Jobcenteret kan, efter reglerne i § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af korte, erhvervsrettede kurser til personer i målgruppen i lovens § 97 samt give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte erhvervsrettede kurser i forbindelse med ansættelse af målgruppen.
Stk. 2 Kommunerne kan, med midler fra den regionale uddannelsespulje, få dækket 80 procent af driftsudgifterne til køb af korte, erhvervsrettede kurser og tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte erhvervsrettede kurser efter lovens § 97.
Stk. 3 Den regionale positivliste udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter drøftelse og godkendelse af de regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 4 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør de regionale positivlister den 1. april og de opdaterede regionale positivlister den 1. oktober.
Stk. 5 Med § 1, nr. 1, i ændringsbekendtgørelse nr. 213 af 25. februar 2025 ændres »de regionale arbejdsmarkedsråd« til: »de regionale beskæftigelsesråd« i § 2, stk. 5. § 2, stk. 5, indeholder dog ikke denne præcise formulering. I stedet indeholder den ordene »de tilstødende Regionale Arbejdsmarkedsråds (RAR)«. Da det ser ud til, at ordene »de regionale arbejdsmarkedsråd« andre steder og i anden lovgivning er blevet ændret til »de regionale beskæftigelsesråd«, har vi ændret »de tilstødende Regionale Arbejdsmarkedsråds (RAR)« til »de tilstødende regionale beskæftigelsesråds (RBR)«. For korte, erhvervsrettede kurser, der skal fremgå af en regional positivliste, er det tidspunktet for kommunens bevilling af det pågældende kursus, og ikke kursets starttidspunkt, der er afgørende for, om kommunerne kan anvende midlerne fra den regionale uddannelsespulje til køb af kurset, hvis kurset ikke længere fremgår af den regionale positivliste eller de regionale positivlister i de tilstødende regionale beskæftigelsesråds (RBR) områder.