14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

BBR-loven § 5

Lov om bygnings- og boligregistrering paragraf 5

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af bbr-loven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 797 af 06. August 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§5 På begæring af offentlige myndigheder skal der fra registret meddeles sådanne oplysninger, som har betydning for en sags afgørelse eller for myndighedens virksomhed.

•••

Stk. 2 Koncessionerede selskaber har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger, der er af betydning for en sags afgørelse eller for selskabets virksomhed.

•••

Stk. 3 Virksomheder m.v. har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger til brug i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art eller til brug i andet lovligt øjemed.

•••

Stk. 4 Private personer har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i Bygnings- og Boligregistret registrerede aktuelle oplysninger.

•••

Stk. 5 Personhenførbare oplysninger om energiforbrug fra Bygnings- og Boligregistret kan kun videregives til ejendommens ejer, offentlige myndigheder og Den Offentlige Informationsservers datadistributører. Sådanne oplysninger kan dog tillige videregives til virksomheder og personer, der ifølge lov om fremme af energibesparelser i bygninger er berettigede til at udarbejde energimærkninger af bygninger eller udføre eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger, når videregivelsen sker til brug for udarbejdelsen af energimærkning eller udførelse af eftersyn. Skatteministeren kan endvidere videregive personhenførbare oplysninger om energiforbrug fra Bygnings- og Boligregistret til forskningsbrug.

•••
profile photo
Profilside