2014

§ 2

Innovative iværksættere er enkeltpersoner, juridiske personer eller flere personer i forening, der overvejer kommercialisering af en ny service- eller produktide enten gennem egen virksomhed eller ved salg af ideen mod licens.

Stk. 2 Ved en ny service- eller produktide forstås:

  • 1) Et nyt højteknologisk produkt,

  • 2) et perspektivrigt forskningsresultat,

  • 3) en ny produktionsmåde,

  • 4) en perspektivrig opfindelse,

  • 5) en ny serviceydelse eller

  • 6) et innovativt og videnbaseret forretningskoncept.