Befordringsrabatloven (ungdomsuddannelser) § 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

Lov nr. 578 af 09. juni 2006,
jf. lovbekendtgørelse nr. 345 af 21. marts 2022

§ 2

Uddannelsessøgende og deltagere har efter ansøgning ret til rabat ved køb af personlige periodekort daglig til befordring med bus, tog og metro i den offentlige servicetrafik, når de gennemgår uddannelse eller deltager i undervisningsforløb i medfør af

  • 1) lov om de gymnasiale uddannelser,

  • 2) lov om erhvervsuddannelser,

  • 3) lov om kommunal indsats for unge under 25 år i forhold til deltagelse i afsøgningsforløb,

  • 4) lov om forberedende grunduddannelse,

  • 5) lov om fodterapeuter,

  • 6) lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen ((avu-loven) eller

  • 7) lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre end de uddannelsessøgende og deltagere, der er nævnt i stk. 1, har ret til rabat.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at anden persontrafik samt anden offentlig servicetrafik og befordring til og fra udlandet er omfattet af stk. 1.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår der er tale om daglig befordring, jf. stk. 1.